12.5.2007

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/3

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 520/2007

af 7. maj 2007

om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 973/2001

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabet har ved Rådets afgørelse 98/392/EF (1) godkendt De Forenede Nationers havretskonvention, der indeholder visse principper og regler for bevarelse og forvaltning af levende akvatiske ressourcer. Fællesskabet får stadigt større internationale forpligtelser og deltager i bestræbelserne for at bevare fiskebestandene i de internationale farvande.

(2)	I medfør af Rådets afgørelse 86/238/EØF (2) har Fællesskabet siden den 14. november 1997 været kontraherende part i den internationale konvention for bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet, i det følgende benævnt »ICCAT-konventionen«.

(3)

Ved ICCAT-konventionen fastsættes der rammebestemmelser for det regionale samarbejde om bevarelse og forvaltning af bestandene af tun og beslægtede arter i Atlanterhavet og tilstødende farvande gennem oprettelse af en international kommission for bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet, i det følgende benævnt »ICCAT«, og vedtagelse af henstillinger om bevarelse og forvaltning i konventionsområdet, der bliver bindende for de kontraherende parter.

(4)

ICCAT har henstillet, at der for visse bestande af stærkt vandrende arter i Atlanterhavet og Middelhavet træffes en række tekniske foranstaltninger, bl.a. vedrørende mindstemål og -vægt, begrænsning af fiskeriet i visse områder, i visse perioder eller med visse redskaber samt kapacitetsbegrænsning. Sådanne henstillinger er bindende for Fællesskabet og bør derfor gennemføres.

(5)

Fællesskabet godkendte ved Rådets afgørelse 95/399/EF (3) aftalen om oprettelse af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean. Ved denne aftale skabes der en passende ramme for styrkelse af det internationale samarbejde og rationel udnyttelse af tun og beslægtede arter i Det Indiske Ocean gennem oprettelse af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean, i det følgende benævnt »IOTC«, og gennem vedtagelse af henstillinger om bevarelse og forvaltning i IOTC-området, der bliver bindende for de kontraherende parter.

(6)	IOTC har vedtaget en henstilling om tekniske foranstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende arter i Det Indiske Ocean, herunder kapacitetsbegrænsning. Den pågældende henstilling er bindende for Fællesskabet og bør derfor gennemføres.

(7)	Fællesskabet godkendte ved Rådets afgørelse 2005/938/EF (4) aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner. Fællesskabet bør derfor anvende bestemmelserne i aftalen.

(8)	Formålet med aftalen er bl.a. gradvis at nedbringe den utilsigtede delfindødelighed i forbindelse med notfiskeri efter tun i den østlige del af Stillehavet til næsten nul ved at indføre årlige fangstbegrænsninger og ved at gøre tunbestandene i aftaleområdet bæredygtige på lang sigt.

(9)

Fællesskabet har fiskeriinteresser i den østlige del af Stillehavet og har deltaget i proceduren for vedtagelse af konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, i det følgende benævnt »Antigua-konventionen«. Ved Rådets afgørelse 2005/26/EF (5) undertegnede Fællesskabet Antigua-konventionen, og det har indledt proceduren for tiltrædelse af denne konvention. I afventning af Antigua-konventionens ikrafttræden har Fællesskabet som ikke-kontraherende samarbejdspart i Den Interamerikanske Kommissionen for Tropisk Tunfisk, i det følgende benævnt »IATTC«, besluttet at anvende de tekniske foranstaltninger, der er vedtaget af IATTC. Disse foranstaltninger bør derfor indarbejdes i EF-retten.

(10)	I medfør af Rådets afgørelse 2005/75/EF (6) og med virkning fra den 25. januar 2005 er Fællesskabet kontraherende part i konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav, i det følgende benævnt »WCPFC-konventionen«.

(11)	Ved WCPFC-konventionen skabes der en ramme for regionalt samarbejde med henblik på bevarelse på lang sigt og rationel udnyttelse af bestande af stærkt vandrende arter i det vestlige og centrale Stillehav gennem oprettelse af en fiskerikommission for det vestlige og centrale Stillehav (WCPFC).

(12)	Fællesskabet bør derfor anvende konventionens bestemmelser og de tekniske foranstaltninger, der er vedtaget af WCPFC.

