EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0976

Kommissionens forordning (EF) nr. 976/2007 af 21. august 2007 om fastsættelse for produktionsåret 2007/08 af støtten til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af bestemte sorter og af støtten til genbeplantning af vindyrkningsarealer, der er angrebet af phylloxera

EUT L 217 af 22.8.2007, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/07/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/976/oj

22.8.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 976/2007

af 21. august 2007

om fastsættelse for produktionsåret 2007/08 af støtten til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af bestemte sorter og af støtten til genbeplantning af vindyrkningsarealer, der er angrebet af phylloxera

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), særlig artikel 7, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2201/96 indeholder kriterierne for fastsættelsen af støtte til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af sultanas- og Moscatel-sorterne og af korender.

(2)

I henhold til artikel 7, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 2201/96 er der mulighed for at graduere støtten alt efter, hvilken druesort der er tale om. Der er ligeledes mulighed for at graduere støtten under hensyntagen til andre faktorer, der kan indvirke på udbyttet. For så vidt angår sultanas, bør støtten derfor også gradueres for de arealer, der er angrebet af phylloxera.

(3)

I produktionsåret 2006/07 blev der ved kontrollen af de arealer, der anvendes til dyrkning af de druesorter, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 2201/96, ikke konstateret nogen overskridelse af det maksimale garantiareal, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1621/1999 af 22. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtte til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af bestemte sorter (2).

(4)

Støtten til dyrkning af de nævnte druer bør fastsættes for produktionsåret 2007/08.

(5)

Støtten til de producenter, der genbeplanter deres vindyrkningsarealer for at bekæmpe phylloxera, bør ligeledes fastsættes i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2201/96.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   For produktionsåret 2007/08 fastsættes den dyrkningsstøtte, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2201/96, til:

a)

2 603 EUR/ha for de arealer, der anvendes til dyrkning af druer af sultanassorten, og som er angrebet af phylloxera eller genbeplantet for mindre end fem år siden

b)

3 569 EUR/ha for de øvrige arealer, der anvendes til dyrkning af druer af sultanassorten

c)

3 391 EUR/ha for de arealer, der anvendes til dyrkning af korender

d)

969 EUR/ha for de arealer, der anvendes til dyrkning af druer af Moscatel-sorten.

2.   For produktionsåret 2007/08 fastsættes den støtte til genbeplantning, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2201/96, til 3 917 EUR/ha.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. august 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29. Senest ændret ved akten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på (EUT L 157 af 21.6.2005, s. 203).

(2)  EFT L 192 af 24.7.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1880/2001 (EFT L 258 af 27.9.2001, s. 14).


Top