Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 32007R0643

    Rådets forordning (EF) nr. 643/2007 af 11. juni 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 41/2007 for så vidt angår den genopretningsplan for almindelig tun, som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet har anbefalet

    EUT L 151 af 13.6.2007, p. 1–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/643/oj

    13.6.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 151/1

    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 643/2007

    af 11. juni 2007

    om ændring af forordning (EF) nr. 41/2007 for så vidt angår den genopretningsplan for almindelig tun, som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet har anbefalet

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 20,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved forordning (EF) nr. 41/2007 (2) fastsættes der for 2007 fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.

    (2)

    Fællesskabet har siden 14. november 1997 været part i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (3).

    (3)

    Den Internationale Kommissionen for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) vedtog på sit årsmøde i november 2006 henstilling 2006[05] om opstilling af en 15-årig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

    (4)

    Ved forordning (EF) nr. 41/2007 blev fiskerimulighederne og de dertil knyttede betingelser for almindelig tun fastsat midlertidigt i afventning af, at der opnås enighed om den endelige fordeling af denne bestand under ICCAT-konventionen.

    (5)

    For at genopbygge bestanden indeholder ICCAT's genopretningsplan en række tiltag såsom gradvis reduktion af de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) i perioden 2007-2010, fiskeribegrænsninger i visse områder og perioder, et nyt mindstemål for almindelig tun, foranstaltninger vedrørende sports- og fritidsfiskeri samt kontrolforanstaltninger og gennemførelse af ICCAT-ordningen for fælles international inspektion for at sikre, at planen bliver effektiv.

    For at bidrage til den almindelige tuns bevarelse må der gennemføres særlige foranstaltninger fra 2007 i afventning af, at der vedtages en rådsforordning om gennemførelse af flerårige foranstaltninger til genopretning af bestanden af almindelig tun.

    (6)

    Eftersom EF-fartøjernes fiskeri efter almindelig tun startede i februar 2007, måtte forvaltnings- og kontrolforanstaltningerne for dette fiskeri som vedtaget af ICCAT anvendes fra februar 2007 i stedet for fra den 13. juni 2007 som nævnt i ICCAT's henstilling 2006[05] for at sikre, at genopretningsplanen for almindelig tun følges.

    (7)

    De foranstaltninger, som vedtages i henhold til denne forordning, anses udelukkende med henblik på deres finansiering for at være en genopretningsplan som defineret i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

    (8)

    Forordning (EF) nr. 41/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 41/2007 foretages følgende ændringer:

    1)

    Følgende kapitel indsættes:

    »KAPITEL Xa

    SÆRLIGE FORANSTALTNINGER FOR ALMINDELIG TUN I DET ØSTLIGE ATLANTERHAV OG MIDDELHAVET

    AFDELING I

    Forvaltningsforanstaltninger

    Artikel 80a

    Anvendelsesområde

    I dette kapitel fastsættes der generelle regler for Fællesskabets gennemførelse af særlige foranstaltninger for almindelig tun (thunnus thynnus) anbefalet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). De gælder for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

    Artikel 80b

    Definitioner

    I dette kapitel forstås ved:

    a)

    »CPC'er«: kontraherende parter i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet og samarbejdende ikke-kontraherende parter, organisationer eller fiskeriorganisationer

    b)

    »fiskerfartøj«: ethvert fartøj, der anvendes til eller er beregnet til erhvervsmæssig udnyttelse af tunressourcer, herunder fabriksfartøjer og fartøjer, der deltager i omladning

    c)

    »fælles fiskeri«: ethvert fiskeri udøvet af to eller flere fartøjer i fællesskab, der fører forskellige CPC'ers eller forskellige medlemsstaters flag, og hvor et fartøjs fangst helt eller delvis tildeles et eller flere andre fartøjer

    d)

    »overførsel«: enhver overførsel af almindelig tun

    i)

    fra et fiskerfartøj til den endelige opfedningsbedrift for almindelig tun, inkl. fisk, der døde eller undslap under transporten

    ii)

    fra en bedrift for almindelig tun eller et faststående tunfiskenet til et fabriksfartøj eller transportfartøj eller til landjorden

    e)

    »faststående tunfiskenet«: et faststående tunfiskeredskab, der er forankret til bunden, og som normalt er forsynet med ledegarn, der leder fiskene ind i et aflukke

    f)

    »anbringelse i bur«: den almindelige tun tages ikke om bord, men anbringes i bur og omfatter både opfedning og opdræt

    g)

    »opfedning«: anbringelse af almindelig tun i bur i en kortere periode (normalt 2-6 måneder) primært for at øge fiskenes fedtindhold

    h)

    »opdræt«: anbringelse af almindelig tun i bur i over ét år for at øge den samlede biomasse

    i)

    »omladning«: overførsel af en del af eller hele fangsten af almindelig tun om bord på et fiskerfartøj til et andet fiskerfartøj i havn

    j)

    »fabriksfartøj«: et fartøj, om bord på hvilket fiskevarer underkastes én eller flere af følgende behandlinger inden pakning: filetering eller udskæring i skiver, frysning og/eller forarbejdning

    k)

    »sportsfiskeri«: ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor de fiskende er medlemmer af en national sportsfiskerforening eller har national sportsfiskerilicens

    l)

    »fritidsfiskeri«: ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor de fiskende ikke er medlemmer af en national sportsfiskerforening eller ikke har national sportsfiskerilicens

    m)

    »opgave II«: opgave II som defineret af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i »Field manual for statistics and sampling Atlantic tunas and tuna-like fish« (tredje udgave, ICCAT, 1990).

