EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R0709

Kommissionens forordning (EF) nr. 709/2008 af 24. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår brancheorganisationer og brancheaftaler i tobakssektoren

EUT L 197 af 25.7.2008, p. 23–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 25/02/2016; ophævet ved 32016R0232

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/709/oj

25.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 197/23


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 709/2008

af 24. juli 2008

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår brancheorganisationer og brancheaftaler i tobakssektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 127 og 179 sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 2077/92 af 30. juni 1992 om brancheorganisationer og brancheaftaler i tobakssektoren (2) ophæves fra 1. juli 2008 i medfør af artikel 201, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)

Nogle af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2077/92 er ikke inkorporeret i forordning (EF) nr. 1234/2007. For at sikre, at tobakssektoren fortsat fungerer hensigtsmæssigt, og med henblik på klarhed og rationalisering bør der vedtages en ny forordning indeholdende disse bestemmelser såvel som de gældende gennemførelsesbestemmelser i Kommissionens forordning (EØF) nr. 86/93 af 19. januar 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2077/92 om brancheorganisationer og brancheaftaler i tobakssektoren (3).

(3)

Forordning (EØF) nr. 86/93 bør derfor ophæves.

(4)

Brancheorganisationer, der er dannet på initiativ af individuelle eller sammensluttede erhvervsdrivende, og som repræsenterer en betydelig andel af de forskellige erhverv, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning i tobakssektoren, kan bidrage til, at der i højere grad tages hensyn til markedsrealiteterne, og fremme en økonomisk adfærd, som sigter på at forbedre kendskabet til og tilrettelæggelsen af produktionen, forarbejdningen og afsætningen. Visse af brancheorganisationernes aktiviteter kan bidrage til, at der skabes en bedre markedsligevægt, og derved medvirke til, at målene i traktatens artikel 33 nås. Det bør fastlægges, hvilke aktiviteter der kan være et sådant bidrag fra brancheorganisationernes side.

(5)

Det vil derfor være hensigtsmæssigt at give en særlig anerkendelse til organisationer, som regionalt, tværregionalt eller på fællesskabsplan godtgør, at de er repræsentative, og at deres aktiviteter virker fremmende for virkeliggørelsen af ovennævnte mål. En sådan anerkendelse bør henhøre under medlemsstaterne eller Kommissionen afhængigt af brancheorganisationens aktivitetsområde.

(6)

For at støtte visse af brancheorganisationernes aktiviteter, der er af særlig interesse i betragtning af den nuværende fælles markedsordning for tobak, bør der åbnes mulighed for på visse betingelser at udvide anvendelsen af de regler, som en brancheorganisation vedtager for sine medlemmer, så reglerne også kommer til at omfatte alle udenforstående producenter eller producentsammenslutninger i en eller flere regioner. Det bør også pålægges de udenforstående producenter eller producentsammenslutninger at betale hele eller en del af det medlemsbidrag, der tjener til at dække de med de pågældende aktiviteter forbundne udgifter, der ikke er administrative. Ved udnyttelsen af denne mulighed bør der følges en fremgangsmåde, som sikrer de berørte erhvervskredses rettigheder og navnlig tilgodeser forbrugernes interesser.

(7)

Visse af de anerkendte brancheorganisationers andre aktiviteter kan være af generel økonomisk eller faglig interesse for tobakssektoren og dermed indebære fordele for alle branchens erhvervsdrivende, uanset om de er medlem af organisationen. Det er derfor rimeligt, at det i sådanne tilfælde pålægges de erhvervsdrivende, der ikke er medlem, at betale bidrag, som skal dække de med gennemførelsen af de pågældende aktiviteter direkte forbundne udgifter, der ikke er administrative.

(8)

For at sikre, at ordningen fungerer korrekt, bør der være et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Sidstnævnte bør også have permanente kontrolbeføjelser, navnlig hvad angår anerkendelsen af brancheorganisationer, som udøver deres virksomhed regionalt eller tværregionalt, og hvad angår de aftaler og den samordnede praksis, som sådanne organisationer vedtager.

