Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0434

    2009/434/EF: Rådets afgørelse af 25. maj 2009 om ændring af afgørelse 2006/493/EF om fastsættelse af beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 , dets årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet

    EUT L 144 af 9.6.2009, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/434/oj

    9.6.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 144/25


    RÅDETS AFGØRELSE

    af 25. maj 2009

    om ændring af afgørelse 2006/493/EF om fastsættelse af beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, dets årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet

    (2009/434/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1), særlig artikel 69, stk. 1,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved afgørelse 2006/493/EF (2) fastsættes fællesskabsstøtten til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, dens årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet.

    (2)

    Det Europæiske Råd godkendte på sit møde den 11. og 12. december 2008 en europæisk økonomisk genopretningsplan (genopretningsplanen), som går ud på at iværksætte prioriterede foranstaltninger, således at medlemsstaternes økonomier hurtigere kan tilpasse sig de nye udfordringer.

    (3)

    Genopretningsplanen er baseret på en indsats svarende til i alt ca. 1,5 % af Den Europæiske Unions BNP (dvs. ca. 200 mia. EUR). Af dette beløb bør 1 020 mia. EUR stilles til rådighed for alle medlemsstaterne gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med henblik på at udvikle bredbåndsinternet i landdistrikterne og styrke de operationer, der er rettet mod de prioriteringer, som er fastsat i artikel 16a, stk. 1, litra a)-f), i forordning (EF) nr. 1698/2005. I henhold til erklæringen fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af om finansieringen af projekter på energi- og bredbåndsinternetområdet samt sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan (3) skulle der være 600 mio. EUR til rådighed i 2009, mens 420 mio. EUR skulle blive sikret gennem en udligningsmekanisme ved samrådet under Fællesskabets budgetprocedure for 2010 og være til rådighed i 2010.

    (4)

    Afgørelse 2006/493/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilaget til afgørelse 2006/493/EF affattes som angivet i bilaget til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2009.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2009.

    På Rådets vegne

    J. ŠEBESTA

    Formand


    (1)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

    (2)  EUT L 195 af 15.7.2006, s. 22.

    (3)  EUT C 108 af 12.5.2009, s. 1.


    BILAG

    »BILAG

    De samlede forpligtelsesbevillinger for 2007-2013 (i faste 2004-priser), deres årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet (1)

    2004-priser i EUR (2)

    2007

    2008

    2009

    2010

    2011

    2012

    2013

    I alt

    Samlet beløb for EU-25, plus Bulgarien og Rumænien

    9 325 497 783

    10 788 767 263

    11 058 446 242

    10 651 531 634

    9 824 886 713

    9 588 187 168

    9 356 225 581

    70 593 542 384

    Minimumsbeløb for regioner, som er omfattet af konvergensmålet

    27 676 975 284


    De samlede forpligtelsesbevillinger for 2007-2013 (i løbende priser), deres årlige fordeling og minimumsbeløbet, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet (3)

    Løbende priser i EUR (4)

    2007

    2008

    2009

    2010

    2011

    2012

    2013

    I alt

    Samlet beløb for EU-25, plus Bulgarien og Rumænien

    9 896 292 851

    11 678 108 653

    12 209 418 209

    11 995 354 634

    11 285 706 554

    11 234 089 442

    11 181 555 662

    79 480 526 005

    Minimumsbeløb for regioner, som er omfattet af konvergensmålet

    31 232 644 963


    (1)  Før graduering og andre overførsler fra markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik til landdistriktsudvikling.

    (2)  Beløbene er afrundet til nærmeste hele euro.

    (3)  Før graduering og andre overførsler fra markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik til landdistriktsudvikling.

    (4)  Beløbene er afrundet til nærmeste hele euro.«


    Top