EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0370

2008/370/EF: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 10. april 2008 om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUT L 128 af 16.5.2008, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/370/oj

16.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 128/6


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 10. april 2008

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

(2008/370/EF)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 28,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, i det følgende benævnt »fonden«, blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til afskedigede arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at reintegrere dem på arbejdsmarkedet.

(2)

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

(3)

Malta indgav den 12. september 2007 en ansøgning om at anvende fonden på grund af afskedigelser i tekstilsektoren, særlig til arbejdstagere, der er afskediget af VF (Malta) Ltd og Bortex Clothing Ind Co Ltd. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006.

(4)

Portugal indgav den 9. oktober 2007 en ansøgning om at anvende fonden på grund af afskedigelser i automobilsektoren, særlig til arbejdstagere, der er afskediget af Opel i Azambuja, Alcoa Fujikura i Seixal og Johnson Controls i Portalegre. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006.

(5)

Fonden bør derfor anvendes til yde et finansielt bidrag til ansøgningerne —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008 anvendes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, således at et beløb på 3 106 882 EUR kan stilles til rådighed i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. april 2008.

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

H.-G. PÖTTERING

På Rådets vegne

Formand

D. RUPEL


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2008/29/EF (EUT L 6 af 10.1.2008, s. 7).

(2)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


Top