6.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 397/2004 en endelig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af sengelinned af bomuld med oprindelse i Pakistan henhørende under KN-kode ex 6302 21 00 (Taric-kode 6302210081, 6302210089), ex 6302 22 90 (Taric-kode 6302229019), ex 6302 31 00 (Taric-kode 6302310090) og ex 6302 32 90 (Taric-kode 6302329019). Der blev indført en landsdækkende antidumpingtold på 13,1 % for alle virksomheder, som eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet.

(2)

Efter en delvis fornyet undersøgelse på eget initiativ, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, ændrede Rådet i maj 2006 ved forordning (EF) nr. 695/2006 (3) forordning (EF) nr. 397/2004 og indførte nye toldsatser på 0-8,5 % på grundlag af en ny undersøgelsesperiode mellem 1. april 2003 og 31. marts 2004. På grund af det store antal samarbejdende eksporterende producenter blev der udtaget en stikprøve.

(3)

De virksomheder, som blev udvalgt til at indgå i stikprøven, blev omfattet af de individuelle toldsatser, som blev fastsat i forbindelse med den fornyede undersøgelse, mens de øvrige samarbejdende virksomheder, som ikke indgik i stikprøven, blev omfattet af den vejede gennemsnitlige toldsats på 5,8 %. Der indførtes en toldsats på 8,5 % for virksomheder, der enten ikke gav sig til kende, eller som ikke udviste samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen.

(4)

I henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004 kan pakistanske eksporterende producenter, som opfylder de tre kriterier i samme artikel, blive indrømmet samme behandling som de samarbejdende virksomheder, der ikke indgår i stikprøven (behandling som ny eksporterende producent).

(5)

I forordning (EF) nr. 925/2007 er anført resultaterne af undersøgelsen vedrørende de anmodninger om at blive behandlet som nye eksporterende producenter, som atten pakistanske virksomheder havde indgivet. Fire af disse ville blive behandlet som nye eksporterende producenter, medens anmodningerne fra de øvrige fjorten virksomheder blev afvist.

(6)

Yderligere tretten pakistanske virksomheder har anmodet om at blive behandlet som nye eksporterende producenter.

(7)

Der blev foretaget en undersøgelse med henblik på at fastslå, om de enkelte ansøgere opfylder kriterierne for at blive behandlet som nye eksporterende producenter, jf. artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004, ved at sikre, at de:

(8)

Der blev udsendt et spørgeskema til alle ansøgerne, som blev anmodet om at fremlægge dokumentation for, at de opfyldte ovennævnte tre kriterier.

(9)

Eksporterende producenter, som opfylder disse tre kriterier, kan indrømmes den toldsats, som gælder for de samarbejdende virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, dvs. 5,8 %, jf. artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004.

(10)

Tre pakistanske virksomheder, der anmodede om at blive behandlet som nye eksporterende producenter, besvarede ikke det oprindelige spørgeskema. Det var derfor ikke muligt at kontrollere, om disse virksomheder opfyldte kriterierne i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004, og deres anmodninger måtte afvises. Disse virksomheder blev underrettet om, at deres anmodninger ikke ville blive viderebehandlet, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(11)

For to pakistanske eksporterende producenter viste undersøgelsen af de indgivne oplysninger, at de havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at godtgøre, at de opfylder de tre kriterier i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004. Derfor kan disse to producenter indrømmes den toldsats, der gælder for de samarbejdende virksomheder, som ikke indgik i stikprøven (dvs. 5,8 %), jf. artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004, og blive tilføjet til listen over eksporterende producenter i bilaget til den forordning.

(12)

En pakistansk virksomhed viste sig at være forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, som havde samarbejdet i forbindelse med den fornyede undersøgelse, og som eksporterede den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Denne producent opfyldte derfor ikke det andet kriterium i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004, og virksomhedens anmodning om at blive behandlet som ny eksporterende producent blev derfor afvist. Virksomheden blev underrettet om, at dens anmodning ikke ville blive viderebehandlet, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger, men virksomheden fremlagde ikke yderligere oplysninger, som kunne føre til en ændring af resultaterne.

(13)

Tre pakistanske virksomheder viste sig at have eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Disse tre producenter opfyldte derfor ikke det første kriterium i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004, og deres anmodning om at blive behandlet som nye producenter blev derfor afvist. Virksomhederne blev underrettet om, at deres anmodning ikke ville blive viderebehandlet, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger, men de fremlagde ikke yderligere oplysninger, som kunne føre til en ændring af resultaterne.

(14)

Tre pakistanske virksomheder var ikke i stand til at bevise, at de havde solgt den pågældende vare til Fællesskabet efter undersøgelsesperioden eller havde indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Fællesskabet. Det kunne derfor ikke fastslås, om disse virksomheder havde eksporteret den pågældende vare efter undersøgelsesperioden som fastsat i det tredje kriterium i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004, og deres anmodninger om at blive behandlet som nye producenter blev derfor afvist. Virksomhederne blev underrettet om, at deres anmodning ikke ville blive viderebehandlet, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger, men de fremlagde ikke yderligere oplysninger, som kunne føre til en ændring af resultaterne.

(15)

En pakistansk virksomhed kunne ikke godtgøre, at den producerede den pågældende vare, og fremlagde ikke supplerende dokumentation for salg af den pågældende vare til Fællesskabet efter undersøgelsesperioden eller for at have indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Fællesskabet. Denne ansøger opfyldte således ikke det grundlæggende kriterium for at være en eksporterende producent, og anmodningen kunne derfor ikke viderebehandles. Virksomheden blev underrettet om, at dens anmodning ikke ville blive viderebehandlet, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger, men fremlagde ikke yderligere oplysninger, som kunne føre til en ændring af resultaterne.

(16)

Alle ansøgerne og EF-erhvervsgrenen er blevet underrettet om de endelige resultater af undersøgelsen og har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(17)

I betragtning af de resultater, der er omhandlet i betragtning 11, opfylder to pakistanske eksporterende producenter kriterierne i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 397/2004 for at kunne blive behandlet som nye eksporterende producenter. Virksomhederne bør derfor tilføjes til listen over samarbejdende fabrikanter i bilaget til forordning (EF) nr. 397/2004 og omfattes af toldsatsen på 5,8 %. Anmodningerne fra de resterende elleve eksporterende producenter bør afvises af ovennævnte grunde —