EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0556

Kommissionens forordning (EF) nr. 556/2007 af 23. maj 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1622/2000 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder

EUT L 132 af 24.5.2007, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 03/06/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/556/oj

24.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 556/2007

af 23. maj 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 1622/2000 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin, og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1), særlig artikel 46, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge bilag V, del A, stk. 3, til forordning (EF) nr. 1493/1999 er det muligt at fravige bestemmelserne om det maksimale svovldioxidindhold, hvis vejrforholdene har gjort det nødvendigt.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår vins maksimale totale svovldioxidindhold. Det er specielt i artikel 19, stk. 4, fastsat, at bilag XIIa til nævnte forordning indeholder listen over de tilfælde, hvor medlemsstaterne på grund af vejrforholdene kan give tilladelse til, at det maksimale totale svovldioxidindhold på under 300 mg/l, forhøjes med højst 40 mg/l.

(3)

Ved brev af 1. marts 2007 anmodede den franske regering om for vin, som er fremstillet i departementerne Bas-Rhin og Haut-Rhin af druer høstet i 2006, at kunne give tilladelse til at forhøje det maksimale totale svovldioxidindhold på under 300 mg/l med højst 40 mg/l på grund af usædvanligt dårlige vejrforhold. Anmodningen bør efterkommes.

(4)

De tekniske oplysninger, som de franske myndigheder har fremlagt, viser, at de svovldioxidmængder, der er nødvendige for at sikre en tilfredsstillende vinfremstilling og en god konservering, samt at vinen er egnet til markedsføring, bør forhøjes i forhold til det normalt tilladte indhold. Denne midlertidige foranstaltning er den eneste mulighed for at anvende druer, der er berørt af disse usædvanligt dårlige vejrforhold, til produktion af vin, der er egnet til markedsføring. Institut Technique du Vin har udført målinger, der viser, at den mængde vin, der vil blive omfattet af denne undtagelse, kan anslås til omkring 25 % af den samlede vinproduktion i dette område.

(5)

Forordning (EF) nr. 1622/2000 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XIIa til forordning (EF) nr. 1622/2000 affattes som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(2)  EFT L 194 af 31.7.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 389/2007 (EUT L 97 af 12.4.2007, s. 5).


BILAG

»BILAG XIIa

Forhøjelse af det maksimale totale svovldioxidindhold, hvis vejrforholdene har gjort det nødvendigt

(Artikel 19)

 

År

Medlemsstat

Vindyrkningszone(r)

Berørte vine

1.

2000

Tyskland

Alle vindyrkningsområder på tysk område

Al vin fremstillet af druer høstet i 2000

2.

2006

Tyskland

Alle vindyrkningszoner i delstaterne Baden-Württemberg, Bayern, Hessen og Rheinland-Pfalz

Al vin fremstillet af druer høstet i 2006

3.

2006

Frankrig

Alle vindyrkningszoner i departementerne Bas-Rhin og Haut-Rhin

Al vin fremstillet af druer høstet i 2006«


Top