(9)

For at medlemsstaterne og andre berørte parter kan holdes orienteret, er det hensigtsmæssigt, at der i begyndelsen af hvert år offentliggøres en liste over de organisationer, der er blevet anerkendt i det foregående år, og over de organisationer, hvis anerkendelse er blevet tilbagekaldt i samme tidsrum, ligesom det bør offentliggøres, hvilke regler der har fået udvidet anvendelsesområde, ledsaget af oplysning om anvendelsesområdet.

(10)

En brancheorganisation skal omfatte mindst en tredjedel af de mængder, der produceres, forarbejdes eller opkøbes af de erhvervsdrivende i hver branche inden for tobakssektoren for at være tilstrækkelig repræsentativ for den pågældende region. For at undgå uligevægt regionerne imellem bør dette repræsentativitetsniveau nås i alle de regioner, der er omfattet af dens aktivitet.

(11)

Det bør præciseres, at handel med tobak ud over forhandling af tobak omfatter de endelige brugeres direkte opkøb af tobak i baller.

(12)

Det bør fastsættes, hvilke oplysninger brancheorganisationerne skal tilstille Kommissionen i de tilfælde, hvor denne er beføjet til at anerkende dem.

(13)

Tilbagekaldelse af anerkendelsen skal generelt ske med virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for anerkendelsen ikke længere opfyldes.

(14)

Det bør præciseres, at den minimumsrepræsentativitet, der skal nås af de brancheorganisationer, der opererer på tværregionalt plan, skal være den samme som den, der er fastsat for de regionale brancheorganisationer.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning fastlægger betingelserne for anerkendelse af brancheorganisationer og deres virksomhed for brancheorganisationer, der virker i forbindelse med den fælles markedsordning for tobak som omhandlet i bilag I, del XIV, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

Artikel 2

Anerkendelse

Anerkendelsen af en brancheorganisation indebærer tilladelse til at varetage de i artikel 123, første afsnit, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007 anførte aktiviteter på de i denne forordning fastsatte betingelser.

Artikel 3

Anerkendelse i medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne anerkender efter ansøgning brancheorganisationer, der er etableret på deres område, og som:

a)

udøver deres aktiviteter regionalt eller tværregionalt på medlemsstatens område

b)

forfølger de i artikel 123, første afsnit, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007 anførte mål ved at udføre aktiviteter, der:

i)

medvirker til en bedre koordinering af omsætningen af tobak i blade og tobak i baller

ii)

udarbejder standardkontrakter, som er i overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne

iii)

forbedrer kendskabet til markedet og markedsgennemsigtigheden

iv)

forøger produktværdien, navnlig ved marketingforanstaltninger og forskning i nye anvendelsesformål, som ikke indebærer en risiko for folkesundheden

v)

nyorienterer branchen mod produkter, der bedre tilgodeser markedets behov og hensynet til folkesundheden

vi)

søger efter metoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, samtidig med at produktkvaliteten sikres, og jorderne beskyttes

vii)

udvikler metoder og midler til forbedring af produktkvaliteten i produktionsleddet og i forarbejdningsleddet

viii)

bruger certificerede frø og kontrollerer produkternes kvalitet

c)

ikke selv foretager produktion, forarbejdning eller afsætning af de produkter, der er omhandlet i artikel 1

d)

omfatter en betydelig andel af produktionen og/eller handelen inden for det aktivitetsområde og de erhvervsgrene, de repræsenterer. Hvis en brancheorganisation dækker et tværregionalt aktivitetsområde, skal den godtgøre repræsentativiteten for hver omfattet erhvervsgren i hver af de omfattede regioner.

2.   En brancheorganisation anses for repræsentativ på regionalt plan, jf. stk. 1, litra d), når den mindst omfatter en tredjedel af de mængder, der produceres, forarbejdes eller opkøbes af medlemmerne af hver af de brancher, der indgår i den, og som opererer inden for produktion af, første bearbejdning af eller handel med den tobak eller de grupper af tobakssorter, der er omfattet af brancheorganisationens aktiviteter.

Udøver en brancheorganisation sine aktiviteter tværregionalt eller på EF-plan, skal den godtgøre, at den opfylder de i første afsnit omhandlede betingelser for repræsentativitet i hver af de omfattede regioner.

