This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008L0019
Directive 2008/19/EC of the European Parliament and of the Council of 11 March 2008 amending Directive 2002/83/EC concerning life assurance, as regards the implementing powers conferred on the Commission
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2002/83/EF om livsforsikring, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2002/83/EF om livsforsikring, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
EUT L 76 af 19.3.2008, p. 44–45
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 01/11/2012
19.3.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 76/44 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/19/EF
af 11. marts 2008
om ændring af direktiv 2002/83/EF om livsforsikring, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF (3) skal visse foranstaltninger vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4). |
(2) |
Ved afgørelse 2006/512/EF om ændring af afgørelse 1999/468/EF indførtes forskriftsproceduren med kontrol, som skal anvendes i forbindelse med vedtagelse af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere retsakten med nye ikke-væsentlige bestemmelser. |
(3) |
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring (5) vedrørende afgørelse 2006/512/EF skal en række retsakter vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, som allerede er trådt i kraft, tilpasses efter de gældende procedurer, for at forskriftsproceduren med kontrol kan finde anvendelse på dem. |
(4) |
Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af direktiv 2002/83/EF for at tage hensyn til den tekniske udvikling i forsikringsbranchen eller på kapitalmarkedet og for at sikre en ensartet anvendelse af direktivet. Sådanne foranstaltninger har til formål at tilpasse de elementer, der kan indgå i den faktiske solvensmargen, udvide listen over retlige former, ændre listen over forsikringsklasser eller tilpasse denne listes terminologi, præcisere eller justere de elementer, der indgår i solvensmargenen, ændre listen over aktiver, der kan medgå til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, ændre reglerne for risikospredning, ændre lempelserne i kongruensreglerne, præcisere definitionerne og foretage de tekniske tilpasninger af reglerne, der er nødvendige for at fastsætte maksimumsrentesatserne. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 2002/83/EF, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. |
(5) |
Direktiv 2002/83/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Eftersom de ændringer, der foretages i direktiv 2002/83/EF ved nærværende direktiv, er af teknisk art og kun vedrører udvalgsproceduren, er der intet krav om, at de skal gennemføres af medlemsstaterne. Det er således ikke nødvendigt at vedtage bestemmelser herom — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer
I direktiv 2002/83/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 64, indledningen, affattes således: »Følgende tekniske tilpasninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 65, stk. 2:«. |
2) |
I artikel 65 foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, 11. marts 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
J. LENARČIČ
Formand
(1) EUT C 161 af 13.7.2007, s. 45.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.11.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 3.3.2008.
(3) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1).
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(5) EUT C 255 af 21.10.2006, s. 1.