Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1314

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1314/2007 af 8. november 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 499/96 for så vidt angår fællesskabstoldkontingenter for visse fisk og fiskevarer med oprindelse i Island

    EUT L 291 af 9.11.2007, p. 13–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1314/oj

    9.11.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 291/13


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1314/2007

    af 8. november 2007

    om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 499/96 for så vidt angår fællesskabstoldkontingenter for visse fisk og fiskevarer med oprindelse i Island

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 499/96 af 19. marts 1996 om åbning af forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse fiskerivarer og for levende heste med oprindelse i Island (1), særlig artikel 5, stk. 1, litra b), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bulgariens og Rumæniens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er fastlagt ved EØS-udvidelsesaftalen, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, Island, Liechtenstein og Norge samt EØS-ansøgerlandene undertegnede den 25. juli 2007.

    (2)

    I afventning af gennemførelsen af de fornødne procedurer for vedtagelse af EØS-udvidelsesaftalen af 2007 er der truffet en aftale i form af brevveksling med henblik på midlertidig anvendelse af EØS-udvidelsesaftalen. Den aftale er vedtaget ved Rådets afgørelse 2007/566/EF af 23. juli 2007 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftale om Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og fire dertil knyttede aftaler (2).

    (3)

    EØS-udvidelsesaftalen af 2007 omhandler en tillægsprotokol til frihandelsaftalen mellem EF og Island af 1972. Tillægsprotokollen indeholder nye årlige toldkontingenter for toldfri import i Fællesskabet af visse fisk og fiskevarer med oprindelse i Island.

    (4)

    Gennemførelse af de nye toldkontingenter kræver ændring af forordning (EF) nr. 499/96.

    (5)

    Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) blev der fastlagt et forvaltningssystem for toldkontingenter, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, hvori toldangivelserne antages. Af hensyn til enkelheden bør det samme system gælde for de toldkontingenter, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 499/96.

    (6)

    Toldkontingenterne i tillægsprotokollen bør indledningsvis ikke anses for kritiske i betydningen i artikel 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93. Derfor finder artikel 308c, stk. 2 og 3, i nævnte forordning ikke anvendelse.

    (7)

    I overensstemmelse med tillægsprotokollen bør den mængde af toldkontingentet for frosne jomfruhummere i 2007, der ikke er brugt, lægges til det tilsvarende toldkontingent i 2008.

    (8)

    I overensstemmelse med afgørelse 2007/566/EF anvendes de nye toldkontingenter fra den 1. september 2007. Derfor bør denne forordning anvendes fra den samme dato og træde i kraft straks.

    (9)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 499/96 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 2 og 3 affattes således:

    »Artikel 2

    Toldkontingenterne i denne forordning forvaltes i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

    Artikel 308c, stk. 2 og 3, i forordning (EØF) nr. 2454/93 finder dog ikke anvendelse på toldkontingenterne med løbenumrene 09.0810 og 09.0811.

    Artikel 3

    Hvis toldkontingentet med løbenummer 09.0810 for frosne jomfruhummere under KN-kode 0306 19 30 ikke bliver brugt op inden udgangen af 2007, overføres den resterende mængde til det tilsvarende toldkontingent for 2008.

    Med henblik herpå indstilles træk på toldkontingentet for 2007 på den anden hverdag i Kommissionen efter den 1. april 2008. På den følgende hverdag vil den ikke-opbrugte del af toldkontingentet for 2007 blive gjort tilgængelig under det tilsvarende toldkontingent for 2008.

    Fra den dato er det ikke muligt at foretage træk med tilbagevirkende kraft på dette særlige toldkontingent for 2007.«

    2)

    Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. september 2007.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2007.

    På Kommissionens vegne

    László KOVÁCS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 75 af 23.3.1996, s. 8. Ændret ved forordning (EF) nr. 1921/2004 (EUT L 331 af 5.11.2004, s. 5).

    (2)  EUT L 221 af 25.8.2007, s. 1.

    (3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 214/2007 (EUT L 62 af 1.3.2007, s. 6).


    BILAG

    I bilaget til forordning (EF) nr. 499/96 indsættes følgende:

    Løbenummer

    KN-kode

    Varebeskrivelse

    Kontingentmængde (tons)

    Kontingentsats

    (%)

    »09.0810

    0306 19 30

    Jomfruhummer (Nephrops norvegicus), frosset

     

     

    Fra 1.9. til 31.12.2007: 520 tons

    0

    Fra 1.1. til 31.12.2008: 520 tons

    0

    Fra 1.1. til 30.4.2009: 174 tons

    0

    09.0811

    0304 19 35

    Filet af rødfisk (Sebastes-arter), fersk eller kølet

     

     

    Fra 1.9. til 31.12.2007: 750 tons

    0

    Fra 1.1. til 31.12.2008: 750 tons

    0

    Fra 1.1. til 30.4.2009: 250 tons


    Top