3.   Inden anerkendelsen tilstiller medlemsstaterne Kommissionen alle informationer, som er nødvendige for at godtgøre opfyldelsen af de relevante betingelser for anerkendelse af brancheorganisationen, som er anført i artikel 123 i forordning (EF) nr. 1234/2007, og i stk. 1 og 2 i denne artikel, og som udgør grundlaget for anerkendelse af brancheorganisationen.

Kommissionen kan gøre indsigelse imod anerkendelsen inden for en frist på tres dage regnet fra det tidspunkt, da den fik meddelelsen.

4.   Medlemsstaterne tilbagekalder anerkendelsen, hvis:

a)

de i denne artikel fastsatte betingelser ikke længere er opfyldt

b)

brancheorganisationen bliver omfattet af bestemmelserne i artikel 177, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007

c)

brancheorganisationen undlader at opfylde sin forpligtelse til at indgive den i artikel 177, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007 krævede meddelelse.

5.   Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om beslutninger om tilbagekaldelse af anerkendelser.

Artikel 4

Anerkendelse af Kommissionen

1.   Kommissionen anerkender efter ansøgning brancheorganisationer, der:

a)

udøver deres virksomhed på flere medlemsstaters område eller dele heraf eller på fællesskabsplan

b)

er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning

c)

opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1, litra b), c) og d).

2.   Brancheorganisationer, der udøver deres aktiviteter på flere medlemsstaters område eller dele heraf eller på fællesskabsplan, sender Kommissionen en ansøgning om anerkendelse ledsaget af alle de dokumenter, der er nødvendige for især at fastslå:

a)

opfyldelsen af kriterierne i artikel 123 i forordning (EF) nr. 1234/2007

b)

omfanget af deres aktiviteter og opfyldelsen af bestemmelserne i artikel 3, stk. 1

c)

i hvilket geografisk område de udøver deres aktiviteter

d)

at de er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning

e)

at de opfylder de i artikel 3, stk. 2, omhandlede betingelser for repræsentativitet.

3.   Kommissionen meddeler ansøgninger om anerkendelse til de medlemsstater, på hvis område den pågældende brancheorganisation er etableret, og hvor den udøver sin virksomhed. Disse medlemsstater kan inden for en frist på to måneder regnet fra meddelelsens afsendelse fremsætte bemærkninger om anerkendelsen.

4.   Kommissionen træffer afgørelse om anerkendelse inden for en frist på fire måneder regnet fra modtagelsen af ansøgningen og alle de nødvendige oplysninger angivet i stk. 2.

5.   Kommissionen tilbagekalder anerkendelsen af de i stk. 1 i denne artikel omhandlede brancheorganisationer af de i artikel 3, stk. 4, fastsatte årsager.

Artikel 5

Tilbagekaldelse af anerkendelse

Tilbagekaldelsen af anerkendelsen i medfør af artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 5, får virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for anerkendelsen ikke længere er opfyldt.

Artikel 6

Offentliggørelse af de anerkendte brancheorganisationer

Kommissionen offentliggør mindst én gang om året, eller når det er hensigtsmæssigt, navnene på de anerkendte brancheorganisationer i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Offentliggørelsen omfatter angivelse af den økonomiske sektor eller det område, inden for hvilken eller hvilket de udfører deres aktiviteter som anført i artikel 123, første afsnit, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007. Tilbagekaldelser af anerkendelser offentliggøres ligeledes mindst én gang om året.

Artikel 7

Udvidet anvendelse af visse regler for ikke-medlemmer

Kommissionens godkendelse af en udvidet anvendelse af eksisterende brancheaftaler og samordnet praksis som omhandlet i artikel 178, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007 sker efter proceduren i denne forordnings artikel 8.

Artikel 8

Procedure for udvidet anvendelse af visse regler for ikke-medlemmer

1.   For så vidt angår eksisterende brancheaftaler og samordnet praksis vedtaget af brancheorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaterne, sørger sidstnævnte for orientering af de berørte erhvervskredse gennem en offentliggørelse af de aftaler eller den samordnede praksis, hvis anvendelse de påtænker udvidet til i en eller flere nærmere angivne regioner at omfatte de individuelle erhvervsdrivende og sammenslutninger, som ikke er medlem, i overensstemmelse med artikel 178 i forordning (EF) nr. 1234/2007.

