16.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 247/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 428/2005 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester (»polyesterfibre« som nærmere defineret i betragtning 15) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Saudi-Arabien og ændrede forordning (EF) nr. 2852/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Republikken Korea (»Korea«) (3). Den 8. juli 2008 annullerede Retten i Første Instans artikel 2 i forordning (EF) nr. 428/2005 i et begrænset omfang for så vidt angår den antidumpingtold, der blev pålagt eksporten til Det Europæiske Fællesskab af varer, der er fremstillet og eksporteret af den koreanske virksomhed Huvis Corporation (4).

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1799/2002 (5) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af PSF med oprindelse i Belarus. De foranstaltninger, der blev indført ved denne forordning, udløb den 11. oktober 2007.

(3)

Da klagen blev trukket tilbage, afsluttede Kommissionen ved afgørelse 2007/430/EF (6) (herefter benævnt »afslutningsafgørelsen«) antidumpingproceduren vedrørende import af PSF med oprindelse i Malaysia og Taiwan (herefter benævnt »den tidligere undersøgelse«). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, blev det anset, at bortfaldet af antidumpingtolden på importen fra Malaysia og Taiwan ikke var i strid med Fællesskabets interesse.

(4)

Efter at have fastslået, at der forelå tilstrækkeligt umiddelbart bevis for, at de på daværende tidspunkt gældende foranstaltninger ikke længere var hensigtsmæssige, da opretholdelsen heraf ville være i strid med Fællesskabets interesser, indledte Kommissionen på eget initiativ den 30. august 2007 en delvis interimsundersøgelse, af de på dette tidspunkt gældende foranstaltninger vedrørende importen af PSF med oprindelse i Belarus, Korea, Saudi-Arabien og Kina (herefter benævnt »de pågældende lande«) ved en meddelelse, som blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (7). Undersøgelsen er begrænset til en gennemgang af, hvorvidt opretholdelsen af foranstaltningerne er i strid med Fællesskabets interesser, og beslutningen herom vil muligvis få tilbagevirkende kraft fra den 22. juni 2007, dvs. fra datoen for afslutningsafgørelsens ikrafttræden.

(5)

Som nævnt ovenfor udløb antidumpingforanstaltningerne over for import med oprindelse i Belarus den 11. oktober 2007. Som følge heraf er undersøgelsen vedrørende Belarus blevet indstillet. Den blev dog formelt gennemført indtil denne dato, og Kommissionen undersøgte navnlig muligheden for gennemførelse med tilbagevirkende kraft af de foranstaltninger, der var gældende mellem den 22. juni 2007 og den 11. oktober 2007, hvis konklusionerne berettigede dette.

(6)

Kommissionen informerede officielt EF-producenter, leverandører, importører og brugere samt brugersammenslutninger og producenter, eksportører og repræsentanter for de pågældende lande om indledningen af proceduren. Alle interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt.

(7)

Alle interesserede parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. Der blev modtaget fuldt besvarede spørgeskemaer fra 12 producenter, 10 brugere, 3 importører, en europæisk producentsammenslutning, en østrigsk-tysk producentsammenslutning, et tysk brugerforbund, to sammenslutninger under dette forbund og en europæisk brugersammenslutning.

(8)

Desuden modtog Kommissionen redegørelser fra andre producenter, brugere og importører, som ikke indsendte fuldt besvarede spørgeskemaer.

(9)

Blandt de producenter og brugere, der deltog i undersøgelsen, er der to vertikalt integrerede koncerner, der fremstiller PSF (helt eller delvis) til bundet forbrug.

(10)

Endelig tilkendegav en sammenslutning af kinesiske eksportører og to koreanske eksportører sammen med myndighederne i de pågældende lande deres synspunkter.

(11)

Eksportører fra Belarus og Saudi-Arabien tilkendegav ikke deres synspunkter. Derudover fremsatte ingen parter bemærkninger til foranstaltningerne over for disse to lande.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en afgørelse om, hvorvidt opretholdelsen af foranstaltningerne er i strid med Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

(13)

Den fornyede undersøgelsesperiode (herefter benævnt »FUP«) omfattede perioden fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2007. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen vedrørte perioden fra den 1. januar 2004 til udgangen af den fornyede undersøgelsesperiode (herefter benævnt »den betragtede periode«).

(14)

Der skal mindes om, at undersøgelsesperioden i den tidligere undersøgelse omfattede tiden fra den 1. januar til den 31. december 2005, og at undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen dækkede perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2005.

(15)

Den pågældende vare er den samme som i de undersøgelser, der er nævnt i betragtning 1 til 3, nemlig korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredt til spinding. Varen klassificeres i øjeblikket under KN-kode 5503 20 00. Varen benævnes almindeligvis korte polyesterfibre (»PSF«).

(16)

Varen er et basismateriale, der bruges i flere forskellige faser af fremstillingen af tekstilvarer. Forbruget af PSF i Fællesskabet anvendes enten til spinding, dvs. til fremstilling af filamenter til tekstilproduktion, blandet med andre fibre såsom bomuld og uld, eller til ikke-vævede anvendelsesformål, som f.eks. fyldemateriale, dvs. til udstopning eller polstring af visse tekstilvarer såsom puder, bilsæder og jakker.

(17)

Fastsættelsen af det samlede forbrug i Fællesskabet var baseret på import- og eksportstatistikker fra Eurostat, EF-erhvervsgrenens produktion (jf. betragtning 26) og andre EF-producenters produktion.

