Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R1067

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1067/2008 af 30. oktober 2008 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra tredjelande og om undtagelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (kodificeret udgave)

    EUT L 290 af 31.10.2008, p. 3–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2020; ophævet ved 32020R0760

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1067/oj

    31.10.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 290/3


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1067/2008

    af 30. oktober 2008

    om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra tredjelande og om undtagelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007

    (kodificeret udgave)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 144, stk. 1, sammenholdt med artikel 4,

    under henvisning til Rådets afgørelse 2006/333/EF af 20. marts 2006 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst for told og udenrigshandel (GATT) 1994 med hensyn til ændringer af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til disse landes tiltrædelse af Den Europæiske Union (2), særlig artikel 2,

    under henvisning til Rådets afgørelse 2007/444/EF af 22. februar 2007 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om afslutning af forhandlingerne i henhold til artikel XXIV, stk. 6, i GATT (3), særlig artikel 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2375/2002 af 27. december 2002 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra tredjelande og om undtagelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 (4) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (5). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

    (2)

    Efter handelsforhandlinger har EF ændret betingelserne for import af blød hvede af lav og middel kvalitet, dvs. blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet, som defineret i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 af 28. juni 1996 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår importtold for korn (6), gennem oprettelse af et importkontingent.

    (3)

    Toldkontingentet omfatter en årlig mængde på højst 2 989 240 tons, hvoraf 572 000 tons skal have oprindelse i USA og 38 853 tons i Canada.

    (4)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (7) gælder for importlicenser i de toldkontingentperioder, der løber fra den 1. januar 2007.

    (5)

    Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1301/2006 anvendes med forbehold af de supplerende betingelser eller undtagelsesbestemmelser, der måtte være vedtaget i nærværende forordning.

    (6)

    For at blød hvede, der er omfattet af toldkontingenterne, kan importeres under ordnede forhold og uden spekulationshandel, bør det fastsættes, at import sker mod udstedelse af importlicenser.

    (7)

    Med henblik på en korrekt forvaltning af kontingenterne bør der fastsættes frister for indgivelse af licensansøgninger og bestemmelser om de oplysninger, der skal anføres i licensansøgninger og licenser.

    (8)

    For at tage hensyn til leveringsbetingelserne bør der fastsættes undtagelsesbestemmelser om licensernes gyldighedsperiode.

    (9)

    Med henblik på korrekt forvaltning af kontingenterne bør det fastsættes, at sikkerheden fastsættes til et ret højt beløb som undtagelse fra artikel 12 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (8).

    (10)

    Der bør fastsættes bestemmelser om hurtig og gensidig udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne om de mængder, der ansøges om og importeres.

    (11)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Som undtagelse fra artikel 135 og artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsættes importtolden for blød hvede henhørende under KN-kode 1001 90 99 af anden kvalitet end høj kvalitet, som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 1249/96, i forbindelse med det kontingent, der åbnes ved denne forordning.

    For de af denne forordning omfattede produkter, der importeres ud over den mængde, som er fastsat i artikel 3 i nærværende forordning, anvendes artikel 135 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

    Artikel 2

    1.   Et toldkontingent for import af 2 989 240 tons blød hvede henhørende under KN-kode 1001 90 99 af anden kvalitet end høj kvalitet åbnes hvert år den 1. januar.

    2.   Importtolden for kontingentmængden er på 12 EUR/ton.

    3.   Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 (9), (EF) nr. 1342/2003 og (EF) nr. 1301/2006 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

    Artikel 3

    1.   Det samlede importtoldkontingent opdeles i tre delkontingenter:

    delkontingent I (løbenummer 09.4123): 572 000 tons for USA

    delkontingent II (løbenummer 09.4124): 38 853 tons for Canada

    delkontingent III (løbenummer 09.4125): 2 378 387 tons for andre tredjelande.

    2.   Hvis der i årets løb konstateres en større underudnyttelse af delkontingent I eller II, kan Kommissionen efter aftale med de pågældende tredjelande vedtage bestemmelser om at overføre ikke-udnyttede mængder til de øvrige delkontingenter efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

    3.   Delkontingent III opdeles i fire kvartalsdelperioder, der omfatter følgende datoer og mængder:

    a)

    delperiode 1: 1. januar til 31. marts — 594 597 tons

    b)

    delperiode: 1. april til 30. juni — 594 597 tons

    c)

    delperiode: 1. juli til 30. september — 594 597 tons

    d)

    delperiode: 1. oktober til 31. december — 594 596 tons.