De berørte erhvervskredse fremsætter deres bemærkninger til den kompetente myndighed i medlemsstaten inden to måneder efter datoen for offentliggørelsen.

2.   Efter udløbet af fristen på to måneder og inden der træffes beslutning, meddeler medlemsstaterne Kommissionen de regler, de agter at gøre obligatoriske, og giver samtidig alle relevante oplysninger, herunder især en vurdering af en sådan udvidelse og af, hvorvidt de pågældende regler er »tekniske forskrifter« i den i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF omhandlede forstand (4). Meddelelsen skal indeholde alle de bemærkninger, der er modtaget fra de berørte erhvervskredse i henhold til stk. 1, andet afsnit, samt en vurdering af anmodningen om udvidet anvendelse.

3.   Kommissionen sørger selv for offentliggørelse i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende af de regler, for hvilke der anmodes om udvidet anvendelse af de brancheorganisationer, som Kommissionen har anerkendt i medfør af artikel 4. Efter offentliggørelsen fremsætter medlemsstaterne og de berørte erhvervskredse deres bemærkninger inden for en frist på to måneder efter datoen for offentliggørelsen.

4.   Hvis de regler, for hvilke der anmodes om udvidet anvendelse, er »tekniske forskrifter« i den i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF omhandlede forstand, skal den i artikel 8 i nævnte direktiv foreskrevne meddelelse heraf til Kommissionen gives samtidig med den i stk. 2 i denne artikel omhandlede meddelelse.

Når betingelserne for afvigelse af en udførlig udtalelse i henhold til artikel 9 i direktiv 98/34/EF er opfyldt, afviser Kommissionen den ønskede udvidelse af reglernes anvendelse, uden at dette i øvrigt indskrænker anvendelsen af denne artikels stk. 5.

5.   Kommissionen træffer en beslutning om anmodningen om udvidet anvendelse af reglerne inden for en frist på tre måneder regnet fra datoen for den i stk. 2 omhandlede meddelelse. Når stk. 3 finder anvendelse, træffer Kommissionen afgørelse inden for fem måneder fra offentliggørelsen af sådanne regler i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen træffer en negativ beslutning, når den konstaterer, at en sådan udvidet anvendelse vil:

a)

forhindre, begrænse eller forvride konkurrencen i en væsentlig del af det fælles marked

b)

gribe ind i den frie samhandel, eller

c)

bringe målene for den fælles landbrugspolitik eller målene for andre fællesskabsordninger i fare.

6.   Der offentliggøres en meddelelse i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende om de regler, der har fået udvidet anvendelse.

Artikel 9

Ikke-medlemmers betaling af bidrag

1.   Når regler i medfør af artikel 8 er gjort obligatoriske for erhvervsdrivende, der ikke er medlem af en brancheorganisation, kan alt efter tilfældet den pågældende medlemsstat eller Kommissionen beslutte, at individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, som ikke er medlem, over for organisationen skal udrede en del af eller hele det bidrag, medlemmerne betaler. Disse bidrag må ikke anvendes til dækning af de administrationsudgifter, der er forbundet med anvendelse af reglerne eller den samordnede praksis.

2.   Enhver foranstaltning, ved hvilken medlemsstaterne eller Kommissionen fastsætter et bidrag, som skal betales af individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, som ikke er medlem af en brancheorganisation, skal offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Den pågældende foranstaltning træder i kraft to måneder regnet fra tidspunktet for offentliggørelsen.

3.   Anmoder en brancheorganisation om, at de individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, som ikke er medlem, i henhold til denne artikel eller artikel 126, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 udreder en del af eller hele det bidrag, medlemmerne betaler, meddeler organisationen alt efter tilfældet medlemsstaten eller Kommissionen størrelsen af det bidrag, som skal udredes. I denne forbindelse kan medlemsstaten og Kommissionen hos den pågældende brancheorganisation foretage den kontrol, de finder nødvendig.

Artikel 10

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 86/93 ophæves.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 510/2008 (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 61).

(2)  EFT L 215 af 30.7.1992, s. 80. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  EFT L 12 af 20.1.1993, s. 13.

(4)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.


Top