Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1231

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1231/2007 af 19. oktober 2007 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 279 af 23.10.2007, p. 3–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1231/oj

    23.10.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 279/3


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1231/2007

    af 19. oktober 2007

    om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder.

    (5)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2007.

    På Kommissionens vegne

    László KOVÁCS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 733/2007 (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 1).

    (2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    1.

    En infrarød topersoners hjemmesauna, der skal monteres i en bygning, og som omfatter følgende:

    seks monteringsfærdige præfabrikerede træpaneler

    en bænk

    ventilationsudstyr

    en luftionisator.

    Nogle paneler er forsynet med:

    en dør med et vindue

    en keramisk fjern-infrarød varmeovn

    digitalt kontrolpanel

    højttalere.

    De stråler, som den keramiske fjern-infrarøde varmeovn udsender, har en bølgelængde på 5,6-15 μm.

    Kabinen kombinerer saunafunktionen med funktionen for infrarød varmebehandling. Den yder en rekreativ og afslappende behandling.

    8516 79 70

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 2 a), 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8516, 8516 79 og 8516 79 70.

    De mekaniske anordninger og det elektroniske udstyr giver produktet dets karakter. Tarifering i pos. 4421 som andre varer af træ er derfor udelukket. Produktet yder ikke medicinsk behandling, og derfor er tarifering under pos. 9018 som et medicinsk instrument eller apparat udelukket.

    Tarifering under pos. 9406 er udelukket, da produktet ikke er en selvstændig, komplet eller ukomplet præfabrikeret bygning.

    Da den keramiske fjern-infrarøde varmeovn, der udfører produktets hovedfunktion, er et elektrotermisk apparat, hvis funktion er nævnt andetsteds i kapitel 85 (pos. 8516), er tarifering under pos. 8543 udelukket.

    Produktet er udelukket fra pos. 8516 29 som et elektrisk apparat til rumopvarmning, da den keramiske fjern-infrarøde varmeovn hovedsagelig anvendes til varmebehandling af kroppen og ikke kun til rumopvarmning. Derfor skal produktet tariferes under pos. 8516 79.

    2.

    Et selvstændigt apparat til overførsel af digital videokode fra et videokamera til en »digital versatile disc« (dvd).

    Apparatet er forsynet med en USB-grænseflade, så det kan tilsluttes et videokamera eller en automatisk databehandlingsmaskine.

    Når apparatet tilsluttes et videokamera, kontrolleres videooptagelsen af kameraet, og der optages kun i videoformat.

    Apparatet kan også anvendes som lagerenhed for data på en dvd, når den arbejder sammen med en automatisk databehandlingsmaskine.

    8521 90 00

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 5 E til kapitel 84 og teksten til KN-kode 8521 og 8521 90 00.

    Da apparatet har en selvstændig funktion, videooptagelse fra et kamera, er tarifering som en lagerenhed under pos. 8471 70 udelukket (se bestemmelse 5 E til kapitel 84).

    Da apparatet er nævnt i pos. 8521 (som en videooptager), er tarifering som en maskine til overførsel af data henhørende under pos. 8471 (pos. 8471 90) udelukket.

    Apparatet har en funktion, der er nævnt andetsteds i kapitel 85 (pos. 8521), og derfor er tarifering under pos. 8543 udelukket.

    3.

    Et digitalkamera til optagelse og lagring af billeder på en intern lagerenhed med en kapacitet på 22 MB eller på et hukommelseskort med en kapacitet på højst 1 GB.

    Kameraet er forsynet med en ladningskoblet enhed (CCD) på 6 megapixel og en anordning med flydende krystaller (LCD) med diagonalmål på 6,35 cm (2,5 tommer), der kan benyttes som søger, når billeder optages, eller som skærm til gengivelse af tidligere optagne billeder.

    Den maksimale opløsning af stillbilleder er 3 680 × 2 760 pixels.

    Hvis den højeste opløsning og hukommelseskortets 1 GB benyttes, kan kameraet optage ca. 290 stillbilleder. Hvis en opløsning på 640 × 480 pixels og hukommelseskortets 1 GB benyttes, kan kameraet optage ca. 7 550 stillbilleder.

