Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 32008G1218(01)

    Rådets resolution af 2. december 2008 om samordning inden for fraflytningsbeskatning

    EUT C 323 af 18.12.2008, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    18.12.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 323/1

    RÅDETS RESOLUTION

    af 2. december 2008

    om samordning inden for fraflytningsbeskatning

    (2008/C 323/01)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

    DER NOTERER SIG de to meddelelser af 19. december 2006 fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om samordning af medlemsstaternes ordninger for direkte skatter i det indre marked og om exitbeskatning.

    DER ERINDRER OM, at eksistensen af forskellige skattejurisdiktioner i EU medfører, at overførsel af erhvervsaktiviteter, der er underlagt skattereglerne i en enkelt skattejurisdiktion, behandles anderledes end overførsel af erhvervsaktiviteter, der er underlagt lovgivningen i to eller flere skattejurisdiktioner.

    DER ERKENDER, at en samordning derfor er hensigtsmæssig for under overholdelse af subsidiaritetsprincippet at undgå dobbeltbeskatning, der kunne følge af en overførsel af erhvervsaktiviteter, der er underlagt to eller flere jurisdiktioner.

    DER UNDERSTREGER, at enhver løsning, der foreslås for at nå disse mål, skal være pragmatisk, så vidt muligt bygge på eksisterende instrumenter, herunder de bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler, begrænse de skattepligtiges og myndighedernes administrative byrde og beskytte medlemsstaternes legitime finansielle interesser.

    DER i øvrigt UNDERSTREGER, at de vejledende principper er et politisk engagement, som det er medlemsstaterne, der træffer beslutning om at gennemføre, og som derfor ikke berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser eller medlemsstaternes og Fællesskabets respektive beføjelser i henhold til traktaten.

    OPFORDRER medlemsstaterne til at vedtage følgende vejledende principper:

    A.

    Ved »overførsel af erhvervsaktiviteter« forstås enhver operation, hvor en selskabsskattepligtig eller en fysisk person, der er involveret i erhvervsvirksomhed:

    1)

    ophører med at være selskabs- eller personskattepligtig i en medlemsstat (fraflytningsstaten) og samtidig bliver selskabs- eller personskattepligtig i en anden medlemsstat (tilflytningsstaten), eller

    2)

    overfører en kombination af aktiver og passiver fra et hovedsæde eller et fast driftssted i fraflytningsstaten til et fast driftssted eller hovedsæde i tilflytningsstaten.

    B.

    Når fraflytningsstaten ved overførsel af erhvervsaktiviteter forbeholder sig ret til at beskatte reserverne (overskud, der er optjent, men som endnu ikke er taget skattemæssigt i betragtning) og helt eller delvis tilbageføre hensættelserne (udgifter, der endnu ikke er afholdt, men som skattemæssigt allerede er taget i betragtning), kan tilflytningsstaten fastsætte, at der skal oprettes reserver eller hensættelser for samme eller andre beløb efter de regler for beskatningsgrundlag, der gælder i denne stat, og gøre det muligt at trække dem fra det skattepligtige resultat i regnskabsåret for deres oprettelse.

    C.

    Når fraflytningsstaten ved overførsel af erhvervsaktiviteter forbeholder sig ret til at beskatte urealiserede gevinster svarende til de aktiver, som den skattepligtige person er i besiddelse af, beregnet som forskellen mellem disse aktivers handelsværdi på overførselsdatoen og deres bogførte værdi, anvender tilflytningsstaten handelsværdien på overførselsdatoen, når den beregner den senere gevinst ved afhændelse.

    D.

    Hvis tilflytningsstaten og fraflytningsstaten ikke er enige om, hvilken handelsværdi aktiverne har på overførselsdatoen, bilægger de to stater deres tvist ved hjælp af en passende procedure.

    E.

    Tilflytningsstaten kan kræve, at en skattepligtig person, der er involveret i en overførsel af erhvervsaktiviteter, fremlægger bevis for, at fraflytningsstaten har udøvet eller vil udøve sine rettigheder som nævnt ovenfor, samt bevis for den handelsværdi, fraflytningsstaten har anvendt.

    F.

    Fællesskabsbestemmelserne om gensidig bistand danner rammen om tilflytningsstatens bistand til fraflytningsstaten, navnlig med henblik på fastlæggelse af afhændelsesdatoen.
    Top