EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0254

2009/254/EF: Kommissionens beslutning af 20. marts 2009 om ændring af beslutning 2008/855/EF for så vidt angår dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i Tyskland (meddelt under nummer K(2009) 1668) (EØS-relevant tekst)

OJ L 75, 21.3.2009, p. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 052 P. 158 - 159

No longer in force, Date of end of validity: 15/12/2013; ophævet ved 32013D0764

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/254(1)/oj

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/22


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 20. marts 2009

om ændring af beslutning 2008/855/EF for så vidt angår dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i Tyskland

(meddelt under nummer K(2009) 1668)

(EØS-relevant tekst)

(2009/254/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2008/855/EF af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (3) er der fastsat visse foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i medlemsstater eller regioner i medlemsstater som angivet i bilaget til samme beslutning.

(2)

Tyskland har underrettet Kommissionen om den seneste udvikling med hensyn til nævnte sygdom hos vildtlevende svin i visse dele af delstaterne Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz.

(3)

Det fremgår af disse oplysninger, at det er lykkedes at udrydde klassisk svinepest hos vildtlevende svin i visse dele af de pågældende delstater. De områder, hvor situationen er forbedret, bør derfor udgå af listen i bilaget til beslutning 2008/855/EF, ligesom de i samme beslutning fastsatte foranstaltninger ikke længere bør finde anvendelse i disse områder.

(4)

Der er indberettet nye tilfælde af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i en del af Tyskland på begge sider af grænsen mellem Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz, som førhen har været sygdomsfri. De pågældende områder bør derfor tilføjes listen i bilaget til beslutning 2008/855/EF, ligesom de i samme beslutning fastsatte foranstaltninger bør omfatte disse områder.

(5)

Af hensyn til EF-lovgivningens gennemsigtighed bør hele den del af listen i bilaget til beslutning 2008/855/EF, der vedrører Tyskland, erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

(6)

Beslutning 2008/855/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den del af bilaget til beslutning 2008/855/EF, der vedrører Tyskland, erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  EUT L 302 af 13.11.2008, s. 19.


BILAG

»1.   Tyskland

A.   I delstaten Rheinland-Pfalz:

a)

i Kreis Ahrweiler: Gemeinde Adenau og Altenahr

b)

i Landkreis Vulkaneifel: i Gemeinde Obere Kyll Ortschaft Birgel, Esch, Feusdorf og Jünkerath, i Gemeinde Hillesheim Ortschaft Berndorf, Dohm-Lammersdorf, Hillesheim, Kerpen, Nohn, Oberehe-Stroheich, Üxheim, Walsdorf og Wiesbaum, i Gemeinde Daun Ortschaft Dreis-Brück, i Gemeinde Kelberg Ortschaft Beinhausen, Bodenbach, Bongard, Borler, Boxberg, Brücktal, Drees, Gelenberg, Kelberg, Kirsbach, Neichen, Nitz, Reimerath og Welcherath

c)

Kreis Altenkirchen og Neuwied

d)

i Kreis Westerwald: Gemeinde Bad Marienberg, Hachenburg, Ransbach-Baumbach, Rennerod, Selters, Wallmerod og Westerburg, Gemeinde Höhr-Grenzhausen nord for motorvej A48, Gemeinde Montabaur nord for motorvej A3 og Gemeinde Wirges nord for motorvej A48 og A3.

B.   I delstaten Nordrhein-Westfalen:

a)

i Kreis Euskirchen: Bad Münstereifel by, i Mechernich by Ortschaft Antweiler, Harzheim, Holzheim, Lessenich, Rißdorf, Wachendorf og Weiler am Berge, i Euskirchen by Ortschaft Billig, Euenheim, Euskirchen, Flamersheim, Kirchheim, Kuchenheim, Kreuzweingarten, Niederkastenholz, Palmersheim, Rheder, Roitzheim, Schweinheim og Stotzheim, i Gemeinde Nettersheim Ortschaft Bouderath, Buir, Engelgau, Frohngau, Holzmühlheim, Pesch, Tondorf og Roderath, i Gemeinde Dahlem Ortschaft Dahlem samt Gemeinde Blankenheim, bortset fra Ortschaft Blankenheimer Wald

b)

i Rhein-Sieg-Kreis: i Meckenheim by Ortschaft Ersdorf og Altendorf, i Rheinbach by Ortschaft Oberdrees, Niederdrees, Wormersdorf, Todenfeld, Hilberath, Merzbach, Irlenbusch, Queckenberg, Kleinschlehbach, Großschlehbach, Loch, Berscheidt, Eichen og Kurtenberg, i Gemeinde Swisttal Ortschaft Miel og Odendorf, byerne Bad Honnef, Königswinter, Hennef (Sieg), Sankt Augustin, Niederkassel, Troisdorf, Siegburg og Lohmar samt Gemeinde Neunkirchen-Seelscheid, Eitorf, Ruppichteroth, Windeck og Much

c)

i Kreis Siegen-Wittgenstein i Gemeinde Kreuztal Ortschaft Krombach, Eichen, Fellinghausen, Osthelden, Junkernhees og Mittelhees, i Siegen by Ortschaft Sohlbach, Dillnhütten, Geisweid, Birlenbach, Trupbach, Seelbach, Achenbach, Lindenberg, Rosterberg, Rödgen, Obersdorf, Eisern og Eiserfeld, Gemeinde Freudenberg, Neunkirchen og Burbach, i Gemeinde Wilnsdorf Ortschaft Rinsdorf og Wilden

d)

i Kreis Olpe i Drolshagen by Ortschaft Drolshagen, Lüdespert, Schlade, Hützemert, Feldmannshof, Gipperich, Benolpe, Wormberg, Gelsingen, Husten, Halbhusten, Iseringhausen, Brachtpe, Berlinghausen, Eichen, Heiderhof, Forth og Buchhagen, i Olpe by Ortschaft Olpe, Rhode, Saßmicke, Dahl, Friedrichsthal, Thieringhausen, Günsen, Altenkleusheim, Rhonard, Stachelau, Lütringhausen og Rüblinghausen, Gemeinde Wenden

e)

i Märkische Kreis byerne Halver, Kierspe og Meinerzhagen

f)

i Remscheid by Ortschaft Halle, Lusebusch, Hackenberg, Dörper Höhe, Niederlangenbach, Durchsholz, Nagelsberg, Kleebach, Niederfeldbach, Endringhausen, Lennep, Westerholt, Grenzwall, Birgden, Schneppendahl, Oberfeldbach, Hasenberg, Lüdorf, Engelsburg, Forsten, Oberlangenbach, Niederlangenbach, Karlsruhe, Sonnenschein, Buchholzen, Bornefeld og Bergisch Born

g)

i byerne Köln og Bonn de Gemeinde, der ligger på højre side af Rhinen

h)

Leverkusen by

i)

Rheinisch-Bergische Kreis

j)

Oberbergische Kreis.«


Top