    Artikel 80c

    Kvoter

    1.   Hver medlemsstat kan tildele sin kvote for almindelig tun til de fiskerfartøjer og faststående tunfiskenet, der har tilladelse til aktivt fiskeri efter almindelig tun.

    2.   Private handelsaftaler mellem en medlemsstats borgere og en CPC om at anvende et fartøj, der fører den pågældende medlemsstats flag, til fiskeri inden for en CPC's tunkvote kan kun indgås efter den pågældende medlemsstats godkendelse, og medlemsstaten underretter Kommissionen herom.

    Artikel 80d

    Fælles fiskeri

    1.   Fartøjer, som fører en eller flere medlemsstaters flag, må kun udøve fælles fiskeri efter almindelig tun med tilladelse fra den eller de pågældende flagmedlemsstat(er).

    2.   I forbindelse med tilladelse træffer hver medlemsstat de fornødne foranstaltninger til fra de fiskerfartøjer fra den pågældende medlemsstat, der deltager i det fælles fiskeri, at indhente detaljerede oplysninger om det fælles fiskeris varighed, aktørernes identitet og nøglen for fordeling af fangsterne mellem fartøjerne.

    3.   Medlemsstaterne sender de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, til Kommissionen. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

    AFDELING 2

    Tekniske foranstaltninger

    Artikel 80e

    Lukkede fiskeriperioder

    Uanset artikel 6 i forordning (EF) nr. 520/2007 (4) gælder følgende:

    a)

    Fiskeri efter almindelig tun med store pelagiske langlinefartøjer på over 24 m er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, bortset fra området vest for 10° V og nord for 42° N, i perioden 1. juni-31. december 2007.

    b)

    Notfiskeri efter almindelig tun er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 1. juli-31. december 2007.

    c)

    Fiskeri efter almindelig tun med stangfartøjer er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 15. november 2007-15. maj 2008.

    d)

    Fiskeri efter almindelig tun med pelagiske trawlere er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 15. november 2007-15. maj 2008.

    Artikel 80f

    Anvendelse af luftfartøjer

    Uanset artikel 6 i forordning (EF) nr. 520/2007 er anvendelsen af fly og helikoptere til sporing af almindelig tun i konventionsområdet forbudt.

    Artikel 80g

    Mindstemål

    1.   Uanset artikel 8 og bilag IV til forordning (EF) nr. 520/2007 og med virkning senest fra den 30. juni 2007 er mindstemålet for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet 30 kg eller 115 cm.

    2.   Uanset stk. 1 og med virkning senest fra den 30. juni 2007 er mindstemålet for almindelig tun 8 kg eller 75 cm for følgende almindelige tun, jf. dog artikel 80i:

    a)

    almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav af stangfartøjer, dørgefartøjer og pelagiske trawlere

    b)

    almindelig tun fanget i Adriaterhavet med henblik på opdræt.

    3.   Del I i bilag XVIa indeholder yderligere specifikke bestemmelser for almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav af stangfartøjer, dørgefartøjer og pelagiske trawlere.

    Artikel 80h

    Prøveudtagningsplan for almindelig tun

    1.   Uanset bestemmelserne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 520/2007 opstiller hver medlemsstat et prøveudtagningsprogram med henblik på at vurdere antallet af fangede almindelige tun pr. størrelsesklasse.

    2.   Ved prøveudtagning med henblik på størrelsesbestemmelse af fiskene i burene udtages der en prøve på 100 individer pr. 100 t levende fisk eller på 10 % af det samlede antal fisk anbragt i bur. Prøverne med henblik på størrelsesbestemmelse efter længde og vægt udtages under høsten på bedriften og på de døde fisk under transporten efter den metode, som ICCAT har vedtaget for datarapportering under opgave II.

    3.   Der skal udvikles flere metoder og foretages yderligere prøveudtagninger for fisk, der opdrættes i over ét år.

    4.   Prøverne udtages under en tilfældigt udvalgt høst og skal omfatte alle bure. Dataene meddeles ICCAT senest den 31. maj 2008 for så vidt angår prøveudtagning foretaget i 2007.

    Artikel 80i

    Bifangst

    1.   Fiskerfartøjer må, uanset om de fisker aktivt efter almindelig tun eller ej, højst have en bifangst på 8 % almindelig tun på under 30 kg, men dog mindst 10 kg.

    2.   Procenten i stk. 1 beregnes enten på basis af den samlede bifangst udtrykt i antal fisk pr. landing ud af disse fartøjers samlede fangster af almindelig tun, eller på basis af bifangstens vægtækvivalent i procent.

    3.   Bifangsten skal trækkes fra flagmedlemsstatens kvote. Døde fisk fra bifangsten må ikke smides ud igen, og de trækkes fra flagmedlemsstatens kvote.

    4.   Artikel 80n og 80p, stk. 3, gælder for landinger af bifangster af almindelig tun.

    Artikel 80j

    Fritidsfiskeri

    1.   Ved fritidsfiskeri er det forbudt at fange og beholde om bord, omlade og lande mere end én almindelig tun pr. fangstrejse.

    2.   Afsætning af almindelig tun fanget ved fritidsfiskeri er forbudt, undtagen til velgørende formål.

    3.   Medlemsstaterne skal registrere fangstdata for fritidsfiskeri og sende disse data til Kommissionen. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's stående udvalg for forskning og statistik.

    4.   Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre, at almindelig tun, især ungfisk, der fanges levende ved fritidsfiskeri, slippes fri igen.

    Artikel 80k

    Sportsfiskeri

    1.   Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at regulere sportsfiskeri, især ved hjælp af fisketegn.

    2.   Afsætning af almindelig tun fanget ved sportsfiskeri er forbudt, undtagen til velgørende formål.

    3.   Medlemsstaterne skal registrere fangstdata for fritidsfiskeri og sende disse data til Kommissionen. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's stående udvalg for forskning og statistik.

