EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1096

Kommissionens forordning (EF) nr. 1096/2007 af 20. september 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo

EUT L 246 af 21.9.2007, p. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1096/oj

21.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/29


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1096/2007

af 20. september 2007

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 indeholder en liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 11. september 2007 ændrede sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd listen over de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2007.

På Kommissionens vegne

Eneko LANDÁBURU

Generaldirektør for eksterne forbindelser


(1)  EUT L 193 af 23.7.2005, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 933/2007 (EUT L 204 af 4.8.2007, s. 5).


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 foretages følgende ændringer:

Punktet »Kambale Kisoni (alias Dr. Kisoni). Fødselsdato: 24.5.1961. Fødested: Mulashe, Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Nationalitet: Congolesisk. Pas: C0323172. Andre oplysninger: bosiddende i Butembo. Guldforhandler, ejer af Butembo Airlines og Congocom Trading House i Butembo« affattes således:

»Kisoni Kambale (alias a) Dr. Kisoni, b) Kidubai, c) Kambale Kisoni). Fødselsdato: 24.5.1961. Fødested: Mulashe, Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Nationalitet: congolesisk. Pas: C0323172. Andre oplysninger: a) guldforhandler, ejer af Butembo Airlines og Congocom Trading House i Butembo, b) død den 5.7.2007 i Butembo, DRC.«


Top