(13)	De tekniske foranstaltninger, der er vedtaget af disse regionale fiskeriorganisationer, blev indarbejdet i Rådets forordning (EF) nr. 973/2001 af 14. maj 2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (7).

(14)	Som følge af, at disse organisationer har vedtaget nye tekniske foranstaltninger, og at de foranstaltninger, der har været i kraft siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 973/2001, skal ajourføres, bør nævnte forordning ophæves og erstattes med nærværende forordning.

(15)	Kapacitetsbegrænsningerne skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (8).

(16)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Ved denne forordning fastsættes tekniske foranstaltninger for fangst og landing af fisk fra visse bestande af stærkt vandrende arter som nævnt i bilag I og for bifangster.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for fartøjer, der fører medlemsstaternes flag, og som er registreret i Fællesskabet, i det følgende benævnt »EF-fiskerfartøjer«, jf. dog artikel 9.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»stærkt vandrende arter«: de arter, der er anført i bilag I

2)	»tun og beslægtede arter omfattet af ICCAT«: de arter, der er anført i bilag II

3)	»loft for delfindødelighed«: loftet for delfindødelighed som fastsat i artikel V i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner (10)

4)	»sportsfiskeri«: fiskeri, hvor de levende akvatiske ressourcer udnyttes i rekreativt eller sportsligt øjemed

5)	»omkredsende net«: net, med eller uden snurpewire, der fanger fisk ved indeslutning fra siden og fra neden

6)	»not«: omkredsende net, som trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs undertællen og således gør det muligt at trække nettet sammen og lukke det. Not kan anvendes til fiskeri efter små pelagiske arter, store pelagiske arter eller demersale arter

7)

»langline«: et fiskeredskab bestående af en hovedline, hvorpå der er monteret talrige tavser (forfang), hver forsynet med en krog, af forskellig længde og med forskellig afstand imellem alt efter målart. Langliner kan sættes lodret eller vandret på vandoverfladen. De kan sættes på eller nær bunden (langliner til bundfiskeri), i de frie vandmasser eller tæt ved overfladen (flydeliner)

8)

»krog«: et fiskeredskab af bukket ståltråd, tilspidset og sædvanligvis forsynet med modhager. Krogens spids kan være lige eller vredet (off-set point) eller indadbøjet (curved-in point). Krogens stang kan have forskellig form og længde og have rundt tværsnit (normal krog) eller fladt tværsnit (smedet krog). En krogs samlede længde er lig med stangens maksimumslængde overalt fra den normalt øjeformede ende af krogen, hvor linen fastgøres, til buens toppunkt. En krogs bredde er lig med den største vandrette afstand mellem stangens yderside og modhagens yderside

9)	»indretning, der tiltrækker fisk«: anordning, der flyder på havoverfladen for at tiltrække fisk

10)	»not- eller stangfartøjer til tunfiskeri«: fartøjer der anvendes til not- eller stangfiskeri efter tun.

Artikel 4

Områder

I denne forordning anvendes følgende farvandsdefinitioner:

1)	Område 1 Alle farvande i Atlanterhavet og tilstødende have, der hører ind under ICCAT-konventionsområdet som defineret i ICCAT-konventionens artikel 1.

2)	Område 2 Alle farvande i Det Indiske Ocean, der hører ind under IOTC-aftaleområdet som defineret i IOTC-aftalens artikel 2.

3)	Område 3 Alle farvande i den østlige del af Stillehavet i det område, der er defineret i artikel 3 i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner.

4)	Område 4 Alle farvande i den vestlige og centrale del af Stillehavet i det område, der er defineret i WCPFC-konventionens artikel 3.

AFSNIT II

TEKNISKE FORANSTALTNINGER FOR OMRÅDE 1

KAPITEL 1

Restriktioner for anvendelsen af bestemte fartøjs- og redskabstyper

Artikel 5

Beskyttelse af storøjet tun i visse tropiske farvande

1.   Fiskeri med not- eller stangfartøjer til tunfiskeri er forbudt i perioden 1.-30. november i det område, der er afgrænset som følger:

—	mod syd: 0° S

—	mod nord: 5° N

—	mod vest: 20° V

—	mod øst: 10° V.

