Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008E0843

Rådets fælles holdning 2008/843/FUSP af 10. november 2008 om ændring og forlængelse af fælles holdning 2007/734/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Usbekistan

EUT L 300 af 11.11.2008, p. 55–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/11/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/compos/2008/843/oj

11.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 300/55


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2008/843/FUSP

af 10. november 2008

om ændring og forlængelse af fælles holdning 2007/734/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Usbekistan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 13. november 2007 vedtog Rådet fælles holdning 2007/734/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Usbekistan (1)

(2)

I sine konklusioner af 13. oktober 2008 så Rådet med tilfredshed på de fremskridt, som Usbekistan har gjort det sidste år med hensyn til respekt for retsstaten og beskyttelse af menneskerettighederne. Rådet opfordrede Usbekistan til fortsat at gøre fremskridt med hensyn til menneskerettigheder, demokratisering og retsstat og glædede sig ligeledes over Usbekistans tilsagn om at arbejde sammen med EU om en række spørgsmål vedrørende menneskerettighederne. I den forbindelse har Rådet besluttet ikke at forlænge de indrejserestriktioner, der gjaldt for visse personer omhandlet i fælles holdning 2007/734/FUSP.

(3)

Rådet har dog udtrykt sin bekymring over menneskerettighedssituationen på en række områder i Usbekistan og anmoder indtrængende myndighederne om fuldt ud at gennemføre deres internationale forpligtelser i denne forbindelse. I den sammenhæng har Rådet besluttet, at den våbenembargo, der er fastlagt i fælles holdning 2007/734/FUSP, bør forlænges med 12 måneder.

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Fælles holdning 2007/734/FUSP forlænges indtil den 13. november 2009.

Artikel 2

Artikel 3 og 4 samt bilag II i fælles holdning 2007/734/FUSP ophæves.

Artikel 3

Denne fælles holdning har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2008.

På Rådets vegne

B. KOUCHNER

Formand


(1)  EUT L 295 af 14.11.2007, s. 34


Top