Tabel 1

(18)

Som det fremgår af ovenstående tabel, er forbruget af PSF faldet en smule i løbet af den betragtede periode. Denne tendens står i klar kontrast til situationen i den tidligere undersøgelse, hvor forbruget i Fællesskabet, jf. forordningen om indførelse af midlertidig told (8), steg med 3 % i løbet af den betragtede periode i den undersøgelse (2002-2005).

(19)

Den mængde, som Fællesskabet importerede fra de pågældende lande, steg med 28 % mellem 2004 og den fornyede undersøgelsesperiode, og markedsandelen faldt fra 24,4 % til 18 %, mens priserne steg med 16 %. Oplysningerne er baseret på Eurostats statistikker.

Tabel 2

(20)

Den voldsomme stigning i importen fra Kina i den fornyede undersøgelsesperiode skyldtes især indførelsen af den midlertidige antidumpingtold på importen fra Taiwan i løbet af første halvår i 2007 (9). Korea og Taiwan er de vigtigste leverandører af lavtsmeltende polyester (»LMP«) og sammensatte silikonebehandlede hulfibre (»HCS«). I betragtning af at den midlertidige told på import fra Taiwan nåede 29,5 % for visse virksomheder, besluttede EF-importørerne at benytte LMP og HCS fra Korea, hvor niveauet for antidumpingtolden var betydeligt lavere.

(21)

I den betragtede periode steg importen fra andre tredjelande med 49 %. Denne stigning skyldes, at der i marts 2005 blev indført en antidumpingtold på importen fra Saudi-Arabien og Kina, og at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen fra Indonesien, Thailand og Indien blev ophævet i oktober 2006.

(22)

Overordnet set steg importen derfor fra ca. 370 000 tons til ca. 400 000 tons i denne periode. Hvis der tages udgangspunkt i undersøgelsesperioden for den tidligere undersøgelse, er importen steget fra ca. 380 000 tons til ca. 400 000 tons.

(23)

I den fornyede undersøgelsesperiode fremstillede 19 virksomheder i Fællesskabet PSF. I forbindelse med denne undersøgelse var der tale om et meget omfattende samarbejde fra EF-producenternes side. Blandt de 19 EF-producenter tegner 12 producenter, der samarbejdede fuldt ud, sig for 70 % af produktionen. Andre EF-producenter indsendte redegørelser i forbindelse med undersøgelsen, men samarbejdede ikke fuldt ud. Desuden indsendte to producentsammenslutninger (CIRFS og IVC) (10) også deres bemærkninger. Derudover forelagde alle EF-producenter oplysninger om deres produktion. Når der tages hensyn til samtlige redegørelser (selvstændige producenter og sammenslutninger), konkluderes det, at de EF-producenter, der tegner sig for 88 % af fællesskabsproduktionen, har tilkendegivet deres synspunkter og er imod en ophævelse af foranstaltningerne. Samarbejdsviljen var betydeligt større end i den tidligere undersøgelse, hvor kun tre virksomheder, som tegnede sig for lidt over 25 % af fællesskabsproduktionen, og kun en producentsammenslutning (CIRFS) samarbejdede med Kommissionen og efterfølgende trak klagen tilbage.

(24)

Kommissionen undersøgte alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-producenternes situation.

(25)

Som anført oven for fremstillede 19 virksomheder i Fællesskabet PSF i den fornyede undersøgelsesperiode. Disse 19 producenter tegner sig for den samlede produktion i Fællesskabet i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(26)

12 EF-producenter (Advansa GmbH, Fibracat Europa S.L., Fidion S.r.l., Frana Polifibre SpA, Greenfiber International S.A., IMP Comfort Sp.z o.o., Märkische Faser, Nurel S.A., ORV Manufacturing SpA, Silon s.r.o., Trevira GmbH og Wellman International Ltd) samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. I den fornyede undersøgelsesperiode producerede de 347 640 tons og tegnede sig for ca. 70 % af produktionen i Fællesskabet. De tegnede sig således for en væsentlig del af produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet i den fornyede undersøgelsesperiode.

(27)

De 12 producenter i Fællesskabet, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De benævnes i det følgende »EF-erhvervsgrenen«.

(28)

Mellem 2004 og den fornyede undersøgelsesperiode skete der følgende udvikling i EF-erhvervsgrenens produktion og markedsandel:

Tabel 4

(29)

Efter et fald i 2005 steg produktionen i Fællesskabet med 10 % i forhold til situationen i 2004. Stigningen skyldes bl.a. etableringen af nye fabrikker til fremstilling af polyesterfiber i Polen og Rumænien i 2006. Det forventes, at produktionen fortsat vil stige i fremtiden med en konsolidering af førnævnte nye fabrikkers aktiviteter og etableringen af en ny fabrik i Bulgarien med en årlig kapacitet på mellem 12 000 og 14 500 tons. Markedsandelen faldt ligeledes i 2005 og steg i 2006 og 2007. Hvis man sammenligner tallene i denne tabel med tallene for EF-erhvervsgrenens produktion i den tidligere undersøgelse (jf. betragtning 70 i forordningen om indførelse af en midlertidig told) (11) i den betragtede periode for den pågældende undersøgelse (2002-2005), er tendensen ændret. EF-erhvervsgrenens produktion faldt nemlig med 9 % mellem 2002 og 2005, mens produktionen steg med 10 % i løbet af den betragtede periode i denne undersøgelse. Markedsandelens udvikling adskiller sig desuden også. EF-erhvervsgrenens markedsandel i den tidligere undersøgelse faldt nemlig med 2,3 procentpoint, mens EF-erhvervsgrenens markedsandel i forbindelse med denne undersøgelse steg med næsten 5 procentpoint.

