This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008H0446
Commission Recommendation of 29 May 2008 on risk reduction measures for the substances: cadmium, cadmium oxide (notified under document number C(2008) 2243) (Text with EEA relevance)
Kommissionens henstilling af 29. maj 2008 om risikobegrænsende foranstaltninger for stofferne: cadmium og cadmiumoxid (meddelt under nummer K(2008) 2243) (EØS-relevant tekst)
Kommissionens henstilling af 29. maj 2008 om risikobegrænsende foranstaltninger for stofferne: cadmium og cadmiumoxid (meddelt under nummer K(2008) 2243) (EØS-relevant tekst)
EUT L 156 af 14.6.2008, pp. 22–23
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
14.6.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 156/22 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 29. maj 2008
om risikobegrænsende foranstaltninger for stofferne: cadmium og cadmiumoxid
(meddelt under nummer K(2008) 2243)
(EØS-relevant tekst)
(2008/446/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
som henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (1), særlig artikel 11, stk. 2, og
som tager følgende i betragtning:
|
(1) |
På grundlag af forordning (EØF) nr. 793/93 er følgende stoffer blevet udpeget som prioriterede stoffer, der skal vurderes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 143/97 af 27. januar 1997 vedrørende den tredje liste over prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 (2)
Den referentmedlemsstat, som er udpeget i henhold til forordning (EØF) nr. 793/93 og (EF) nr. 143/97, har afsluttet sin vurdering af disse stoffers risiko for mennesker og miljø i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 af 28. juni 1994 om principperne for vurdering af risikoen for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer, i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 793/93 (3) og har foreslået en strategi for risikobegrænsning. |
|
(2) |
Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø er blevet hørt og har afgivet udtalelse om referentens risikovurderinger. Udtalelserne er offentliggjort på den videnskabelige komités websted. |
|
(3) |
Risikovurderingens resultater og resultaterne af risikobegrænsningsstrategierne er gengivet i den tilknyttede meddelelse fra Kommissionen (4). |
|
(4) |
Risikovurderingen giver grundlag for at anbefale en række risikobegrænsende foranstaltninger for bestemte stoffer. |
|
(5) |
De anbefalede foranstaltninger til begrænsning af risikoen for arbejdstagere bør anskues inden for rammerne af gældende lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne, som anses som en tilfredsstillende ramme for den fornødne begrænsning af risiciene ved de pågældende stoffer. |
|
(6) |
De risikobegrænsende foranstaltninger i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 793/93, |
HENSTILLER:
AFDELING 1
CADMIUM
(CAS-nr. 7440-43-9; Einecs-nr. 231-152-8)
Risikobegrænsende foranstaltninger af hensyn til arbejdstagerne (1) og miljøet (2, 3, 4)
|
1. |
Arbejdsgivere, der bruger cadmium til formål, der i risikovurderingen betragtes som problematiske, bør være opmærksomme på eventuelle særlige retningslinjer, som er blevet udarbejdet for sektoren på nationalt plan ud fra de praktiske, men ikke bindende retningslinjer, jf. artikel 12, stk. 2, i direktiv 98/24/EF (5). |
|
2. |
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF (6) bør de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater i godkendelser, der udstedes på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF, fastsætte betingelser, emissionsgrænseværdier eller tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger for cadmium, således at driften finder sted på basis af bedste tilgængelige teknik (BAT) under hensyntagen til de berørte anlægs tekniske karakteristika og geografiske beliggenhed og til de lokale miljøforhold. |
|
3. |
Lokale emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet. |
|
4. |
Alle foreliggende oplysninger, herunder fremtidige data om blødt vand, bør tages i betragtning, når der inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (7) fastsættes miljøkvalitetskrav. |
AFDELING 2
CADMIUMOXID
(CAS-nr. 1306-19-0; Einecs-nr. 215-146-2)
Risikobegrænsende foranstaltninger af hensyn til arbejdstagerne (5) og miljøet (6, 7, 8)
|
5. |
Arbejdsgivere, der bruger cadmiumoxid til formål, der i risikovurderingen betragtes som problematiske, bør være opmærksomme på eventuelle særlige retningslinjer, som er blevet udarbejdet for sektoren på nationalt plan ud fra de praktiske, men ikke bindende retningslinjer, jf. artikel 12, stk. 2, i direktiv 98/24/EF. |
|
6. |
I overensstemmelse med direktiv 2008/1/EF bør de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater i godkendelser, der udstedes på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF, fastsætte betingelser, emissionsgrænseværdier eller tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger for cadmium, således at driften af anlæggene finder sted på basis af bedste tilgængelige teknik (BAT) under hensyntagen til de berørte anlægs tekniske karakteristika og geografiske beliggenhed og til de lokale miljøforhold. |
|
7. |
Lokale emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet. |
|
8. |
Alle foreliggende oplysninger, herunder fremtidige data om blødt vand, bør tages i betragtning, når der inden for rammerne af direktiv 2000/60/EF fastsættes miljøkvalitetskrav. |
AFDELING 3
ADRESSATER
|
9. |
Denne henstilling er rettet til alle sektorer, som importerer, producerer, transporterer, oplagrer, formulerer blandinger af eller på anden måde bearbejder, forarbejder, benytter, bortskaffer eller genvinder disse stoffer, og til medlemsstaterne. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2008.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(2) EFT L 25 af 28.1.1997, s. 13.
(3) EFT L 161 af 29.6.1994, s. 3.
(4) EUT C 149 af 14.6.2008, s. 6.
(5) EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF (EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21).
(6) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
(7) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2008/32/EF (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 60).