2.   Medlemsstaterne sender senest den 15. august hvert år Kommissionen en rapport om denne foranstaltnings gennemførelse, i givet fald suppleret med en liste over de overtrædelser, der er begået af EF-fiskerfartøjer under deres flag, og som er blevet forfulgt af deres kompetente myndigheder.

Artikel 6

Fiskeri efter almindelig tun i Middelhavet

1.   Notfiskeri efter almindelig tun er forbudt i Middelhavet i perioden 16. juli-15. august.

2.   Flydelinefiskeri efter almindelig tun fra fartøjer af en længde på over 24 m er forbudt i Middelhavet i perioden 1. juni-31. juli. Fartøjernes længde beregnes som fastsat i bilag III.

3.   Det er forbudt at anvende fly eller helikoptere til støtte for fiskeri efter almindelig tun i Middelhavet i perioden 1.-30. juni.

4.   Definitionen af de perioder og områder, der er omhandlet i denne artikel, og fartøjernes længde som defineret i bilag III kan i medfør af ICCAT’s henstillinger, der er bindende for Fællesskabet, ændres af Kommissionen efter proceduren i artikel 30.

Artikel 7

Fiskeri efter bugstribet bonit, storøjet tun og gulfinnet tun i visse portugisiske farvande

Det er forbudt at beholde bugstribet bonit, storøjet tun og gulfinnet tun, der er fanget med not i farvande henhørende under Portugals højhedsområde eller jurisdiktion, i ICES-underområde X nord for 36°30′ N eller i CECAF-områder nord for 31° N og øst for 17°30′ V, om bord, uanset mængde, eller at fiske efter disse arter i de nævnte områder med sådanne redskaber.

KAPITEL 2

Mindstemål

Artikel 8

Størrelse

1.   Fisk af de arter, der er anført i bilag IV, betragtes som undermålere, hvis de ikke overholder mindstemålene i nævnte bilag.

2.   Mindstemålene som fastsat i bilag IV kan i medfør af ICCAT’s henstillinger, der er bindende for Fællesskabet, ændres af Kommissionen efter proceduren i artikel 30.

Artikel 9

Forbud

1.   Undermålsfisk af de arter, der er anført i bilag IV, som er fanget i område 1, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, transporteres, oplagres, frembydes til salg, udbydes til salg, sælges eller markedsføres. Sådanne fisk skal straks genudsættes.

2.   Undermålsfisk af de arter, der er anført i bilag IV, som er fanget i område 1, med oprindelse i tredjelande, må ikke bringes i fri omsætning eller markedsføres i Fællesskabet.

Artikel 10

Måling af størrelse

1.   Alle arter bortset fra sejlfiskarter (istiophoridae) måles i lodret projektion fra overkæbens spids til halekløftens bund.

2.   Sejlfiskarter (istiophoridae) måles fra underkæbens spids til halekløftens bund.

Artikel 11

Prøveudtagningsprocedure for bure med almindelig tun

1.   Hver medlemsstat fastlægger en prøveudtagningsprocedure med henblik på at vurdere antallet af fangede tun opdelt efter størrelsesklasse.

2.   Størrelsesbestemmelsen i burene sker ved at udtage en stikprøve på 100 fisk pr. 100 t levende fisk eller på 10 % af det samlede antal fisk anbragt i bur. Stikprøveudtagning med henblik på størrelsesbestemmelse foretages under høsten på akvakulturbruget efter den metode, som ICCAT har valgt for meddelelse af data som led i opgave II.

3.   Der skal udvikles yderligere metoder og prøveudtagninger for fisk, der opdrættes i mere end ét år.

4.   Prøveudtagning foregår under en tilfældigt udvalgt høst og skal omfatte alle bure. Dataene meddeles ICCAT senest den 31. juli for så vidt angår prøveudtagning foretaget i det foregående kalenderår.

KAPITEL 3

Begrænsning af fartøjsantallet

Artikel 12

Storøjet tun og nordatlantisk hvid tun

1.   Rådet fastsætter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002 antallet af og den samlede kapacitet udtrykt i bruttotonnage (GT) for EF-fartøjer med en længde overalt på over 24 m, der må fiske efter storøjet tun som målart i område 1. Dette sker:

a)	på basis af det gennemsnitlige antal EF-fiskerfartøjer, der har fisket efter storøjet tun som målart i område 1 i perioden 1991-1992, og disses kapacitet udtrykt i GT

b)	på basis af begrænsningen af det antal EF-fiskerfartøjer, der fiskede efter storøjet tun i 2005, og som blev meddelt ICCAT pr. 30. juni 2005.