(30)

Mellem 2004 og 2005 faldt kapaciteten med 6 %. Fra 2006 steg kapaciteten atter og nåede et niveau på næsten 413 000 tons i den fornyede undersøgelsesperiode (næsten 13 % højere end i 2004). Denne stigning skyldtes navnlig, at to samarbejdende producenter etablerede nye fabrikker i Polen og Rumænien, som begyndte at producere i 2006. Kapacitetsudnyttelsen faldt med 2,4 procentpoint i den betragtede periode. Dette fald skyldtes højst sandsynligt installeringen af ny kapacitet og det faldende forbrug i Fællesskabet. Oplysningerne om produktionskapacitet står i stærk kontrast til de oplysninger, der blev indhentet i forbindelse med den tidligere undersøgelse, hvor EF-erhvervsgrenens kapacitet faldt med 9 % i løbet af den betragtede periode (2002-2005).

Tabel 5

(31)

I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens omsætning i Fællesskabet og mængden af PSF, der blev solgt, med henholdsvis 13 % og 7 %. Disse stigninger hænger sammen med etableringen af to nye fabrikker i 2006 i Polen og Rumænien. Når man sammenligner disse data med oplysningerne fra den tidligere undersøgelse, hvor salgsmængderne faldt med 1 % i den betragtede periode, er situationen markant anderledes, og det fremgår af beviserne, at EF-erhvervsindustrien har gjort en stor indsats for at imødekomme efterspørgslen.

(32)

EF-erhvervsgrenens salgspriser pr. enhed i Fællesskabet steg med 6,2 % i løbet af den betragtede periode (fra 1 392 EUR/tons i 2004 til 1 478 EUR/tons i løbet af den fornyede undersøgelsesperiode). Der har dog været et let fald i priserne siden 2005. Gennemsnitsomkostningerne steg med 9,7 % (fra 1 388 EUR/tons i 2004 til 1 523 EUR/tons i løbet af den fornyede undersøgelsesperiode). Denne stigning i omkostningerne skyldtes hovedsagelig, at gennemsnitsomkostningerne til de fleste råmaterialer steg betragteligt (på grund af de kraftigt stigende oliepriser). Disse tal viser, at EF-erhvervsgrenen ikke fuldt ud kunne dække sine produktionsomkostninger ved hjælp af salgspriserne, da den samtidig ønskede at undgå at tabe markedsandele. EF-erhvervsgrenens prisstigninger har været betydeligt mere beskedne end i den tidligere undersøgelse, hvor de steg med 12 % i løbet af den betragtede periode.

Tabel 7

(33)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen steg med 17,8 % mellem 2004 og den fornyede undersøgelsesperiode, og gennemsnitslønnen pr. ansat faldt med 10 %. Selv om produktionen af PSF ikke er arbejdskraftintensiv, var hverken kapacitets- eller produktionsstigningen forbundet med en betydelig stigning i antallet af arbejdspladser. I den tidligere undersøgelse faldt beskæftigelsen med 19 % i løbet af den betragtede periode, og de gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger pr. ansat steg med mere end 30 % — igen en ganske anden situation.

Tabel 8

(34)

Rentabiliteten ved salg (12) af den pågældende vare til uafhængige kunder i Fællesskabet blev kraftigt forværret både i 2004 og 2005. Situationen er således kraftigt forværret.

Tabel 9

(35)

Mellem 2004 og den fornyede undersøgelsesperiode steg EF-erhvervsgrenens investeringer med 109 %. Stigningen skyldes i vidt omfang etableringen af nye fabrikker i Polen og Rumænien, som påbegyndte produktionen i 2006.

(36)

Undersøgelsen konkluderede, at EF-erhvervsgrenen i modsætning til den i betragtning 3 omhandlede situation, har stadig større interesse i og produktion af den pågældende vare, og at levedygtigheden er forbedret.

(37)

EF-erhvervsgrenen har været i stand til at øge sin markedsandel med næsten 5 procentpoint i den betragtede periode. Stigningen skete dog i en periode, hvor forbruget faldt med over 1 %.

(38)

I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens salgspriser med 6 %, men priserne er faldet en anelse siden 2005. I den forbindelse skal der tages hensyn til, at prisstigningen fandt sted på et tidspunkt, hvor omkostningerne steg med 10 %, jf. betragtning 32.

(39)

Der har desuden været en betydelig stigning i beskæftigelsen som følge af etableringen af to nye fabrikker (13). Hvad rentabiliteten angår, er situationen blevet forværret i de senere år, selv om der skete en forbedring mellem 2006 og den fornyede undersøgelsesperiode. Hvis EF-erhvervsgrenen skal opretholde sin position på markedet, er den nødt til at sælge med tab.

(40)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen, selv om den i et vist omfang har nydt fordel af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen fra de pågældende lande, ikke fuldt ud har overvundet konsekvenserne af den tidligere dumping og stadig befinder sig i en vanskelig og udsat situation. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil den fortsatte eller øgede import fra de pågældende lande højst sandsynligt forværre denne situation.