    4.   Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre, at almindelig tun, især ungfisk, der fanges levende ved sportsfiskeri, slippes fri igen.

    AFDELING 3

    Kontrolforanstaltninger

    Artikel 80l

    Register over fartøjer med tilladelse til aktivt fiskeri efter almindelig tun

    1.   Hver medlemsstat sender senest den 14. juni 2007 elektronisk Kommissionen en liste over alle fiskerfartøjer, der fører dets flag, og som har fået særlig tilladelse til aktivt at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

    2.   Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's eksekutivsekretariat før den 15. juni 2007, så de pågældende fartøjer kan indføres i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at fiske efter almindelig tun.

    3.   EF-fartøjer, der er omfattet af denne artikel og ikke er indført i ICCAT's register, må ikke fiske efter, opbevare om bord, omlade, transportere, overføre eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

    4.   Artikel 8a, stk. 2, 4, 6, 7 og 8, i forordning (EF) nr. 1936/2001 anvendes tilsvarende.

    Artikel 80m

    Register over faststående tunfiskenet med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun

    1.   Hver medlemsstat sender senest den 14. juni 2007 elektronisk Kommissionen en liste over alle tilladte faststående tunfiskenet med særlig tilladelse til fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. Listen skal indeholde de faststående tunfiskenets navn og registernummer.

    2.   Kommissionen sender listen til ICCAT's eksekutivsekretariat inden den 15. juni 2007, så de pågældende faststående tunfiskenet kan indføres i ICCAT's register over faststående tunfiskenet med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun.

    3.   Faststående EF-tunfiskenet, der ikke er indført i ICCAT's register, må ikke fiske efter, opbevare om bord, omlade eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.

    4.   Artikel 8a, stk. 2, 4, 6, 7 og 8, i forordning (EF) nr. 1936/2001 anvendes tilsvarende.

    Artikel 80n

    Udpegede havne

    1.   Fartøjer som omhandlet i artikel 80l må ikke lande eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, uanset mængde, andre steder end i de havne, der er udpeget af CPC'erne og af medlemsstaterne.

    2.   Medlemsstaterne udpeger et landingssted eller et sted tæt på kysten (udpegede havne), hvor landing eller omladning af almindelig tun er tilladt.

    3.   Medlemsstaterne sender senest den 14. juni 2007 en liste over udpegede havne til Kommissionen. Kommissionen sender inden den 15. juni 2007 disse oplysninger til ICCAT's eksekutivsekretariat. Eventuelle ændringer af listen meddeles Kommissionen til videreformidling til ICCAT's eksekutivsekretariat senest 15 dage før, ændringen træder i kraft.

    Artikel 80o

    Omladning

    1.   Uanset artikel 11 i forordning (EØF) nr. 2847/93 er omladning til havs af almindelig tun forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, undtagen for store langlinefartøjer til tunfiskeri, der fisker i overensstemmelse med ICCAT's henstilling 2005[06] om opstilling af et omladningsprogram for store langlinefartøjer til tunfiskeri som ændret.

    2.   Føreren af modtagerfartøjet (fiskerfartøj eller fabriksfartøj) eller dennes repræsentant meddeler senest 48 timer før forventet ankomst i havn de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvis havn han ønsker at benytte, følgende:

    a)

    hvornår fartøjet forventes at ankomme

    b)

    hvor stor en mængde almindelig tun der anslås at være om bord

    c)

    i hvilke geografiske områder fangsterne af almindelig tun til omladning er taget

    d)

    navnet på det fangstfartøj, der leverer den almindelige tun, og dets nummer i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun

    e)

    modtagerfartøjets navn og dets nummer i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun

    f)

    hvor stor en mængde almindelig tun der skal omlades.

    3.   Fangstfartøjer må ikke omlade, medmindre de har opnået forhåndstilladelse til omladning fra deres flagstat.

    4.   Føreren af fangstfartøjet meddeler, før omladningen begynder, sin flagstat følgende:

    a)

    hvor stor en mængde almindelig tun der skal omlades

    b)

    omladningsdato og -havn

    c)

    modtagerfartøjets navn, registreringsnummer og flag samt dets nummer i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til fiskeri efter almindelig tun

    d)

    i hvilket geografisk område tunfangsterne er taget.

    5.   De kompetente myndigheder i den medlemsstat, i hvis havn omladningen foregår, inspicerer modtagerfartøjet ved ankomst og kontrollerer lasten og papirerne vedrørende omladningen.

    6.   De kompetente myndigheder i den medlemsstat, i hvis havn omladningen foregår, sender en omladningsmeddelelse til myndighederne i fangstfartøjets flagstat senest 48 timer efter afsluttet omladning.

    7.   Føreren af et EF-fartøj som omhandlet i artikel 80l udfylder og sender en ICCAT-omladningsopgørelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvis flag fartøjerne fører. Opgørelsen sendes senest 15 dage efter datoen for omladning i havn i formatet som vist i del III i bilag XVIa.

    Artikel 80p

    Registreringskrav

    1.   Foruden at overholde artikel 6 og 8 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal føreren af et EF-fiskerfartøj som omhandlet i artikel 80l, hvis det er relevant, indføre de oplysninger, der er anført i del II i bilag XVIa, i logbogen.

