Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008L0124

Kommissionens direktiv 2008/124/EF af 18. december 2008 om begrænsning af handelen med frø af visse arter foderplanter samt af olie- og spindplanter til kun at omfatte frø, der er officielt certificeret som basisfrø eller certificeret frø (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst)

EUT L 340 af 19.12.2008, pp. 73–75 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/124/oj

19.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 340/73


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/124/EF

af 18. december 2008

om begrænsning af handelen med frø af visse arter foderplanter samt af olie- og spindplanter til kun at omfatte frø, der er officielt certificeret som »basisfrø« eller »certificeret frø«

(kodificeret udgave)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter (1), særlig artikel 3, stk. 3,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (2), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens direktiv 86/109/EØF af 27. februar 1986 om begrænsning af handelen med frø af visse arter foderplanter samt af olie- og spindplanter til kun at omfatte frø, der er officielt certificeret som »basisfrø« eller »certificeret frø« (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres sammen med Kommissionens direktiv 75/502/EØF af 25. juli 1975 om begrænsning af handelen med frø af engrapgræs (Poa pratensis L.) til kun at omfatte frø, der officielt er certificeret som »basisfrø« eller »certificeret frø« (5), ved at samle dem i én tekst.

(2)

Direktiv 66/401/EØF tillader handel med basisfrø, certificeret frø og handelsfrø af visse arter foderplanter.

(3)

Direktiv 2002/57/EF tillader handel med basisfrø, certificeret frø af enhver art og handelsfrø af visse arter olie- og spindplanter.

(4)

Ifølge begge direktiver kan Kommissionen forbyde handel med frø, der ikke officielt er certificeret som »basisfrø« eller »certificeret frø«.

(5)

Medlemsstaterne kan producere tilstrækkeligt basisfrø og certificeret frø til at imødekomme Fællesskabets efterspørgsel efter frø af flere af ovennævnte arter med frø af disse kategorier.

(6)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug.

(7)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1.   Medlemsstaterne foreskriver, at frø af:

Poa pratensis L.

Engrapgræs

Vicia faba L. (partim)

Hestebønne

Papaver somniferum L.

Opiatvalmue

Agrostis gigantea Roth

Stortoppet hvene

Agrostis stolonifera L.

Krybhvene

Phleum bertolonii DC

Timothé

Poa palustris L.

Stortoppet rapgræs

Poa trivialis L.

Alm. rapgræs

Lupinus albus L.

Hvid lupin

Brassica juncea (L.) Czernj. et Cosson

Sareptasennep

Agrostis capillaris L.

Alm. hvene

Lotus corniculatus L.

Alm. kællingetand

Medicago lupulina L.

Humlesneglbælg

Trifolium hybridum L.

Alsikekløver

Alopecurus pratensis L.

Engrævehale

Arrhenatherum elatius (L.) Beauv. ex J. S. et K. B. Presl

Draphavre

Bromus catharticus Vahl

Amerikansk hejre

Bromus sitchensis Trin.

Alaska-hejre

Lupinus luteus L.

Gul lupin

Lupinus angustifolius L.

Smalbladet lupin

Poa nemoralis L.

Lundrapgræs

Trisetum flavescens (L.) Beauv.

Guldhavre

Phacelia tanacetifolia Benth.

Californisk blåklokke

Sinapis alba L.

Gul sennep

Agrostis canina L.

Hundehvene

Festuca ovina L.

Fåresvingel

Trifolium alexandrinum L.

Alexandrinerkløver

Trifolium incarnatum L.

Blodkløver

Trifolium resupinatum L.

Omvendt kløver

Vicia sativa L.

Fodervikke

Vicia villosa Roth

Sandvikke

kun må bringes i omsætning hvis det er officielt certificeret som »basisfrø« eller »certificeret frø«.

2.   Medlemsstaterne foreskriver, at frø af:

Glycine max (L.) Merr.

Soja

Linum usitatissimum L.

Oliehør

kun må bringes i handelen, hvis det er officielt certificeret som »basisfrø«, »certificeret frø af første generation« eller »certificeret frø af anden generation«.

Artikel 2

Direktiv 75/502/EØF og direktiv 86/109/EØF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EFT 125 af 11.7.1966, s. 2298/66.

(2)   EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74.

(3)   EFT L 93 af 8.4.1986, s. 21.

(4)  Se bilag I, del A.

(5)   EFT L 228 af 29.8.1975, s. 26.


BILAG I

DEL A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 2)

Kommissionens direktiv 75/502/EØF

(EFT L 228 af 29.8.1975, s. 26)

Kommissionens direktiv 86/109/EØF

(EFT L 93 af 8.4.1986, s. 21)

Kommissionens direktiv 89/424/EØF

(EFT L 196 af 12.7.1989, s. 50)

Kommissionens direktiv 91/376/EØF

(EFT L 203 af 26.7.1991, s. 108)

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 2)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

75/502/EØF

1. juli 1976

86/109/EØF

1. juli 1987 (Artikel 1)

1. juli 1989 (Artikel 2)

1. juli 1990 (Artikel 2a)

1. juli 1991 (Artikel 3 og 3a)

89/424/EØF

1. juli 1990

91/376/EØF

1. juli 1991


BILAG II

Sammenligningstabel

Direktiv 75/502/EØF

Direktiv 86/109/EØF

Nærværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 1

 

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 2

 

Artikel 2

Artikel 1, stk. 1

 

Artikel 2a

Artikel 1, stk. 1

 

Artikel 3

Artikel 1, stk. 1

 

Artikel 3a, stk. 1

Artikel 1, stk. 1

 

Artikel 3a, stk. 2 til 6

Artikel 2

Artikel 4

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 5

Artikel 4

Bilag I

Bilag II


Top