(41)

Overskydende kapacitet i Kina udgør ca. 3 mio. tons svarende til 3,5 gange Fællesskabets samlede forbrug. Den overskydende kapacitet er steget med 37 % siden 2005 (det år, hvor antidumpingforanstaltningerne vedrørende import fra Kina blev indført). I Korea vil den overskydende kapacitet næste år være på 114 000 tons svarende til 14 % af Fællesskabets samlede forbrug. Selv om en del af den overskydende kapacitet stammer fra den virksomhed, der er pålagt en antidumpingtold på 0 %, stammer hovedparten fra virksomheder, der er pålagt antidumpingtold. Der foreligger ingen oplysninger for Saudi-Arabien. Hvad angår Belarus, er der ikke behov for en prospektiv analyse af den overskydende kapacitet, da foranstaltningerne udløb i oktober 2007. Den overskydende kapacitet i disse lande kunne blive dirigeret til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(42)

Nogle af verdens største eksportmarkeder beskyttes af antidumpingtold på import af PSF fra Kina og Korea. I Tyrkiet og USA er der indført told på importen fra Kina. Tolden udgør 44,3 % i USA. Desuden er eksporten fra Korea pålagt antidumpingtold på mellem 0 % og 24,6 % i Japan, Tyrkiet, Pakistan og USA. Hvis foranstaltningerne ophæves, jf. betragtning 4, vil markedet i Fællesskabet blive et af de vigtigste og største markeder, hvor eksport fra Kina og Korea ikke ville være underlagt antidumpingforanstaltninger.

(43)

En række brugere har hævdet, at Kina hindrer eksport af råmaterialer såsom PSF. Dette argument kan ikke accepteres. Ifølge statistikkerne øges nettostrømmen af PSF i Kina (sammenligning af produktion og internt forbrug) støt og forventes at øges i de kommende år, som det fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 11

(44)

Dette tyder klart på, at eksporten af PSF fra Kina, stiger og forventes at stige yderligere i de kommende år til trods for påstande om, at Kina hindrer eksporten af PSF. Denne påstand blev derfor afvist.

(45)

En brugersammenslutning har antydet, at producenterne af garn og fiberdug, der fremstilles af PSF, ofte har en klar interesse i at købe fibre med oprindelse i EU til produktion af EU-fremstillet garn og fiberdug, som derefter eksporteres til lande med præferenceaftaler. Brugernes oplysninger viser dog, at 85-100 % af virksomhedernes omsætning i sektoren for fiberdug for produkter, der indeholder PSF, finder sted ved salg i Fællesskabet. Derfor bør reglerne om oprindelse for eksport af varer til lande med præferenceaftaler ikke spille en afgørende rolle for brugere af PSF, når der træffes afgørelser om varernes oprindelse i forbindelse med erhvervelsen. I mangel på beviser til støtte for sammenslutningens argumenter, afvises påstanden derfor.

(46)

Det konkluderes således, at der på baggrund af de incitamenter, der er beskrevet ovenfor, er stor sandsynlighed for, at der vil blive eksporteret betydelige mængder til Fællesskabet, hvis antidumpingforanstaltningerne blev ophævet.

(47)

EF-erhvervsgrenen har gjort en betydelig investeringsindsats, som har ført til en markant ekspansion. EF-erhvervsgrenens situation har ændret sig drastisk over de senere år, hvilket især ses ved etableringen af nye fabrikker i Polen og Rumænien og den planlagte ekspansion i Bulgarien.

(48)

Til trods for denne fornyede indsats vedrørende ekspansion og investeringer skal det dog bemærkes, at EF-erhvervsgrenen som nævnt stadig er i en udsat situation, hvad angår rentabilitet. Der vil sandsynligvis blive tale om betydelige mængder dumpingimport, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder.

(49)

Store mængder import til dumpingpriser vil øge pristrykket på EF-erhvervsgrenen og medføre reducerede fortjenstmargener, reduceret rentabilitet samt yderligere tab. Dette vil medføre en sandsynlig annullering af yderligere investeringer, tilbagegang i innovation, udhuling af koncernernes konkurrencesituation, nedskæringer og lukninger.

(50)

I betragtning af ovenstående ville det forårsage en yderligere forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation, hvis den udsættes for øget import fra Kina, Korea og Saudi-Arabien til dumpingpriser, og hvis ikke foranstaltningerne opretholdes. Konklusionen er derfor, at bortfald af foranstaltningerne ikke vil være i EF-erhvervsgrenens interesse.

(51)

Markedet for varer, der indeholder PSF, er opdelt i a) formål, der involverer spinding (dvs. fremstilling af filamenter til tekstilproduktion, eventuelt blandet med andre fibre, såsom bomuld og uld), b) ikke-vævede anvendelsesformål: fremstilling af ark og fiberdug, der ikke er omdannet til garn, med undtagelse af papir, og c) fyldemateriale (dvs. til udstopning eller polstring af visse tekstilvarer såsom puder og bilsæder).

(52)

16 industrielle brugere har fremsendt indlæg i forbindelse med undersøgelsen. De repræsenterer 17 % af det samlede forbrug af PSF i Fællesskabet og ca. 13 % af importen fra de pågældende lande. Der var dog kun 10 brugere (14), der samarbejdede fuldt ud. De repræsenterede ca. 12 % af det samlede forbrug af PSF i Fællesskabet (de brugere, der samarbejdede fuldt ud befinder sig i sektoren for ikke-vævede PSF og spinding). Hvad angår de øvrige brugere, der samarbejdede delvist, tilhører kun en bruger sektoren for spinding.