    4.   Hvis mængden for delperiode 1, 2 eller 3 udnyttes fuldt ud, kan Kommissionen fastsætte fremskyndet åbning af den følgende delperiode efter proceduren i artikel 195, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007.

    Artikel 4

    1.   Uanset artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1301/2006 kan ansøgere ikke indgive mere end én importlicensansøgning pr. løbenummer pr. uge. Hvis en ansøger indgiver mere end én ansøgning, tages ingen af ansøgningerne i betragtning, og sikkerhedsstillelser i forbindelse med indgivelse af ansøgninger inddrages til fordel for den pågældende medlemsstat.

    Importlicensansøgninger indgives til medlemsstaternes myndigheder hver uge senest fredag kl. 13, Bruxelles-tid.

    2.   I hver licensansøgning skal angives en mængde i kg uden decimaler, der:

    for delkontingent I og II ikke må overstige den samlede mængde, der er åbnet for året for det pågældende delkontingent

    for delkontingent III ikke må overstige den samlede mængde, der er åbnet for den pågældende delperiode.

    I importlicensansøgningen og importlicensen må der kun angives ét oprindelsesland.

    3.   Senest den første mandag efter den uge, hvor licensansøgningerne blev indgivet, sender myndighederne senest kl. 18, Bruxelles-tid, Kommissionen en elektronisk meddelelse med angivelse pr. løbenummer af hver ansøgning med produktets oprindelse og den mængde, der er ansøgt om, inkl. meddelelser om »intet«.

    4.   Licenserne udstedes den fjerde arbejdsdag efter den frist for meddelelse, der er fastsat i stk. 3.

    På dagen for udstedelsen af importlicenserne sender medlemsstaterne Kommissionen elektronisk oplysninger om de samlede mængder, der er udstedt importlicenser for, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1301/2006.

    Artikel 5

    Licenserne er gyldige fra den faktiske udstedelsesdato, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 376/2008.

    Artikel 6

    Importlicensansøgningen og importlicensen indeholder i rubrik 8 en angivelse af oprindelseslandet for produktet, og rubrikken »ja« afkrydses. Licensen gælder kun for produkter med oprindelse i det i rubrik 8 nævnte land.

    Artikel 7

    Uanset artikel 12, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1342/2003 fastsættes sikkerheden for de af denne forordning omfattede importlicenser til 30 EUR/ton.

    Artikel 8

    Når blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet med oprindelse i tredjelande overgår til fri omsætning i Fællesskabet inden for rammerne af toldkontingentet, skal der forelægges et oprindelsescertifikat, der er udfærdiget af eksportlandenes nationale myndigheder, jf. bestemmelserne i artikel 47 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (10).

    Artikel 9

    Forordning (EF) nr. 2375/2002 ophæves.

    Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

    Artikel 10

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2008.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

    (2)  EUT L 124 af 11.5.2006, s. 13.

    (3)  EUT L 169 af 29.6.2007, s. 53.

    (4)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 88.

    (5)  Se bilag I.

    (6)  EFT L 161 af 29.6.1996, s. 125.

    (7)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

    (8)  EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12.

    (9)  EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3.

    (10)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.


    BILAG I

    Ophævet forordning med oversigt over ændringer

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2375/2002

    (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 88)

     

    Kommissionens forordning (EF) nr. 531/2003

    (EUT L 79 af 26.3.2003, s. 3)

     

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1111/2003

    (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 21)

     

    Kommissionens forordning (EF) nr. 777/2004

    (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50)

    Udelukkende artikel 12

    Kommissionens forordning (EF) nr. 491/2006

    (EUT L 89 af 28.3.2006, s. 3)

     

    Kommissionens forordning (EF) nr. 971/2006

    (EUT L 176 af 30.6.2006, s. 51)

     

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2022/2006

    (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 70)

    Udelukkende artikel 1

    Kommissionens forordning (EF) nr. 932/2007

    (EUT L 204 af 4.8.2007, s. 3)

    Udelukkende artikel 1

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1456/2007

    (EUT L 325 af 11.12.2007, s. 76)

    Udelukkende artikel 2


    BILAG II

    Sammenligningstabel

    Forordning (EF) nr. 2375/2002

    Nærværende forordning

    Artikel 1, 2 og 3

    Artikel 1, 2 og 3

    Artikel 5

    Artikel 4

    Artikel 6

    Artikel 5

    Artikel 9

    Artikel 6

    Artikel 10

    Artikel 7

    Artikel 11

    Artikel 8

    Artikel 9

    Artikel 12, første afsnit

    Artikel 10

    Artikel 12, andet afsnit

    Bilag I

    Bilag II


    Top