    2.   Føreren af et EF-fartøj som omhandlet i artikel 80l, der deltager i fælles fiskeri, skal indføre følgende yderligere oplysninger i logbogen:

    a)

    hvis fangsten er taget om bord eller overført til bure:

    —

    dato og klokkeslæt for fangst under fælles fiskeri

    —

    position (længde/bredde) for fangst under fælles fiskeri

    —

    hvor stor en fangstmængde af almindelig tun, der er taget om bord eller overført til bure

    —

    navnet på og det internationale radiokaldesignal for fiskerfartøjet

    b)

    for fartøjer, der deltager i fælles fiskeri, men ikke i overførsel af fisk:

    —

    dato og klokkeslæt for det fælles fiskeri

    —

    position (længde/bredde) for det fælles fiskeri

    —

    konstatering af, at der ikke af dette fartøj er blevet taget fangster om bord eller overført fangster til bure

    —

    navnet på og de(t) internationale radiokaldesignal(er) for fangstfartøjet(erne).

    3.   Hvis et fangstfartøj, der deltager i fælles fiskeri, opgiver den mængde almindelig tun, der er fanget med dets fiskeredskaber, angiver fartøjsføreren for hver fangst, i hvilket eller hvilke fartøjers og i hvilken eller hvilke flagstaters kvote fangsterne skal modregnes.

    4.   Uanset artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2847/93 meddeler føreren af et EF-fartøj som omhandlet i artikel 80l i denne forordning eller dennes repræsentant senest fire timer før forventet ankomst i havn de kompetente myndigheder i den medlemsstat (herunder flagmedlemsstaten) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter de ønsker at benytte, følgende:

    a)

    hvornår fartøjet forventes at ankomme

    b)

    hvor stor en mængde almindelig tun der anslås at være om bord

    c)

    i hvilket geografisk område fangsterne er taget.

    5.   Hvis der landes fisk i en udpeget havn i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, sender de relevante myndigheder i denne medlemsstat senest 48 timer efter afsluttet landing en landingsopgørelse til de kompetente myndigheder i fartøjets flagstat.

    Artikel 80q

    Kontrol i havn eller på bedrift

    1.   Medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at alle fartøjer i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at fiske efter almindelig tun, der anløber en udpeget havn for at lande og/eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, kontrolleres i havn.

    2.   Medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger til at kontrollere hver anbringelse i bur på bedrifter til opfedning eller opdræt, der henhører under deres jurisdiktion.

    3.   Hvis bedrifterne til opfedning eller opdræt ligger på åbent hav, anvendes stk. 2 tilsvarende for medlemsstater, hvor de fysiske eller juridiske personer med ansvar for bedriften til opfedning eller opdræt er etableret.

    Artikel 80r

    Fangstopgørelser

    1.   Føreren af fangstfartøjet som omhandlet i artikel 80l sender en fangstopgørelse med angivelse af fangstmængderne af almindelig tun for dennes fartøj, herunder nulfangst, til de kompetente myndigheder i sin flagmedlemsstat.

    2.   Fangstopgørelsen skal første gang sendes senest 10 dage efter indsejling i det østlige Atlanterhav og Middelhavet eller efter fangstrejsens begyndelse. Ved fælles fiskeri angiver føreren af fangstfartøjet for hver fangst, for hvilket fartøj eller hvilke fartøjer fangsterne skal modregnes i flagstatens(ernes) kvote.

    3.   Fra datoen for denne forordnings ikrafttræden skal fartøjsføreren sende en fangstopgørelse for almindelig tun, herunder nulfangst, hver femte dag.

    4.   Hver medlemsstat skal, så snart den har modtaget fangstopgørelserne, sende dem elektronisk eller på anden måde til Kommissionen. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

    5.   Medlemsstaterne meddeler inden den 15. i hver måned elektronisk Kommissionen, hvor store mængder almindelig tun fra det østlige Atlanterhav og Middelhavet der i den foregående måned er landet, omladet, fanget med faststående net eller anbragt i bur af fartøjer, der fører deres flag.

    Artikel 80s

    Krydskontrol

    1.   Medlemsstaterne undersøger på baggrund bl.a. af FOS-data (FOS = fartøjsovervågningssystem) de indsendte logbøger og relevante oplysninger registreret i deres fartøjers logbøger, i overførselsopgørelsen/omladningsopgørelsen og i fangstopgørelserne.

    2.   Medlemsstaterne foretager administrativ krydskontrol af alle landinger, omladninger og anbringelser i bur ved at sammenholde mængderne pr. art registreret i fartøjets logbog eller mængderne pr. art anført i omladningsopgørelsen med mængderne anført i landingsopgørelsen eller meddelelsen om anbringelse i bur og alle andre relevante dokumenter såsom faktura og/eller salgsnotaer.

    Artikel 80t

    Anbringelse i bur

    1.   Den medlemsstat, under hvis jurisdiktion bedriften til opfedning eller opdræt af almindelig tun henhører, sender senest en uge efter afsluttet anbringelse i bur en rapport om anbringelse i bur valideret af en observatør til den medlemsstat eller CPC, under hvis flag fartøjerne har fisket efter tun, og til Kommissionen. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat. Rapporten skal indeholde oplysningerne i meddelelsen om anbringelse i bur, jf. artikel 4b i forordning (EF) nr. 1936/2001.

    2.   Hvis bedrifterne til opfedning eller opdræt ligger på åbent hav, anvendes stk. 1 tilsvarende for medlemsstater, hvor de fysiske eller juridiske personer med ansvar for bedrifterne til opfedning eller opdræt er etableret.

    3.   De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor bedriften til opfedning eller opdræt er beliggende, underretter inden enhver overførsel fangstfartøjets flagmedlemsstat eller flag-CPC om anbringelse i bur af fisk fanget af fiskerfartøjer, der fører dens flag.