(53)

Desuden har Gesamtverband Textil + Mode (det tyske forbund af tekstilvirksomheder, der repræsenterer både spinding og ikke-vævede aktiviteter), to foreninger under dette forbund, nemlig Industrieverband Garne-Gewebe-Technische Textilien e.V. (IVGT) og Verband der Deutschen Heimtextilien-Industrie e.V. samt en europæisk sammenslutning, der repræsenterer virksomheder i sektoren for ikke-vævede formål (EDANA) fremsendt indlæg, hvori de anmoder Kommissionen om at ophæve de gældende foranstaltninger. Ovennævnte brugere er medlemmer af en eller flere af disse sammenslutninger. Sammenslutningerne repræsenterer ca. 30 % af det samlede forbrug af PSF i Fællesskabet.

(54)

Samarbejdets omfang blandt individuelle brugere i forbindelse med denne procedure er større end i den tidligere undersøgelse. Det skal endvidere bemærkes, at kun brugere, der i den tidligere undersøgelse var imod indførelsen af told (ca. 10 % af det samlede forbrug), tilkendegav deres synspunkter, mens der i denne procedure også var deltagelse af brugere, der går ind for at opretholde foranstaltningerne.

(55)

Brugere, der tegner sig for ca. 11 % af det samlede forbrug af PSF og 10 % af importen fra de pågældende lande, fremførte en række argumenter imod opretholdelsen af tolden. Samtlige brugere er medlemmer af en eller flere af de ovennævnte brugersammenslutninger, som også går ind for ophævelsen af foranstaltningerne. De argumenter, som brugerne og sammenslutningerne fremførte til fordel for en ophævelse, er behandlet nedenfor.

(56)

De påstod først og fremmest, at de står i en vanskelig situation, der skyldes øget konkurrence over for deres færdige produkter fra lande, der er gået fra eksport af PSF til eksport af ikke-vævede varer (f.eks. Kina). De påstår, at de i tilfælde af en ophævelse af de gældende foranstaltninger vil få mulighed for at købe billigere fibre og derfor vil blive mere konkurrencedygtige over for færdige produkter fra Asien. Hvis markedsprisen for PSF stiger, vil der blive en potentiel stigning i rentabiliteten. Der skal tages hensyn til, at deres kunder hovedsagelig er discountkæder, som går efter meget lave priser, og den margen, der anvendes på færdige produkter er meget lav.

(57)

Hvad angår disse argumenter skal det påpeges, at de oplysninger, som de samarbejdende brugere har fremlagt i forbindelse med undersøgelsen, viser, at deres rentabilitet ikke har ændret sig til trods for indførelsen af antidumpingtolden på PSF med oprindelse i Kina i 2005, og en stigning i importen af færdige produkter fra det pågældende land. Dette skyldes, at virkningen af PSF for deres samlede omkostninger til varer indeholdende PSF også er forblevet stabil, jf. nedenstående tabel:

Tabel 12

(58)

Situationen adskiller sig således fra den tidligere undersøgelse, hvor indførelsen af en ny antidumpingtold, der i visse tilfælde ville være på næsten 30 %, uden tvivl ville få betydelige negative følger for omkostningsstrukturen blandt brugerne af PSF og for deres muligheder for at give deres kunder attraktive tilbud.

(59)

Desuden er deres omsætning i Fællesskabet af produkter, der indeholder PSF, steget med 10 % i løbet af den betragtede periode, jf. tabel 13:

Tabel 13

(60)

Tabellen viser, at den stigende import af færdige produkter fra Kina siden 2005 ikke har forhindret brugerne af PSF i Fællesskabet i at udvide og afsætte deres varer til detailforhandlere og dermed opretholde deres fortjenstmargen. Hvad angår de eventuelle virkninger for de endelige priser, som forbrugerne skal betale, er der ikke fremført argumenter i den forbindelse, hvorimod det i den tidligere undersøgelse blev konkluderet, at indførelsen af en ny told på næsten 30 % ville have fået betydning for forbrugerne.

(61)

De brugere, der gik ind for en ophævelse, påstod endvidere, at priserne for PSF er stigende i Fællesskabet, selvom dollaren er faldende. Denne påstand stemmer ikke overens med de data, som Kommissionen indhentede i forbindelse med undersøgelsen. Selv om prisen for PSF steg voldsomt i 2005, er den forblevet stabil derefter, jf. tabel 8, hvad angår PSF, der produceres og sælges i Fællesskabet, og tabel 14, hvad angår importerede PSF (15):

Tabel 14

(62)

På baggrund af ovenstående har de gældende foranstaltninger tilsyneladende ikke haft betydelig virkning for brugervirksomhedernes omkostninger og rentabilitet.

(63)

De brugere, der er imod indførelsen af foranstaltninger, anfører desuden, at der er en betydelig forskel i beskæftigelsen i Fællesskabet mellem den sektor, der fremstiller PSF (ca. 3 000 personer), og aftagerindustrien (angiveligt 70 000 personer).

