Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0261

2008/261/EF: Rådets afgørelse af 28. februar 2008 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne

EUT L 83 af 26.3.2008, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/261/oj

Related international agreement

26.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/3


RÅDETS AFGØRELSE

af 28. februar 2008

om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne

(2008/261/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, artikel 63, stk. 3, litra a) og b), og artikel 66 og 95 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 27. februar 2006 bemyndigede Rådet til forhandlinger med Fyrstendømmet Liechtenstein og Det Schweiziske Forbund om en protokol om Liechtensteins tiltrædelse af aftalen af den 26. oktober 2004 mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (i det følgende benævnt henholdsvis »protokollen« og »aftalen«). Disse forhandlinger er afsluttet og protokollen blev afsluttet den 21. juni 2006.

(2)

Med henblik på senere indgåelse bør protokollen undertegnes.

(3)

Ifølge protokollen finder visse af dens bestemmelser midlertidig anvendelse. Disse bestemmelser bør anvendes midlertidigt, indtil protokollen træder i kraft.

(4)

For så vidt angår udviklingen af de Schengen-regler, der henhører under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, bør afgørelse 1999/437/EF (1) finde tilsvarende anvendelse på forbindelserne med Liechtenstein efter undertegnelsen af protokollen.

(5)

Denne afgørelse berører ikke Det Forenede Kongeriges stilling i henhold til protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (2).

(6)

Denne afgørelse berører ikke Irlands stilling i henhold til protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (3).

(7)

Denne afgørelse berører ikke Danmarks stilling i henhold til protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på senere indgåelse bemyndiges Rådets formand herved til at udpege de(n) person(er), der er beføjet til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at undertegne protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne og de tilknyttede dokumenter.

Teksterne til protokollen og de tilknyttede dokumenter er knyttet til denne afgørelse (4).

Artikel 2

Denne afgørelse finder anvendelse på de områder, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 2, stk. 1 og 2, i protokollen og videreudviklingen heraf, i det omfang bestemmelserne har retsgrundlag i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, eller det i overensstemmelse med afgørelse 1999/436/EF (5) er fastslået, at de har et sådant retsgrundlag.

Artikel 3

Bestemmelserne i artikel 1-4 i afgørelse 1999/437/EF finder tilsvarende anvendelse på associeringen af Liechtenstein i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af de Schengen-regler, der henhører under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Artikel 4

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i protokollen, finder artikel 1, 4 og 5, stk. 2, litra a), første punktum, i protokollen og de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1-4, artikel 4, 5 og 6 i aftalen om midlertidig anvendelse fra protokollens undertegnelse og indtil dens ikrafttrædelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2008.

På Rådets vegne

D. MATE

Formand


(1)  Rådets afgørelse af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(2)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(3)  EFT L 64 af 7.3.2002, s.20.

(4)  Rådets dokument 16462/06; tilgængeligt på http://register.consilium.europa.eu

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 17.


Top