This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008R1207
Council Regulation (EC) No 1207/2008 of 28 November 2008 amending Regulation (EC) No 639/2004 on the management of fishing fleets registered in the Community outermost regions
Rådets forordning (EF) nr. 1207/2008 af 28. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi
Rådets forordning (EF) nr. 1207/2008 af 28. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi
EUT L 327 af 5.12.2008, pp. 1–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2013; ophævet ved 32013R1380
|
5.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 327/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1207/2008
af 28. november 2008
om ændring af forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 og artikel 299, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 af 30. marts 2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi (2), kan der indrømmes undtagelser fra artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (3). I den pågældende artikel er der fastsat en generel ordning for forvaltning af tilgang til og afgang fra flåden. |
|
(2) |
I artikel 2, nr. 5), i forordning (EF) nr. 639/2004 fastsættes det, hvor længe undtagelsen fra tilgangs/afgangsordningen for fartøjer, der er blevet moderniseret ved hjælp af offentlig støtte, gælder. Oprindeligt skulle undtagelsen ophæves pr. 31. december 2007, men den blev forlænget til den 31. december 2008 efter indgåelse af en politisk aftale i Rådet den 19. juni 2006 om Den Europæiske Fiskerifond. |
|
(3) |
Den kommissionsretsakt, hvorved medlemsstaterne får mulighed for at yde statsstøtte, blev vedtaget senere end forventet. Eftersom de involverede skibsværfter har begrænset kapacitet, er det umuligt at gennemføre den politiske aftale indgået i Rådet den 19. juni 2006 fuldt ud, inden undtagelsen ophæves pr. 31. december 2008. |
|
(4) |
Derfor bør undtagelsen, jf. artikel 2, nr. 5), i forordning (EF) nr. 639/2004, forlænges til 2011. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 639/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 639/2004 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 2, nr. 5), affattes således:
|
|
2) |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Rapport Senest den 30. juni 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.
På Rådets vegne
M. BARNIER
Formand
(1) Udtalelse af 21.10.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).