    Fangstfartøjets flagmedlemsstat skal anmode de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor bedriften til opfedning eller opdræt er beliggende, om at beslaglægge fangsterne og slippe fiskene fri i havet, hvis førstnævnte medlemsstat ved modtagelse af oplysningerne skønner:

    a)

    at det fartøj, der opgives at have fanget fiskene, ikke havde tilstrækkelig individuel kvote i forhold til den mængde almindelig tun, der blev anbragt i bur, eller

    b)

    at mængden af fisk ikke var blevet behørigt rapporteret og ikke var taget med i beregningen af en eventuel kvote, eller

    c)

    at det fartøj, der opgives at have fanget fiskene, ikke havde tilladelse til at fiske efter almindelig tun.

    4.   Føreren af EF-fiskerfartøjet skal udfylde en ICCAT-overførselsopgørelse og sende den til flagmedlemsstaten eller flag-CPC'en senest 15 dage efter datoen for overførsel til slæbebåd eller anbringelse i bur i formatet som vist i del III i bilag XVIa. Overførselsopgørelsen skal ledsage de overførte fisk under transport til bur.

    Artikel 80u

    Fiskeri med faststående tunfiskenet

    1.   Efter afslutning af hvert fiskeri med faststående tunfiskenet registreres fangsterne, og fangstopgørelsen sendes elektronisk eller på anden måde senest 48 timer efter afslutningen af hvert fiskeri til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det faststående net befinder sig.

    2.   Hver medlemsstat skal, straks når den har modtaget fangstrapporten, sende den elektronisk til Kommissionen. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

    Artikel 80v

    Observatørprogram

    1.   Hver medlemsstat skal sørge for observatørdækning af sine fiskerfartøjer af en længde på over 15 m på mindst:

    a)

    20 % af dens aktive notfartøjer. Ved fælles fiskeri skal der være en observatør til stede under fiskeriet

    b)

    20 % af dens aktive pelagiske trawlere

    c)

    20 % af dens aktive langlinefartøjer

    d)

    20 % af dens aktive stangfartøjer

    e)

    100 % ved høst af fangst fra faststående tunfiskenet.

    Observatøren har især til opgave:

    a)

    at kontrollere, om fartøjet opfylder betingelserne i dette kapitel

    b)

    at registrere og rapportere fiskeriaktivitet

    c)

    at observere og anslå fangster og kontrollere oplysninger i logbogen

    d)

    at spotte og registrere fartøjer, der fisker i strid med ICCAT's bevarelsesforanstaltninger.

    Observatøren skal desuden udføre videnskabeligt arbejde såsom indsamling af opgave II-data som defineret af ICCAT, når ICCAT anmoder derom, efter vejledning fra ICCAT's stående udvalg for forskning og statistik.

    2.   Hver medlemsstat, under hvis jurisdiktion bedriften til opfedning eller opdræt af almindelig tun henhører, skal sørge for, at der er en observatør til stede ved enhver overførsel af almindelig tun til bur og enhver høst af fisk fra bedriften.

    Observatøren har især til opgave:

    a)

    at observere og overvåge, at opdrættet foregår i overensstemmelse med artikel 4a, 4b og 4c i forordning (EF) nr. 1936/2001

    b)

    at validere rapporten om anbringelse i bur omhandlet i artikel 80t

    c)

    at udføre videnskabeligt arbejde, f.eks. prøveudtagning, når Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet anmoder derom, efter vejledning fra ICCAT's stående udvalg for forskning og statistik.

    Artikel 80w

    Finansiering

    De særlige foranstaltninger for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet anses udelukkende med henblik på deres finansiering for at være en genopretningsplan som defineret i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002 og er støtteberettigede i henhold til artikel 21, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (5).

    Artikel 80x

    Markedsforanstaltninger

    1.   Handel med og landing, import, eksport, anbringelse i bur med henblik på opfedning eller opdræt, reeksport og omladning i Fællesskabet af almindelig tun fra det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der ikke er ledsaget af nøjagtig, fuldstændig og valideret dokumentation i overensstemmelse med dette kapitel, er forbudt.

    2.   Handel med og import, landing, anbringelse i bur med henblik på opfedning eller opdræt, forarbejdning, eksport, reeksport og omladning i Fællesskabet af almindelig tun fra det østlige Atlanterhav og Middelhavet, der er fanget af fiskerfartøjer, hvis flagstat ikke har kvoter, fangstbegrænsning eller fiskeriindsatsbegrænsning for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i henhold til ICCAT's forvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger, eller hvis flagstats fiskerimuligheder er opbrugt, er forbudt.

    3.   Handel med og import, landing, forarbejdning og eksport i Fællesskabet af almindelig tun fra bedrifter til opfedning eller opdræt, der ikke følger ICCAT's henstilling 2006[07] om opdræt af almindelig tun, er forbudt.

    Artikel 80y

    Omregningsfaktorer

    Ved beregning af forarbejdet almindelig tuns rundvægtsækvivalent anvendes de omregningsfaktorer, der er vedtaget af ICCAT's stående udvalg for forskning og statistik.

    Artikel 80z

    ICCAT-ordningen for fælles international inspektion

    1.   ICCAT-ordningen for fælles international inspektion, som ICCAT vedtog på sit fjerde ordinære møde (november 1975 i Madrid) skal gælde i Fællesskabet. Ordningens ordlyd er gengivet i del IV i bilag XVIa.

    2.   Medlemsstater, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, udpeger inspektører til at foretage inspektion til havs.

    3.   Kommissionen eller et af denne udpeget organ kan udpege EF-inspektører til ordningen.

    4.   Kommissionen eller et af denne udpeget organ koordinerer overvågnings- og inspektionsarbejdet for Fællesskabet. Den kan i samråd med de berørte medlemsstater opstille fælles inspektionsprogrammer med henblik herpå, så Fællesskabet bliver i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til ordningen. De medlemsstater, hvis fartøjer fisker efter almindelig tun, træffer de fornødne foranstaltninger til at lette gennemførelsen af sådanne programmer, især med hensyn til, hvilke menneskelige og materielle ressourcer der er behov for, og i hvilke perioder og områder de skal indsættes.