2.   Rådet fastsætter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange EF-fiskerfartøjer der må fiske efter nordatlantisk hvid tun som målart. Antallet fastsættes til det gennemsnitlige antal EF-fiskerfartøjer, der har fisket efter nordatlantisk hvid tun som målart i perioden 1993-1995.

3.   Rådet fordeler følgende mellem medlemsstaterne efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002:

a)	antallet og kapaciteten udtrykt i GT som fastsat i overensstemmelse med stk. 1

b)	antallet af fartøjer som fastsat i overensstemmelse med stk. 2.

4.   Hver medlemsstat sender hvert år inden den 15. maj ad de sædvanlige dataoverførselskanaler Kommissionen:

a)	en liste over de fartøjer med en længde overalt på over 24 m, der fører dens flag, og som fisker efter storøjet tun

b)	en liste over de fartøjer, der fører dens flag, og som fisker efter nordatlantisk hvid tun som målart.

Kommissionen videresender hvert år inden den 31. maj disse oplysninger til ICCAT’s sekretariat.

5.   I de lister, der er omhandlet i stk. 4, anføres det interne nummer, som fartøjet har fået tildelt i fiskerflåderegistret, jf. bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 af 30. december 2003 om et EF-fiskerflåderegister (11), og den anvendte redskabstype.

KAPITEL 4

Ikke-målarter og sportsfiskeri

Artikel 13

Marliner

Medlemsstaterne fremmer brugen af monofilamentforfang på drejeleddene for at lette genudsætningen af levende blå og hvid marlin.

Artikel 14

Hajer

1.   Medlemsstaterne tilskynder til genudsætning af utilsigtet fangede levende hajer, især ungfisk.

2.   Medlemsstaterne tilskynder til, at genudsætningen af hajer reduceres, ved at fiskeredskaberne gøres mere selektive.

Artikel 15

Havskildpadder

Medlemsstaterne tilskynder til genudsætning af utilsigtet fangede levende havskildpadder.

Artikel 16

Sportsfiskeri i Middelhavet

1.   Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at forbyde anvendelsen af trukne redskaber, omkredsende net, skrabere, hildingsgarn, toggegarn og langliner i forbindelse med sportsfiskeri i Middelhavet efter tun og beslægtede arter.

2.   Hver medlemsstat sørger for, at tun og beslægtede arter, der fanges i forbindelse med sportsfiskeri i Middelhavet, ikke markedsføres.

Artikel 17

Rapportering

Medlemsstaterne sender senest den 15. august hvert år Kommissionen en rapport om dette kapitels gennemførelse.

AFSNIT III

TEKNISKE FORANSTALTNINGER FOR OMRÅDE 2

KAPITEL 1

Begrænsning af fartøjsantallet

Artikel 18

Antal tilladte fartøjer

1.   Rådet fastsætter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange EF-fiskerfartøjer med en længde overalt på over 24 m der må fiske i område 2. Antallet af fartøjer fastsættes til det antal EF-fiskerfartøjer, der var registreret i IOTC’s fartøjsregister i 2003. Begrænsningen i antallet af fartøjer skal svare til den samlede bruttotonnage (GT), og i tilfælde af udskiftning af fartøjer må den samlede tonnage ikke overskrides.

2.   Rådet fordeler det antal fartøjer, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, mellem medlemsstaterne efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

KAPITEL 2

Ikke-målarter

Artikel 19

Hajer

1.   Medlemsstaterne gør deres yderste for at tilskynde til, at utilsigtet fangede levende hajer, navnlig ungfisk, genudsættes.

2.   Medlemsstaterne tilskynder til, at genudsætningen af hajer reduceres.

Artikel 20

Havskildpadder

1.   Medlemsstaterne gør deres yderste for at begrænse fiskeriets indvirkning på havskildpadder, bl.a. ved at anvende foranstaltningerne i stk. 2, 3 og 4.

