Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0579

2009/579/EF: Kommissionens beslutning af 29. juli 2009 om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige godkendelser af de nye aktivstoffer acequinocyl, aminopyralid, ascorbinsyre, benalaxyl-M, mandipropamid, novaluron, proquinazid, spirodiclofen og spiromesifen (meddelt under nummer K(2009) 5582) (EØS-relevant tekst)

EUT L 198 af 30.7.2009, pp. 80–81 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 29/07/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/579/oj

30.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/80


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 29. juli 2009

om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige godkendelser af de nye aktivstoffer acequinocyl, aminopyralid, ascorbinsyre, benalaxyl-M, mandipropamid, novaluron, proquinazid, spirodiclofen og spiromesifen

(meddelt under nummer K(2009) 5582)

(EØS-relevant tekst)

(2009/579/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Forenede Kongerige modtog i marts 2001 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Makhteshim Agan Ltd om optagelse af aktivstoffet novaluron i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2001/861/EF (2) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(2)

Nederlandene modtog i august 2001 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Bayer AG, Tyskland, om optagelse af aktivstoffet spirodiclofen i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2002/593/EF (3) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

Portugal modtog i februar 2002 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra ISAGRO IT om optagelse af aktivstoffet benalaxyl-M i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2003/35/EF (4) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(4)

Det Forenede Kongerige modtog i april 2002 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Bayer AG om optagelse af aktivstoffet spiromesifen i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2003/105/EF (5) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(5)

Nederlandene modtog i marts 2003 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Agro-Kanesho Co. Ltd om optagelse af aktivstoffet acequinocyl i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2003/636/EF (6) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(6)

Det Forenede Kongerige modtog i januar 2004 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra DuPont (UK) Ltd om optagelse af aktivstoffet proquinazid i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2004/686/EF (7) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(7)

Nederlandene modtog i september 2004 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Citrex Nederland BV om optagelse af aktivstoffet ascorbinsyre i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2005/751/EF (8) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(8)

Det Forenede Kongerige modtog i september 2004 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Dow AgroSciences om optagelse af aktivstoffet aminopyralid i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2005/778/EF (9) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(9)

Østrig modtog i december 2005 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Syngenta Limited om optagelse af aktivstoffet mandipropamid i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2006/589/EF (10) blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(10)

Bekræftelsen af, at dossiererne er fuldstændige, er en forudsætning for, at der kan foretages en grundig behandling af aktivstofferne, og at medlemsstaterne foreløbigt kan godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, for en periode på højst tre år, samtidig med at betingelserne i artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF, navnlig kravet om, at der skal foretages en grundig vurdering af aktivstoffet og plantebeskyttelsesmidlet ud fra direktivets krav, opfyldes.

(11)

De pågældende aktivstoffers virkninger på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgerne har foreslået. De rapporterende medlemsstater forelagde udkastene til vurderingsrapport for Kommissionen hhv. den 21. november 2003 (benalaxyl-M), den 9. marts 2004 (spiromesifen), den 21. april 2004 (spirodiclofen), den 8. marts 2005 (acequinocyl), den 14. marts 2006 (proquinazid), den 22. august 2006 (aminopyralid), den 30. november 2006 (mandipropamid), den 12. januar 2007 (novaluron) og den 10. september 2007 (ascorbinsyre).

(12)

Efter at de rapporterende medlemsstater forelagde udkastene til vurderingsrapport for Kommissionen, er det i hver sag fundet nødvendigt at anmode ansøgerne om yderligere oplysninger og at lade de rapporterende medlemsstater undersøge disse oplysninger og forelægge deres vurderinger. Gennemgangen af dossiererne fortsætter derfor, og det vil ikke være muligt at afslutte evalueringen af dossiererne inden for den periode, der er fastsat i direktiv 91/414/EØF, og som er angivet i Kommissionens beslutning 2007/404/EF (11) (novaluron), Kommissionens beslutning 2007/333/EF (12) (spirodiclofen, spiromesifen og benalaxyl-M) og Kommissionens beslutning 2008/56/EF (13) (proquinazid).

(13)

Da de hidtidige evalueringer ikke umiddelbart giver anledning til bekymring, bør medlemsstaterne kunne forlænge de midlertidige godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder de pågældende aktivstoffer, med en periode på 24 måneder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 91/414/EØF, så undersøgelsen af dossiererne kan fortsætte. Det forventes, at evalueringen kan afsluttes, og der kan træffes beslutning om eventuel optagelse af acequinocyl, aminopyralid, ascorbinsyre, benalaxyl-M, mandipropamid, novaluron, proquinazid, spirodiclofen og spiromesifen i bilag I inden for 24 måneder.

(14)

Samtidig bør beslutning 2007/333/EF, 2007/404/EF og 2008/56/EF ophæves, da de er forældede.

(15)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne kan forlænge midlertidige godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder acequinocyl, aminopyralid, ascorbinsyre, benalaxyl-M, mandipropamid, novaluron, proquinazid, spirodiclofen eller spiromesifen, for en periode, der udløber senest den 29. juli 2011.

Artikel 2

Beslutning 2007/333/EF, 2007/404/EF og 2008/56/EF ophæves.

Artikel 3

Denne beslutning udløber den 29. juli 2011.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

(2)   EFT L 321 af 6.12.2001, s. 34.

(3)   EFT L 192 af 20.7.2002, s. 60.

(4)   EFT L 11 af 16.1.2003, s. 52.

(5)   EUT L 43 af 18.2.2003, s. 45.

(6)   EUT L 221 af 4.9.2003, s. 42.

(7)   EUT L 313 af 12.10.2004, s. 21.

(8)   EUT L 282 af 26.10.2005, s. 18.

(9)   EUT L 293 af 9.11.2005, s. 26.

(10)   EUT L 240 af 2.9.2006, s. 9.

(11)   EUT L 151 af 13.6.2007, s. 45.

(12)   EUT L 125 af 15.5.2007, s. 27.

(13)   EUT L 14 af 17.1.2008, s. 26.


Top