    5.   Medlemsstaterne meddeler senest den 14. juni 2007 Kommissionen navnene på de inspektører og inspektionsfartøjer, som de agter at lade indgå i ordningen i det følgende år. På grundlag af disse oplysninger opstiller Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne en foreløbig plan for Fællesskabets deltagelse i ordningen i 2007, som den sender til ICCAT's sekretariat og medlemsstaterne.«

    2)

    Bilag ID ændres som fastsat i bilag I til denne forordning.

    3)

    Bilag II til denne forordning indsættes som bilag XVIa.

    Artikel 2

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 11. juni 2007.

    På Rådets vegne

    H. SEEHOFER

    Formand

    (1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

    (2)  EUT L 15 af 20.1.2007, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 444/2007 (EUT L 106 af 24.4.2007, s. 22).

    (3)  EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33.

    (4)  EUT L 123 af 12.5.2007, s. 3.

    (5)  EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

    BILAG I

    I bilag ID til forordning (EF) nr. 41/2007 affattes teksten vedrørende almindelig tun i Atlanterhavet, øst for 45° V, og Middelhavet således:

    Art

    :

    Almindelig tun

    Thunnus thynnus

    Område

    :

    Atlanterhavet, øst for 45° V, og Middelhavet

    BFT/AE045W

    »Cypern

    154,68

     

    Grækenland

    287,23

     

    Spanien

    5 568,21

     

    Frankrig

    5 493,65

     

    Italien

    4 336,31

     

    Malta

    355,59

     

    Portugal

    523,88

     

    Alle medlemsstater

    60 (1)

     

    EF

    16 779,55

     

    TAC

    29 500

     

    (1)  Undtagen Cypern, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Malta og Portugal, og kun som bifangst.«

    BILAG II

    Følgende bilag indsættes i forordning (EF) nr. 41/2007:

    »BILAG XVIa

    ICCAT's genopretningsplan for almindelig tun

    Del I

    Særlige betingelser for fiskeri med stangfartøjer, dørgefartøjer og pelagiske trawlere I det østlige atlanterhav

    1.

    Hver medlemsstat skal begrænse det maksimale antal stangfartøjer og dørgefartøjer, der har tilladelse til at fiske efter almindelig tun, til det antal fartøjer, der deltog i direkte fiskeri efter almindelig tun i 2006.

    2.

    Hver medlemsstat skal begrænse det maksimale antal pelagiske trawlere, der har tilladelse til at fiske efter almindelig tun som bifangst.

    3.

    Medlemsstaterne meddeler senest pr. 30. juni 2007 Kommissionen antallet af fartøjer fastsat efter punkt 1 og 2. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

    4.

    a)

    Hver medlemsstat sørger for, at fartøjer som omhandlet i punkt 1 og 2, der har fået udstedt særlig fiskeritilladelse, optages på en liste med angivelse af navn og EF-flåderegisternummer (CFR) som defineret i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister (1).

    b)

    Hver medlemsstat sender den liste, der er omhandlet i litra a), og alle senere ændringer til Kommissionen i elektronisk form.

    c)

    Ændringer af den liste, der er omhandlet i punkt 4, litra a), sendes til Kommissionen senest fem dage før den dato, hvor det fartøj, der lige er blevet opført på listen, sejler ind i det østlige Atlanterhav. Kommissionen videresender straks ændringer til ICCAT's sekretariat.

    5.

    Højst 10 % af Fællesskabets kvote for almindelig tun må tildeles fartøjer med særlig tilladelse som omhandlet i punkt 1 og 2, idet stangfartøjer med en længde overalt på under 17 m dog højst må fange 200 t almindelig tun af en vægt på mindst 6,4 kg eller en længde på 70 cm.

    6.

    Højst 2 % af Fællesskabets kvote for almindelig tun må tildeles til kystnært fiskeri efter fersk fisk.

    7.

    a)

    Fartøjer som omhandlet i punkt 1 og 2 må, uanset mængde, ikke lande eller omlade almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav andre steder end i de havne, der er udpeget af medlemsstaterne eller CPC'erne.

    b)

    Medlemsstaterne udpeger et landingssted eller et sted tæt på kysten (udpegede havne), hvor landing eller omladning af almindelig tun er tilladt.

    c)

    Medlemsstaterne sender senest den 30. juni 2007 en liste over udpegede havne til Kommissionen. Kommissionen sender inden den 1. juli 2007 disse oplysninger til ICCAT's eksekutivsekretariat. Eventuelle ændringer af listen meddeles Kommissionen til videreformidling til ICCAT's eksekutivsekretariat senest 15 dage før, ændringen træder i kraft.

    8.

    Uanset artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal føreren af et EF-fartøj som omhandlet i punkt 1 og 2 eller dennes repræsentant senest fire timer før forventet ankomst i havn meddele de kompetente myndigheder i den medlemsstat (herunder de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat) eller CPC, hvis havne eller landingsfaciliteter de ønsker at benytte, følgende:

    a)

    hvornår fartøjet forventes at ankomme

    b)

    hvor stor en mængde almindelig tun der anslås at være om bord

    c)

    i hvilket geografisk område fangsterne er taget.

    9.

    Hver medlemsstat skal indføre en fangstopgørelsesordning, der sikrer, at hvert fartøjs kvoteudnyttelse overvåges effektivt.

    10.

    Fangster af almindelig tun må, uanset afsætningsmetode, kun udbydes til detailsalg til den endelige forbruger, hvis de er behørigt mærket med følgende oplysninger:

    a)

    art og anvendt fiskeredskab

    b)

    fangstområde og -dato.

