EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1065

Kommissionens forordning (EF) nr. 1065/2007 af 17. september 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 493/2006 for så vidt angår overgangsforanstaltningerne i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker

EUT L 243 af 18.9.2007, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1065/oj

18.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1065/2007

af 17. september 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 493/2006 for så vidt angår overgangsforanstaltningerne i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 44, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 493/2006 af 27. marts 2006 om overgangsforanstaltninger i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker og om ændring af forordning (EF) nr. 1265/2001 og (EF) nr. 314/2002 (2) indeholder bestemmelser om forebyggende tilbagetrækning. Over en vis tærskel betragtes således hver virksomheds produktion, der er underlagt kvoteordningen, som trukket tilbage i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 318/2006, eller, såfremt virksomheden anmoder herom før 31. januar 2007, som fremstillet uden for kvoten, jf. nævnte forordnings artikel 12.

(2)

Isoglucoseproducenterne kunne i modsætning til sukkerproducenterne ikke indgive en sådan ansøgning før fristen den 31. januar 2007, fordi deres produktion foregår løbende hele året. For at sikre en retfærdig behandling bør den førnævnte frist udskydes til udgangen af produktionsåret 2006/2007 for isoglucoseproducenterne, så de har mulighed for at træffe en beslutning og indgive deres ansøgning på et informeret grundlag.

(3)

Forordning (EF) nr. 493/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 493/2006 affattes således:

»1.   For hver virksomhed betragtes den del af produktionen af sukker, isoglucose eller inulinsirup i produktionsåret 2006/2007, der fremstilles for de kvoter, der er fastsat i bilag IV, og som overstiger den tærskel, der er fastlagt i henhold til denne artikels stk. 2, som trukket tilbage i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 318/2006, eller hvis virksomheden anmoder herom inden den 31. januar 2007 for sukker og inden den 30. september 2007 for isoglucose, som helt eller delvis fremstillet uden for kvoten, jf. nævnte forordnings artikel 12.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. september 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 247/2007 (EUT L 69 af 9.3.2007, s. 3).

(2)  EUT L 89 af 28.3.2006, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 739/2007 (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 22).


Top