(64)

Selv om tallet på 70 000 personer synes overdrevet, kan det dog i forbindelse med denne påstand ikke nægtes, at brugerindustrien er mere arbejdskraftintensiv end fremstillingsindustrien. Mange af brugerne samarbejdede ikke fuldt ud (beskæftigelsestallene er kun indsendt for brugere, der tegner sig for 12 % af det samlede forbrug af PSF i Fællesskabet), og derfor har det ikke været muligt for Kommissionen at indhente nøjagtige oplysninger om beskæftigelsen. Af tabel 15 fremgår det dog, at de brugere, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, beskæftiger 5 009 personer. Dette antyder, at mindst 40 000-45 000 personer er beskæftiget i produktionen af varer, der indeholder PSF. Tabellen neden for indeholder et skøn over udviklingen i beskæftigelsen blandt de samarbejdende brugere:

Tabel 15

(65)

Selv om antallet af samarbejdende virksomheder er beskedent, kan det dog udledes, at den gældende antidumpingtold ikke har hindret en markant udvikling i beskæftigelsen i løbet af den betragtede periode. Brugernes påstand blev derfor afvist. Situationen var naturligvis anderledes i den tidligere undersøgelse, hvor indførelsen af en supplerende antidumpingtold, der kunne være på op til 30 %, ville have medført betydelige jobtab i brugernes sektor.

(66)

Dernæst angav brugerne i dette afsnit, at der i sektoren for ikke-vævede formål og sektoren for polstring er en stigende efterspørgsel efter to særlige typer PSF: sammensatte silikonebehandlede hulfibre (»HCS«) og lavtsmeltende polyester (»LMP«) (jf. betragtning 20), som produceres i begrænsede mængder i Fællesskabet, mens Kina og Korea har en omfattende produktionskapacitet.

(67)

I den forbindelse og ud fra Kommissionens overslag, som er baseret på de oplysninger, der er indsendt af de interesserede parter, er det samlede forbrug af LMP i Fællesskabet i den fornyede undersøgelsesperiode på mellem 85 000 og 90 000 tons, og det samlede forbrug af HCS på mellem 65 000 og 70 000 tons. EF-erhvervsgrenen producerer på nuværende tidspunkt 2 155 tons KMP og 21 543 tons HCS. Efterspørgslen efter disse former for PSF er konstant stigende, og i henhold til en brugersammenslutning vil der være en årlig stigning på 6 % for begge typer i de kommende år.

(68)

EF-producenterne af PSF hævder, at produktionen af disse »specialfibre« i Fællesskabet er begrænset, da dumpingprisernes nuværende niveau ikke gør det muligt at øge produktionen. EF-erhvervsgrenens kapacitet for HCS og LMP har i henhold til de data, der blev indhentet i forbindelse med undersøgelsen, fulgt følgende udvikling:

Tabel 16

(69)

Det fremgår af tabellen, at EF-erhvervsgrenen ville være i stand til at dække 88-95 % af den samlede efterspørgsel efter HCS og ca. 37 % af efterspørgslen efter LMP, hvis priserne nåede et vist niveau. Selv om EF-erhvervsgrenen kun producerer begrænsede mængder af disse »specialfibre«, kan brugerne derudover købe dem i Korea og Kina med begrænset antidumpingtold (kun 5,7 % fra Huvis i Korea og 4,9 % fra Far Eastern i Kina). Hvad angår muligheden for at købe dem i Taiwan, er det blevet påstået, at produktionen af PSF i Taiwan er faldende og at dette vil føre til prisstigninger eller forsyningsmangel, og at hvis denne produktion erstattes af import fra Kina og Korea, vil de omkostningsmæssige virkninger ved tolden på disse »specialfibre«, der importeres fra Kina og Korea, blive betydelige på grund af den lave fortjenstmargen blandt brugerne i Fællesskabet. Disse argumenter kan ikke accepteres. Selv om produktionen af PSF er faldende i Taiwan, forventes den overskydende kapacitet at øges (den forventede overskydende kapacitet for 2008 er ca. 122 000 tons og for 2009 150 000 tons). Det står derfor ikke klart, at der vil blive en strukturel mangel på disse specialfibre.

(70)

Hvad angår priserne for disse »specialfibre«, findes der ingen officielle statistikker, men som det fremgår af nedenstående tabel, som er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra de samarbejdende virksomheder, er prisen på HCS (inkl. antidumpingtold) kun steget med 2 % mellem 2004 og den fornyede undersøgelsesperiode. Der registreredes endda et betydeligt prisfald i 2006. Stigningen i importen mellem 2006 og den fornyede undersøgelsesperiode skyldtes efter al sandsynlighed indførelsen af den midlertidige antidumpingtold på import fra Taiwan i løbet af første halvår 2007. Hvad angår LMP, er prisen steget med 18 % i løbet af den betragtede periode.

Tabel 17

(71)

Disse tal skal ses i sammenhæng med specialfibrenes betydning for de samlede omkostninger til produkter, der indeholder PSF. Ud fra de oplysninger, som blev indsendt af de samarbejdende brugere, udgør HCS kun 1,98 % af de samlede omkostninger til produkter, der indeholder PSF, og LMP udgør 4,38 %. I betragtning af, at den gennemsnitlige rentabilitet er på ca. 4 %, er virkningen af disse »specialfibre« for de samlede omkostninger ubetydelig, til trods for en betydelig stigning i priserne på LMP. Denne påstand må derfor afvises.

