Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R0455

Rådets forordning (EF) nr. 455/2008 af 26. maj 2008 om ophævelse af forordning (EF) nr. 752/2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Ukraine

EUT L 137 af 27.5.2008, p. 1–1 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/455/oj

27.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 455/2008

af 26. maj 2008

om ophævelse af forordning (EF) nr. 752/2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (1), i det følgende benævnt »PSA«, trådte i kraft den 1. marts 1998.

(2)

Ifølge artikel 22, stk. 1, i PSA skal handelen med visse stålprodukter reguleres på grundlag af nævnte aftales afsnit III, dog ikke artikel 14, og på grundlag af bestemmelserne i en aftale om kvantitative arrangementer.

(3)

Den 18. juni 2007 indgik Det Europæiske Fællesskab og Ukraines regering en sådan aftale om handel med visse stålprodukter (2), i det følgende benævnt »aftalen«.

(4)

Den 30. maj 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 752/2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Ukraine (3) til gennemførelse af aftalen.

(5)

I aftalens artikel 10, stk. 4, er det fastlagt, at skulle Ukraine tiltræde Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden aftalens udløb, ophører aftalen, og de kvantitative lofter ophæves fra tiltrædelsesdatoen.

(6)

Ukraine blev medlem af Verdenshandelsorganisationen den 16. maj 2008.

(7)

Denne dato mistede forordningen til gennemførelse af aftalen sin betydning.

(8)

Af klarhedshensyn er det derfor nødvendigt at ophæve forordning (EF) nr. 752/2007 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 752/2007 ophæves hermed.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. maj 2008.

På Rådets vegne

D. RUPEL

Formand


(1)   EFT L 49 af 19.2.1998, s. 3.

(2)   EUT L 178 af 6.7.2007, s. 24.

(3)   EUT L 178 af 6.7.2007, s. 1.


Top