This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008R0833
Commission Regulation (EC) No 833/2008 of 20 August 2008 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens forordning (EF) nr. 833/2008 af 20. august 2008 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens forordning (EF) nr. 833/2008 af 20. august 2008 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUT L 225 af 23.8.2008, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
23.8.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 225/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 833/2008
af 20. august 2008
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-kode i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. august 2008.
På Kommissionens vegne
Olli REHN
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 360/2008 (EUT L 111 af 23.4.2008, s. 9).
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||
(1) |
(2) |
(3) |
||||||
En ikke-samlet hjørnebrusekabine bestående af:
Konstruktionen monteres på brusekarret og fastgøres til væggene. To af glaspladerne fungerer som skydedøre. (Se foto ) (1) |
3922 10 00 |
Tarifering i henhold til de almindelige tariferingsbestemmelser 1, 2a), 3b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3922 og 3922 10 00. Varen er en sammensat artikel, der foreligger i ikke-samlet stand, og som består af forskellige bestanddele. Den karaktergivende bestanddel af brusekabinen er brusekarret af plast, fordi det udgør grundlaget for kabinekonstruktionen. Varen skal derfor tariferes i pos. 3922 10 00 som et brusekar. |
(1) Varen i samlet form.