(72)

Det forholdt sig anderledes i den tidligere undersøgelse, hvor indførelsen af en antidumpingtold på næsten 30 % på importen af LMP og HCS med oprindelse i Taiwan og de deraf følgende prisstigninger på de samme varer ville have haft en mere markant indvirkning på de samlede omkostninger.

(73)

En række brugere, der tegner sig for ca. 6 % af det samlede forbrug af PSF i Fællesskabet og 3 % af importen fra de pågældende lande, har påpeget, at ophævelsen af foranstaltningerne vil bringe rentabiliteten i fare i aftagerindustrien, da konkurser i polyesterfiber-sektoren i EU vil føre til stigninger i priserne for PSF inden to år, og dermed kan man forvente en stigning i importen af varer, der indeholder PSF.

(74)

På baggrund af argumenterne under punkt D.4 ovenfor (sandsynligheden for øget import, hvis foranstaltningerne ophæves) kan det ikke udelukkes, at dette faktisk kunne forekomme, hvilket ville bringe opretholdelsen af en effektiv konkurrence i fare.

(75)

I betragtning af alle ovenstående faktorer konkluderes det, at det af undersøgelsen fremgår, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke vil få betydelige negative virkninger for deres økonomiske og finansielle situation, selv om hovedparten af de samarbejdende brugere mente, at opretholdelsen af foranstaltningerne er i strid med deres interesser. Desuden har brugerne, i modsætning til den tidligere undersøgelse, modstridende opfattelser af indvirkningen på deres virksomhed i tilfælde af en eventuel ophævelse af de gældende foranstaltninger. Hovedparten af brugerne har anmodet Kommissionen om at ophæve antidumpingtolden, jf. ovenstående, men der er dog blandt de brugere, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, også et stort antal brugere, der er imod en ophævelse af tolden.

(76)

Seks importører/forhandlere fremsendte indlæg i forbindelse med undersøgelsen inden fristen i indledningsmeddelelsen, men kun tre (Saehan Europe, GSI Global Service International og Marubeni) samarbejdede fuldt ud og besvarede alle Kommissionens spørgsmål. Virksomhederne er alle rentable, og antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med import/forhandling af PSF, er ubetydeligt.

(77)

Det fremgår ikke, at opretholdelsen af antidumpingtolden vil få relevante negative virkninger for deres virksomheder. De fleste er af den opfattelse, at det er i deres interesse at ophæve foranstaltningerne vedrørende importen fra Korea, men ikke vedrørende importen fra Kina, da det ville medføre en voldsom tilstrømning af varer, og da prisniveauet og deres margen ville falde. Da den uudnyttede kapacitet i Korea er mere begrænset end i Kina, er de derimod af den opfattelse, at den virkning, importen fra Korea vil få på priserne, ikke vil være til skade for deres virksomheder.

(78)

Derfor konkluderes det, at uanset om foranstaltningerne opretholdes, vil importørernes og forhandlernes virksomhed generelt sagt ikke blive påvirket i betydelig grad.

(79)

En række EF-producenter, der angiveligt producerer 56 % af deres PSF ved hjælp af genbrugte materialer har fremført, at importen af PSF til dumpingpriser har haft negative følger for genbrugsvirksomhedernes rentabilitet; det er endvidere blev fremført, at 425 000 personer er beskæftiget med indsamling af polyethylenterephthalat med henblik på at levere til genbrugsvirksomhederne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at virksomheder, som genanvender PET-flasker, ikke var interesserede i at deltage i undersøgelsen, til trods for at Kommissionen opfordrede hertil i indledningsmeddelelsen og fremsendte spørgeskemaer, som dog ikke blev besvaret. Til gengæld er der en stor og stigende efterspørgsel efter genanvendte PET-flasker i Asien, og manglende foranstaltninger vil ikke afholde de virksomheder, som genanvender PET-flasker, fra at sælge deres varer på verdensmarkedet. Disse påstande blev derfor afvist.

(80)

EF-producenterne har desuden bemærket, at der ved at fremstille korte syntetiske fibre af polyester af genbrugte materialer anvendes mindre energi end ved de kemiske processer, og transport af importerede PSF fra Asien frembringer kulstofemissioner. Hvis fællesskabsproduktionen af PSF således erstattes at dumpingimport fra især Kina og Korea, øges kulstofemissionerne, og EU’s målsætninger for klimaændringer sættes tilbage. Det skal under alle omstændigheder erindres, at der ved analysen af Fællesskabets interesser som led i en antidumpingprocedure lægges vægt på foranstaltningernes økonomiske virkninger for de erhvervsdrivende og altså ikke direkte på miljøhensyn.

(81)

Der blev ikke fremsat argumenter vedrørende Saudi-Arabien (eller Belarus), som kunne berettige en konklusion om, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville være i Fællesskabets interesse.

(82)

På baggrund af det ovenstående kan det konkluderes, at EF-producenterne af PSF, herunder EF-erhvervsgrenen, nyder godt af de gældende foranstaltninger, men stadig befinder sig i en udsat situation. I løbet af den betragtede periode har de været i stand til at øge deres markedsandel, produktion, kapacitet, omsætning og beskæftigelse. De har desuden gjort en markant investeringsindsats med åbningen af nye fabrikker i Polen, Rumænien og Bulgarien. Derudover har Tergal, en vigtig leverandør til spindingindustrien, overvundet sine økonomiske vanskeligheder og har siden juli 2007 ikke været under administration (»procédure de sauvegarde«), hvilket fremgår af de oplysninger, virksomheden indsendte. Virksomheden befinder sig dog stadig i en udsat økonomisk situation og kan ikke modstå en pludselig tilstrømning af dumpingimport. En opretholdelse af antidumpingtolden vil fortsat give EF-erhvervsgrenen betydelige fordele og højst sandsynligt bidrage til at gøre erhvervsgrenen levedygtig igen. Denne situation står i skarp kontrast til det billede, der fremkom efter den tidligere undersøgelse, hvor det blev konkluderet, at udbuddet af PSF på markedet i Fællesskabet kunne blive et problem, hvilket skyldtes en omlægning af produktionen i en virksomhed (La Seda) med henblik på at øge produktionen af andre varer, en anden producents konkurs (Pennine Fibers) og Tegals tidligere økonomiske vanskeligheder.

(83)

Hvad angår brugere og importører, har den gældende antidumpingtold på importen fra de pågældende lande ikke bragt deres levedygtighed og ekspansionskapacitet i fare. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil eventuelle fordele for brugere og importører derfor sandsynligvis begrænses, da antidumpingtolden ikke har større betydning for deres økonomiske situation. I modsætning til denne konklusion viste analysen af den tidligere undersøgelse, at indførelsen af en ny antidumpingtold, der kunne nå op på næsten 30 %, ville have haft en indvirkning på priserne for PSF især HCS og LMP, som eventuelt ville have bragt en lang række brugere i økonomiske vanskeligheder.

(84)

Det konkluderes derfor, at de eventuelt begrænsede fordele for brugere og importører af PSF i Fællesskabet efter en eventuel ophævelse af antidumpingtolden ville være uforholdsmæssige sammenlignet med de store ulemper for EF-erhvervsgrenen.

(85)

Det kan derfor konkluderes, at ophævelsen af de gældende foranstaltninger over for importen fra de pågældende lande ikke ville være berettiget af hensyn til Fællesskabets interesser.

(86)

En række interesserede parter har fremført, at antidumpingforanstaltningerne bør indføres uden forskelsbehandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5, hvori det hedder, at »antidumpingtold pålægges i hvert enkelt tilfælde med en passende sats uden forskelsbehandling for al indførsel af den pågældende vare, for hvilken der er konstateret dumping og deraf følgende skade…«. Det er desuden blevet fremført, at princippet om ikke-forskelsbehandling også er et grundlæggende princip i WTO-reglerne.

(87)

Ifølge de interesserede parter, der påberåbte sig anvendelsen af princippet om ikke-forskelsbehandling, blev det i forordning (EF) nr. 2005/2006 konstateret, at dumpingimporten af PSF fra Taiwan og Malaysia havde forårsaget skade. Det er blevet påstået, at »grunden til, at disse to kilder for import af PSF ikke blev pålagt antidumpingtold er ikke, at Kommissionen efterfølgende ville have konstateret, at importen af PSF fra Malaysia og Taiwan ikke blev indført til dumpingpriser eller ikke medførte skade …«. Det er desuden blevet påstået, at Kommissionens beslutning om at ophæve antidumpingtolden på importen af PSF fra Malaysia og Taiwan fra den 22. juni 2007 omstøder opretholdelsen af antidumpingtolden på importen af PSF fra andre lande, til trods for, at man konstaterede, at denne import foregik til dumpingpriser og forårsagede skade.

(88)

Det understreges først og fremmest, at klagen vedrørende Malaysia og Taiwan blev trukket tilbage, og at Rådet ikke traf en endelig afgørelse, hvad angår det hensigtsmæssige i at indføre antidumpingtold. Der var derfor ikke tale om forskelsbehandling.

(89)

Dernæst er grundlaget for at undersøge Fællesskabets interesser, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, (gældende for Taiwan og Malaysia) og 21 (grundlag for den aktuelle sag) anderledes. I det første tilfælde skal det afgøres, om balancen mellem interesserne er så positiv, at Kommissionen skal fortsætte proceduren på eget initiativ, selv om der ikke foreligger en klage. I det andet tilfælde skal det afgøres, om balancen mellem interesserne er så negativ, at foranstaltningerne skal ophæves. Der er tale om forskellige grundlag, og der kan således ikke være tale om forskelsbehandling.

(90)

Dernæst vil der selv i en hypotetisk situation, hvor Rådet træffer en endelig afgørelse om ikke at indføre antidumpingtold på importen af PSF med oprindelse i Malaysia og Taiwan, ikke være tale om forskelsbehandling i denne sag, da føromtalte princip kun finder anvendelse, hvis der træffes ensartede konklusioner i forskellige undersøgelser vedrørende den samme vare. Overholdelsen af princippet om ikke-forskelsbehandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, og artikel 9, stk. 2, i WTO’s antidumpingaftale, forudsætter, at ensartede situationer behandles på samme måde, og at forskellige situationer ikke må behandles ens. Som beskrevet ovenfor adskiller kendsgerningerne og konklusionerne i denne undersøgelse sig radikalt fra tilfældet med Malaysia og Taiwan, og de to situationer kan derfor ikke sammenlignes.

(91)

På baggrund af det ovenstående afvises kravene om anvendelse af princippet om ikke-forskelsbehandling.

(92)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(93)

På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger konkluderes det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, at interimsundersøgelsen bør afsluttes, og at den gældende antidumpingtold på importen af PSF, der fremstilles og eksporteres til Fællesskabet af de pågældende lande, bør opretholdes —