EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0076

2008/76/EF: Rådets afgørelse af 21. januar 2008 om den holdning, som Fællesskabet skal indtage i Det Internationale Kakaoråd til forlængelsen af den internationale kakaooverenskomst, 2001

EUT L 23 af 26.1.2008, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/76(1)/oj

Related international agreement

26.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/27


RÅDETS AFGØRELSE

af 21. januar 2008

om den holdning, som Fællesskabet skal indtage i Det Internationale Kakaoråd til forlængelsen af den internationale kakaooverenskomst, 2001

(2008/76/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den internationale kakaooverenskomst fra 2001 blev undertegnet og indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2002/970/EF (2) af 18. november 2002.

(2)

Det følger af artikel 63, stk. 1 og 3, at den internationale kakaooverenskomst fra 2001 udløber den 30. september 2008, medmindre Det Internationale Kakaoråd træffer afgørelse om, at den skal forlænges med én eller to perioder, dog højst fire år i alt.

(3)

En forlængelse af overenskomsten er i Det Europæiske Fællesskabs interesse.

(4)

Det Europæiske Fællesskabs holdning i Det Internationale Kakaoråd bør fastlægges —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Det Europæiske Fællesskabs holdning i Det Internationale Kakaoråd er at stemme for, at den internationale kakaooverenskomst fra 2001 forlænges med én eller to perioder, dog højst fire år i alt, og at underrette De Forenede Nationers generalsekretær om denne forlængelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2008.

På Rådets vegne

Formand

I. JARC


(1)  EUT C 4 af 9.1.2008, s. 6.

(2)  EFT L 342 af 17.12.2002, s. 1.


Top