    11.

    Fra den 1. juli 2007 skal medlemsstater, hvis stangfartøjer har tilladelse til at fiske efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav, indføre følgende halemærkningskrav:

    a)

    Hver almindelig tun skal forsynes med et halemærke straks efter losning.

    b)

    Hvert halemærke skal have et unikt identifikationsnummer, der indgår i statistisk materiale vedrørende almindelig tun og anføres på enhver pakning indeholdende tun.

    Del II

    Logbogsspecifikationer

    Minimumsspecifikationer for logbøger:

    1.

    Logbogens sider skal være nummererede.

    2.

    Logbogen skal føres hver dag (midnat) og før ankomst i havn.

    3.

    Logbogen skal føres ved inspektion til havs.

    4.

    Én kopi af siderne skal forblive i logbogen.

    5.

    Logbøgerne for det sidste års aktivitet skal altid forefindes om bord.

    Minimumsstandardoplysninger i logbøger:

    1.

    Førerens navn og adresse

    2.

    Afsejlingsdato og -havn, ankomstdato og -havn

    3.

    Fartøjets navn, registreringsnummer, ICCAT-nummer og eventuelt IMO-nummer. Ved fælles fiskeri: navn, registreringsnummer, ICCAT-nummer og eventuelt IMO-nummer på alle fartøjer, der deltager i det fælles fiskeri.

    4.

    Fiskeredskab:

    a)

    type (FAO-kode)

    b)

    dimensioner (længde, maskestørrelse, antal kroge …)

    5.

    Aktivitet til havs — (mindst) én linje pr. fangstrejsedag — med angivelse af:

    a)

    aktivitet (fiskeri, sejlads …)

    b)

    position: nøjagtig daglig position (i grader og minutter) registreret for hver fiskerihandling eller kl. 12 middag på dage, hvor der ikke fiskes

    c)

    fangstopgørelse

    6.

    Artsidentifikation:

    a)

    efter FAO-kode

    b)

    i rund vægt i kg pr. dag

    7.

    Førerens underskrift

    8.

    Eventuel observatørs underskrift

    9.

    Vægt bestemt ved: skøn, vejning om bord

    10.

    Vægten i logbogen angives omregnet til levende vægt med oplysning om, hvilke omregningsfaktorer der er anvendt ved vurderingen.

    Minimumsoplysninger ved landing og omladning/overførsel:

    1.

    Landingsdato/omladningsdato/overførselsdato og landingshavn/omladningshavn/overførselshavn

    2.

    Vare:

    a)

    præsentationsform

    b)

    antal fisk eller kasser og mængde i kg

    3.

    Førerens eller fartøjsrepræsentantens underskrift.

    Del III

    ICCAT-overførselsopgørelse/omladningsopgørelse

    Image

    Ved overførsel af levende fisk angives antal enheder og levende vægt.

    Image

    Forpligtelser ved overførsel/omladning:

    1.

    Den originale overførselsopgørelse/omladningsopgørelse afleveres til modtagerfartøjet (slæbebåd/fabriksfartøj/transportfartøj).

    2.

    Kopien af overførselsopgørelsen/omladningsopgørelsen opbevares om bord på det pågældende fangstfartøj.

    3.

    Yderligere overførsel eller omladning skal godkendes af den kontraherende part, som gav fartøjet tilladelse til at fiske.

    4.

    Den originale overførselsopgørelse/omladningsopgørelse skal opbevares om bord på modtagerfartøjet, der har fisken om bord, indtil ankomst til bedriften eller landingsstedet.

    5.

    Alle fartøjer, som deltager i overførsel eller omladning, skal registrere overførslen eller omladningen i logbogen.

    Del IV

    ICCAT-ordningen for fælles international inspektion

    ICCAT-Kommissionen aftalte på sit fjerde ordinære møde (november 1975 i Madrid) følgende:

    I henhold til artikel IX, stk. 3, i konventionen anbefaler ICCAT-Kommissionen, at der vedtages følgende foranstaltninger for international kontrol uden for farvande under national jurisdiktion for at sikre anvendelsen af konventionen og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til den:

    1.

    Der skal udføres kontrol af kontrollører fra de kontraherende regeringers fiskerikontrol. De respektive regeringer meddeler Kommissionen navnene på de udpegede kontrollører.

    2.

    Fartøjer, der har kontrollører om bord, skal føre et særligt flag eller en særlig vimpel godkendt af ICCAT-Kommissionen, som viser, at kontrollører er i gang med at udføre internationale inspektionsopgaver. Navnene på de fartøjer, der anvendes til inspektionsformål, og som kan være enten særlige inspektionsfartøjer eller fiskerfartøjer, meddeles ICCAT-Kommissionen så hurtigt som praktisk muligt.

    3.

    Hver kontrollør skal være i besiddelse af et id-kort, der er udstedt af flagstatens myndigheder i et format godkendt af ICCAT-Kommissionen, og som kontrolløren får, når han udpeges, og hvoraf det fremgår, at han har beføjelse til at udføre opgaver i forbindelse med foranstaltninger vedtaget af ICCAT-Kommissionen.

    4.

    Uden at det i øvrigt berører foranstaltninger som omhandlet i punkt 9 skal et fartøj, der fisker efter tun eller tunlignende arter i konventionsområdet uden for farvande under national jurisdiktion standse, når et fartøj med en kontrollør om bord sender det relevante signal efter den internationale signalkode til det, medmindre det er i gang med at fiske, idet det i så fald skal standse, straks når det er færdigt med det pågældende fiskeri. Fartøjsføreren (2) skal give kontrolløren, der kan ledsages af et vidne, tilladelse til at borde fartøjet. Føreren skal gøre det muligt for kontrolløren at undersøge fangster, redskaber og alle relevante dokumenter i det omfang, kontrolløren skønner nødvendigt for at kontrollere, om det pågældende fartøjs flagstat overholder ICCAT-Kommissionens henstillinger, og kontrolløren kan udbede sig enhver forklaring, han måtte skønne nødvendig.

