a)

Artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (1), som indeholder bestemmelse om, at køretøjer kan underkastes stikprøvekontrol for så vidt angår de fælles normer for vægt, og at de for så vidt angår de fælles normer for dimensioner udelukkende kan underkastes kontrol, når der foreligger mistanke om, at de ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne heri.

b)

Artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (2), som indeholder bestemmelse om, at hver medlemsstat skal anerkende det bevis, der i en anden medlemsstat er udstedt for, at et køretøj er blevet godkendt ved en teknisk kontrol; denne anerkendelse indebærer, at de nationale myndigheder kan foretage et eftersyn hvor som helst på deres område.

c)

Artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar 2006 om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej (3), som indeholder bestemmelse om, at opfyldelse af de i direktivet fastsatte betingelser godtgøres ved hjælp af lejekontrakten og førerens ansættelseskontrakt, som skal forefindes i det lejede køretøj.

d)

Artikel 3, stk. 3, 4 og 5, i Rådets direktiv 76/135/EØF af 20. januar 1976 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje (4), som indeholder bestemmelse om, at attester, certifikater eller tilladelser skal forevises på forlangende af de nationale myndigheder.

e)

Artikel 17, stk. 1, i Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (5), som indeholder bestemmelse om, at medlemsstaterne når som helst kan kontrollere, at der om bord findes et i henhold til direktivet gyldigt certifikat.

a)

Artikel 14 og 15 i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus (6), som giver de ansatte kontrollører ret til at efterse og kontrollere rejsehjemmel, tilladelser og kontroldokumenter, som omhandlet i forordningen.

b)

Artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (7), som giver medlemsstaterne ret til at udstede bestemmelser, som bl.a. omfatter tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde for og midler til gennemførelse af en kontrolordning, der skal sikre, at forordningens bestemmelser efterkommes.

c)

Artikel 19 i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (8), som giver medlemsstaterne ret til at udstede bestemmelser, som bl.a. omfatter tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde for og midler til gennemførelse af kontrol af, om apparatet er i overensstemmelse med forordningens bestemmelser.

d)

Artikel 5, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 af 26. marts 1992 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder (9), som indeholder bestemmelse om, at en bekræftet genpart af fællesskabstilladelsen opbevares i køretøjet og på forlangende skal forevises de ansatte kontrollører.

a)

Kontrol af kørekort, der indehaves af personer, der fører køretøjer til godstransport og personbefordring.

b)

Kontrol i forbindelse med de transportmidler, der anvendes til transport af farligt gods, og især:

c)

Kontrol i forbindelse med de transportmidler, der anvendes til transport af letfordærvelige levnedsmidler, og især: