This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008R1190
Commission Regulation (EC) No 1190/2008 of 28 November 2008 amending for the 101st time Council Regulation (EC) No 881/2002 imposing certain specific restrictive measures directed against certain persons and entities associated with Usama bin Laden, the Al-Qaida network and the Taliban
Kommissionens forordning (EF) nr. 1190/2008 af 28. november 2008 om 101. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban
Kommissionens forordning (EF) nr. 1190/2008 af 28. november 2008 om 101. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban
EUT L 322 af 2.12.2008, p. 25–26
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
2.12.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 322/25 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1190/2008
af 28. november 2008
om 101. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, første led, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der i henhold til forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. |
(2) |
Domstolen besluttede den 3. september 2008 (2) at annullere forordning (EF) nr. 881/2002, for så vidt som denne vedrører Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation. Domstolen bestemte samtidigt, at virkningerne af forordning (EF) nr. 881/2002, for så vidt som den vedrører Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation, opretholdes i en periode på højst tre måneder at regne fra afsigelsen af dommen. Denne periode blev indrømmet for at gøre det muligt at afhjælpe de konstaterede tilsidesættelser. |
(3) |
For at efterkomme Domstolens dom har Kommissionen meddelt årsagsredegørelsen fra De Forenede Nationers Taliban- og Al-Qaida-sanktionskomité til Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation og givet dem mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil og bekendtgøre deres synspunkt. |
(4) |
Kommissionen har modtaget bemærkninger fra Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation og har nøje gennemgået bemærkningerne. |
(5) |
Den liste, som De Forenede Nationers Taliban- og Al-Qaida-sanktionskomité har opstillet over personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde, omfatter Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation. |
(6) |
Efter nøje at have overvejet de bemærkninger, som Yassin Abdullah Kadi fremsatte i et brev af 10. november 2008, og henset til den forebyggende karakter, som indefrysning af midler og økonomiske ressourcer har, er det Kommissionens opfattelse, at Yassin Abdullah Kadis opførelse på listen er berettiget under hensyn til hans tilknytning til Al-Qaida-organisationen. |
(7) |
Efter nøje at have overvejet de bemærkninger, som Al Barakaat International Foundation fremsatte i et brev af 9. november 2008, og henset til den forebyggende karakter, som indefrysning af midler og økonomiske ressourcer har, er det Kommissionens opfattelse, at Al Barakaat International Foundations opførelse på listen er berettiget under hensyn til fondens tilknytning til Al-Qaida-organisationen. |
(8) |
I lyset heraf bør Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation tilføjes bilag I. |
(9) |
Henset til den forebyggende karakter og de formål, som indefrysning af midler og økonomiske ressourcer i henhold til forordning (EF) nr. 881/2002 tjener, samt nødvendigheden af at beskytte legitime interesser for de økonomiske aktører, der har sat deres lid til den annullerede forordnings lovlighed, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 30. maj 2002 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 3. december 2008. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 30. maj 2002.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2008.
På Kommissionens vegne
Benita FERRERO-WALDNER
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.
(2) Dom afsagt i forenede sager C-402/05 P og C-415/05 P, Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rådet, Sml. 2008 I, s. … (endnu ikke offentliggjort).
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:
1) |
Følgende punkt indsættes under overskriften »Juridiske personer, grupper og enheder«: »Barakaat International Foundation. Adresse: a) Box 4036, Spånga, Stockholm, Sverige; b) Rinkebytorget 1, 04, Spånga, Sverige.« |
2) |
Følgende indsættes under overskriften »Fysiske personer«: »Yasin Abdullah Ezzedine Qadi (alias a) Kadi, Shaykh Yassin Abdullah, b) Kahdi, Yasin, c) Yasin Al-Qadi). Fødselsdato: 23.2.1955. Fødested: Kairo, Egypten. Nationalitet: saudiarabisk. Pasnr.: a) B 751550, b) E 976177 (udstedt den 6.3.2004, udløber den 11.1.2009). Andre oplysninger: Jeddah, Saudi-Arabien.« |