EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0415

2008/415/EF: Kommissionens beslutning af 28. maj 2008 om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Det Forenede Kongerige i 2007 (meddelt under nummer K(2008) 2169)

EUT L 146 af 5.6.2008, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/415/oj

5.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/17


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 28. maj 2008

om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Det Forenede Kongerige i 2007

(meddelt under nummer K(2008) 2169)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2008/415/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 3a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. I henhold til artikel 3a i nævnte beslutning kan medlemsstaterne få EF-tilskud til dækning af visse udgifter i forbindelse med foranstaltninger til udryddelse af aviær influenza.

(2)

Ved artikel 3a, stk. 3, i beslutning 90/424/EØF er der fastsat bestemmelser om, hvor stor en andel af medlemsstaternes udgifter, der kan dækkes af EF-tilskuddet.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (2) omfatter ikke længere aviær influenza som en konsekvens af ændringerne af beslutning 90/424/EØF ved beslutning 2006/53/EF (3). Det er derfor nødvendigt i denne beslutning udtrykkeligt at fastsætte, at tilskud til Det Forenede Kongerige ydes, under forudsætning af at bestemte bestemmelser i forordning (EF) nr. 349/2005 er overholdt.

(4)

Der var udbrud af aviær influenza i Det Forenede Kongerige i 2007. Sygdommens forekomst udgør en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand. Det Forenede Kongerige traf i medfør af artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF foranstaltninger til bekæmpelse af udbruddene.

(5)

Det Forenede Kongerige har opfyldt samtlige tekniske og administrative forpligtelser i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, og artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF og i artikel 6 i forordning (EF) nr. 349/2005.

(6)

Det Forenede Kongerige gav den 13. december 2007 Kommissionen oplysninger om de afholdte udgifter og er efterfølgende fortsat med at fremsende alle fornødne oplysninger om udgifter til godtgørelser og driftsudgifter.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EF-tilskud til Det Forenede Kongerige

1.   Der kan ydes EF-tilskud til Det Forenede Kongerige til delvis dækning af landets udgifter til foranstaltninger som omhandlet i artikel 3a, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF til bekæmpelse af aviær influenza i 2007.

2.   I forbindelse med denne beslutning finder artikel 2-5, artikel 7 og 8, artikel 9, stk. 2, 3 og 4, og artikel 10 i forordning (EF) nr. 349/2005 tilsvarende anvendelse.

Artikel 2

Adressat

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12.

(3)  EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37.


Top