    Den maksimale opløsning for video er 640 × 480 pixels.

    Hvis den højeste opløsning og hukommelseskortets 1 GB benyttes, kan kameraet optage ca. 11 minutter video med 30 billeder pr. sekund.

    Kameraet har en optisk zoom-funktion, som ikke fungerer ved videooptagelse.

    8525 80 30

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8525, 8525 80 og 8525 80 30.

    Kameraet kan ikke tariferes under pos. 8525 80 11 eller 8525 80 19 som et fjernsynskamera, da det kan optage både stillbilleder og video.

    Kameraet kan optage og lagre stillbilleder af høj kvalitet.

    Kameraet kan dog kun optage og lagre video af en kvalitet på under 800 × 600 pixels, og når det optager video, er der ingen zoom-funktion (se de forklarende bemærkninger til KN, pos. 8525 80 30).

    I overensstemmelse med bestemmelse 3 til afsnit XVI er kameraets hovedfunktion at optage og lagre stillbilleder, og derfor skal kameraet tariferes som et digitalkamera under pos. 8525 80 30.

    4.

    Et digitalkamera til optagelse og lagring af billeder på et hukommelseskort med en kapacitet på højst 1 GB.

    Kameraet er forsynet med en ladningskoblet enhed (CCD) på 6 megapixel og en foldbar søger af LCD-typen (anordning med flydende krystaller) med diagonalmål på 5,08 cm (2,0 tommer), der benyttes, når billeder optages, eller som skærm til gengivelse af tidligere optagne billeder.

    Den maksimale opløsning af stillbilleder er 3 680 × 2 760 pixels.

    Hvis den højeste opløsning og hukommelseskortets 1 GB benyttes, kan kameraet optage ca. 300 stillbilleder. Hvis en opløsning på 640 × 480 pixels og hukommelseskortets 1 GB benyttes, kan kameraet optage ca. 7 550 stillbilleder.

    Den maksimale opløsning for video er 640 × 480 pixels.

    Hvis den højeste opløsning og hukommelseskortets 1 GB benyttes, kan kameraet optage ca. 42 minutter video med 30 billeder pr. sekund.

    Kameraet har en optisk zoom-funktion, som fungerer ved videooptagelse.

    8525 80 30

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8525, 8525 80 og 8525 80 30.

    Kameraet kan ikke tariferes under pos. 8525 80 11 eller 8525 80 19 som et fjernsynskamera, da det kan optage både stillbilleder og video.

    Kameraet kan optage og lagre stillbilleder af høj kvalitet.

    Selv om kameraet er udformet som et videokamera, har en zoom-funktion, når det optager video, og kan optage ca. 42 minutter video, hvis en opløsning på 640 × 480 pixels benyttes, udgør optagelsen af video en sekundær funktion, fordi kameraet kun kan optage og lagre video af en kvalitet på under 800 × 600 pixels (se de forklarende bemærkninger til KN, pos. 8525 80 30).

    I overensstemmelse med bestemmelse 3 til afsnit XVI er kameraets hovedfunktion at optage og lagre stillbilleder, og derfor skal kameraet tariferes som et digitalkamera under pos. 8525 80 30.

    5.

    Et digitalt videokamera til optagelse og lagring af billeder på et hukommelseskort med en kapacitet på højst 2 GB.

    Kameraet er forsynet med en ladningskoblet enhed (CCD) på 5 megapixel og en foldbar søger af OLED-typen (anordning med organiske lysemitterende dioder) med diagonalmål på 5,59 cm (2,2 tommer), der benyttes, når billeder optages, eller som skærm til gengivelse af tidligere optagne billeder.

    Det er forsynet med en mikrofonindgang og en audio-videoudgang.

    Den maksimale opløsning for video er 1 280 × 720 pixels.

    Hvis den højeste opløsning og hukommelseskortets 2 GB benyttes, kan kameraet optage ca. 42 minutter video med 30 billeder pr. sekund. Hvis en opløsning på 640 × 480 pixels og hukommelseskortets 2 GB benyttes, kan kameraet optage mere end 2 timers video med 30 billeder pr. sekund.