    5.

    Ved bording af fartøjet skal kontrolløren fremvise det dokument, der er beskrevet i punkt 3. Inspektion skal foretages således, at den er til mindst mulig gene og ulejlighed for fartøjet, og at den ikke går ud over fiskens kvalitet. Kontrolløren skal begrænse sine undersøgelser til udelukkende at fastslå, om det pågældende fartøjs flagstat følger ICCAT-Kommissionens henstillinger. Kontrolløren kan i nødvendigt omfang anmode føreren om at bistå ham i sit arbejde. Han udarbejder en inspektionsrapport i et format godkendt af ICCAT-Kommissionen. Han underskriver rapporten i nærværelse af fartøjsføreren, som har ret til at tilføje eller få tilføjet eventuelle relevante bemærkninger, som skal underskrives af fartøjsføreren. Der skal udleveres en kopi af rapporten til fartøjsføreren og til kontrollørens regering, som så sender en kopi til de relevante myndigheder i fartøjets flagstat og til ICCAT-Kommissionen. Hvis kontrolløren konstaterer, at henstillingerne ikke er fulgt, bør han om muligt også underrette flagstatens kompetente myndigheder som meddelt ICCAT-Kommissionen og ethvert inspektionsfartøj fra flagstaten, som vides at være i nærheden.

    6.

    Hvis føreren af et fartøj sætter sig til modværge mod en kontrollør eller vægrer sig ved at adlyde hans ordrer, skal fartøjets flagstat behandle en sådan handling på samme måde, som hvis føreren af et fartøj sætter sig til modværge mod en kontrollør fra den pågældende stat eller vægrer sig ved at adlyde en sådan kontrollørs ordrer.

    7.

    Kontrollører udfører deres opgaver i forbindelse med disse foranstaltninger efter bestemmelserne i denne henstilling, men de forbliver under operativt tilsyn af deres nationale myndigheder og er ansvarlige over for disse myndigheder.

    8.

    De kontraherende regeringer skal, for så vidt angår rapporter fra udenlandske kontrollører i forbindelse med disse foranstaltninger, betragte sådanne rapporter som havende samme beviskraft som deres egne nationale kontrollørers rapporter og handle på samme måde i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, som når det drejer sig om rapporter fra deres nationale kontrollører. Bestemmelserne i dette punkt betyder på ingen måde, at en kontraherende regering skal betragte en udenlandsk kontrollørs rapport som havende større beviskraft, end den ville have i kontrollørens eget land. De kontraherende regeringer skal samarbejde for at lette retlige eller andre procedurer, der følger af en kontrollørs rapport i forbindelse med disse foranstaltninger.

    9.

    i)

    De kontraherende regeringer skal senest den 1. marts hvert år meddele ICCAT-Kommissionen deres foreløbige planer for deltagelse i disse foranstaltninger i det følgende år, og ICCAT-Kommissionen kan over for de kontraherende regeringer fremsætte forslag om samordning af nationale foranstaltninger på dette område, herunder forslag om antal kontrollører og inspektionsfartøjer.

    ii)

    Mellem de kontraherende regeringer gælder foranstaltningerne fastsat i denne henstilling og planerne for deltagelse, medmindre andet aftales. ICCAT-Kommissionen skal underrettes, hvis andet aftales. Ordningens gennemførelse suspenderes imidlertid mellem to kontraherende regeringer, hvis en af dem har meddelt ICCAT-Kommissionen dette, i afventning af en aftale.

    10.

    i)

    Fiskeredskaberne skal inspiceres efter de gældende bestemmelser for det underområde, hvor inspektionen finder sted. Kontrolløren anfører i sin rapport, hvilken type overtrædelse det drejer sig om.

    ii)

    Kontrollørerne har beføjelse til at inspicere alle fiskeredskaber, der anvendes, og alle fiskeredskaber på dækket, der er klar til at blive anvendt.

    11.

    Kontrolløren fastgør et identifikationsmærke godkendt af ICCAT-Kommissionen på alle inspicerede fiskeredskaber, der ser ud til at være i strid med ICCAT-Kommissionens henstillinger for det pågældende fartøjs flagstat, og registrerer dette i rapporten.

    12.

    Kontrolløren kan fotografere redskaberne på en sådan måde, at det af fotoer fremgår, hvilke karakteristika der efter hans mening ikke er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. I så fald bør de fotograferede emner opregnes i rapporten, og kopien af rapporten til flagstaten bør suppleres med kopier af fotoerne.

    13.

    Kontrolløren har beføjelse til at undersøge fangsters karakteristika med henblik på at fastslå, om ICCAT-Kommissionens henstillinger følges, idet ICCAT-Kommissionen dog kan indføre eventuelle begrænsninger. Kontrolløren rapporterer sine resultater til myndighederne i det inspicerede fartøjs flagstat hurtigst muligt. (Toårsrapport 1974-75, del II.)

    Bemærkninger

    Det blev aftalt at stille datoen for den internationale kontrolordnings ikrafttræden i bero, indtil ICCAT-Kommissionen træffer beslutning om den.

    ICCAT-vimpel:

    Image«

    .

    (1)  EUT L 5 af 9.1.2004, s. 25.

    (2)  Med føreren menes den person, som er ansvarlig for fartøjet.

    Top