Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R0635

    Kommissionens forordning (EF) nr. 635/2008 af 3. juli 2008 om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen (underafsnit 25-32, EF-farvande) fra 2008 til 2011 efter Rådets forordning (EF) nr. 338/2008

    EUT L 176 af 4.7.2008, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/635/oj

    4.7.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 176/8


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 635/2008

    af 3. juli 2008

    om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen (underafsnit 25-32, EF-farvande) fra 2008 til 2011 efter Rådets forordning (EF) nr. 338/2008

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 23, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Efter undersøgelser foretaget af Polen i 2007 har Polen meddelt Kommissionen, at landet overskred sine torskekvoter i den østlige del af Østersøen (underafsnit 25-32, EF-farvande) for 2007 med 8 000 tons.

    (2)

    Ifølge artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 foretager Kommissionen fradrag i den årlige kvote, når den konstaterer, at en medlemsstat har overskredet sin kvote af en bestand.

    (3)

    Ifølge artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 338/2008 af 14. april 2008 om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen (underafsnit 25-32, EF-farvande) fra 2008 til 2011 (2), skal der ske et fradrag over en periode på fire år, bestående i en nedsættelse på 10 % i 2008 af den overfiskede mængde i 2007 og nedsættelser på 30 % i 2009, 2010 og 2011 af den overfiskede mængde i 2007.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den torskekvote i Østersøen (underafsnit 25-32, EF-farvande), som er tildelt Polen for 2008, 2009, 2010 og 2011, nedsættes som vist i bilag.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2008.

    På Kommissionens vegne

    Joe BORG

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 261 af 20.10.1993 s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 1).

    (2)  EUT L 107 af 17.4.2008, s. 1.


    BILAG

     

    Kvotefradrag 2008-2011

    Land

    Art

    Bestandskode

    Zone

    2008

    2009

    2010

    2011

    Polen

    Torsk (Gadus morhua)

    COD/3D25 til COD/3D32

    Underafsnit 25-32 (EF-farvande)

    800

    2 400

    2 400

    2 400


    Top