    Den maksimale opløsning af stillbilleder er 3 680 × 2 760 pixels.

    Hvis den højeste opløsning og hukommelseskortets 2 GB benyttes, kan kameraet optage ca. 600 stillbilleder. Hvis en opløsning på 640 × 480 pixels og hukommelseskortets 2 GB benyttes, kan kameraet optage ca. 15 500 stillbilleder.

    Kameraet har en optisk zoom-funktion, som fungerer ved videooptagelse.

    8525 80 91

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8525, 8525 80 og 8525 80 91.

    Kameraet kan ikke tariferes under pos. 8525 80 11 eller 8525 80 19 som et fjernsynskamera, da det kan optage både stillbilleder og video.

    I overensstemmelse med bestemmelse 3 til afsnit XVI er kameraets hovedfunktion at optage og lagre video, da det kan optage video af en kvalitet på over 800 × 600 pixels af en varighed på ca. 42 minutter ved en opløsning på 1 280 × 720 pixels med 30 billeder pr. sekund. Kameraet har desuden en optisk zoom-funktion, som fungerer ved videooptagelse (se de forklarende bemærkninger til KN, pos. 8525 80 91 og 8525 80 99).

    Da fjernsynskameraet kun kan optage lyd og billeder fra kameraet, skal det tariferes som et videokamera under pos. 8525 80 91.

    6.

    Et bærbart apparat bestående af en GPS-modtager (global positioning system) med indbygget antenne og en personlig dataassistent (PDA) med operativsystem anbragt i ét kabinet.

    De udvendige mål er: 11,2 (længde) × 6,9 (bredde) × 1,6 (dybde) cm.

    Det er udstyret med:

    slot til hukommelseskort

    berøringsfølsom 8,9 cm (3,5 tommer) LCD-farveskærm

    LED-baggrundsbelysning

    32 MB flash-hukommelse

    indbygget GPS-modul med egen antenne

    lydoptager

    MP3-afspilningsfunktion med indbygget højttaler

    grænseflader til hovedtelefon, USB, holder mv. og

    taster, som giver adgang til opgaver, kalender, noter, kontaktpersoner.

    8526 91 20

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 c) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur samt teksten til KN-kode 8526, 8526 91 og 8526 91 20.

    Apparatet består af to enheder, nemlig en automatisk databehandlingsmaskine henhørende under pos. 8471 og en GPS-modtager henhørende under pos. 8526.

    Hverken databehandlingsfunktionen eller GPS-modtagerfunktionen kan anses for at være hovedfunktionen.

    Derfor tariferes varen i henhold til de almindelige tariferingsbestemmelser, punkt 3 c), under pos. 8526.

    7.

    Et firhjulet motorkøretøj, der er udstyret med en dieselmotor med motoreffekt på 132 kW og en tophastighed på 40 km/t.

    Køretøjet har fuldautomatisk transmission med fire fremadgående gear og ét bakgear; det har en lukket kabine med et sæde til føreren alene.

    Karrosseriet er forsynet med en drejeskammel. Drejeskamlen har en løftehøjde på 60 cm og en maksimal bæreevne på 32 000 kg. Formålet med drejeskamlen er at kunne tilkoble en sættevogn.

    Køretøjet er specifikt udformet til brug i distributionscentre til håndtering af sættevogne.

    8701 90 90

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8701, 8701 90 og 8701 90 90.

    Køretøjet skal ikke tariferes under pos. 8709, da det hverken er udformet eller beregnet til godstransport og ikke er egnet til at brug på jernbaneperroner.

    Domstolen for De Europæiske Fællesskaber fastslog i sin afgørelse i sag C 495/03 (1), at køretøjer af denne art skal tariferes i pos. 8701.

    Det skal ikke tariferes som en traktor (motorforvogn) til sættevogne under pos. 8701 20, da det ikke er udformet til godstransport på offentlig vej over længere afstande.

    Køretøjet skal derfor tariferes som en traktor under pos. 8701 90 90.


    (1)  Sml. 2005, s. I-8151.


    Top