2.   For anvendelsen af alle fiskeredskaber gælder følgende betingelser:

a)	Havskildpadder, der fanges utilsigtet (på krog eller i net) eller som bifangst, skal håndteres korrekt, hvilket bl.a. kan omfatte genoplivning eller hurtig genudsætning.

b)	Fartøjerne skal medføre det nødvendige udstyr til genudsætning af havskildpadder, der er fanget utilsigtet eller som bifangst.

3.   For anvendelsen af not gælder følgende betingelser:

a)	Det skal i videst muligt omfang undgås at indeslutte havskildpadder.

b)	Der skal udarbejdes og anvendes specifikationer for egnede redskaber, så bifangsterne af havskildpadder minimeres.

c)	Der skal træffes alle fornødne foranstaltninger til at befri og genudsætte indesluttede eller fangede havskildpadder.

d)	Der skal træffes alle fornødne foranstaltninger til at overvåge indretninger, der tiltrækker fisk, hvori havskildpadder kunne blive fanget, så eventuelt fangede skildpadder kan slippes fri, og ikke anvendte indretninger kan hales om bord.

4.   For anvendelsen af langliner gælder følgende betingelser:

a)	Der skal udvikles og anvendes kombinationer af krogformer, agntyper, dybde, netdesign og fangstmetoder for at begrænse utilsigtet fangst eller bifangster af havskildpadder og for at bringe dødeligheden for havskildpadder ned.

b)	Der skal medføres fornødent udstyr til genudsætning af havskildpadder, der er fanget utilsigtet eller som bifangst, herunder værktøj til at fjerne kroge og kappe liner samt fiskeketsjere.

AFSNIT IV

TEKNISKE FORANSTALTNINGER FOR OMRÅDE 3

Artikel 21

Omladning

1.   Fartøjer, der fisker ved hjælp af indretninger, der tiltrækker fisk, må ikke anvende hjælpefartøjer.

2.   Notfartøjer må ikke omlade fisk på havet.

Artikel 22

Begrænsning af fartøjsantallet

1.   Rådet fastsætter efter proceduren i artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002, hvor mange EF-notfartøjer der må fiske i område 3. Antallet af fartøjer fastsættes til det antal EF-notfartøjer, der var registreret i IATTC’s fartøjsregister pr. 28. juni 2002.

2.   Medlemsstaterne sender hvert år inden den 10. december Kommissionen en liste over de fartøjer, der føres deres flag, og som agter at fiske efter tun i område 3. Fartøjer, som ikke er opført på denne liste, betragtes som inaktive og må ikke fiske i det pågældende år.

3.   I listerne anføres det interne nummer, som fartøjet har fået tildelt i fiskerflåderegistret, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 26/2004, og den anvendte redskabstype.

Artikel 23

Beskyttelse af delfiner

Kun EF-fiskerfartøjer, der fisker på betingelserne i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner, og som har fået tildelt et loft for delfindødelighed (DML), må indeslutte stimer eller grupper af delfiner med not ved fiskeri efter gulfinnet tun i område 3.

Artikel 24

Anmodning om DML’er

Medlemsstaterne sender hvert år inden den 15. september Kommissionen følgende:

a)	en liste over de fartøjer med en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons), der fører deres flag, og som har anmodet om en DML for hele det følgende år

b)	en liste over de fartøjer med en lastekapacitet på over 363 metriske tons (400 short tons), der fører deres flag, og som har anmodet om en DML for første eller andet halvår af det følgende år

c)	for hvert fartøj, der anmoder om en DML, en attest, der bekræfter, at fartøjet har alt fornødent materiel og udstyr til beskyttelse af delfiner, og at fartøjsføreren har gennemgået et anerkendt kursus i, hvordan delfiner reddes og slippes fri.

d)	en liste over de fartøjer, der fører deres flag, og som kan forventes at fiske i området i det følgende år.

Artikel 25

Fordeling af DML’er

1.   Medlemsstaterne sikrer sig, at anmodningerne om DML’er opfylder betingelserne i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner og er forenelige med IATTC’s bevarelsesforanstaltninger.

2.   Kommissionen gennemgår listerne og undersøger, om de opfylder betingelserne i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner og er forenelige med IATTC’s bevarelsesforanstaltninger, hvorefter den videresender dem til direktøren for IATTC. Hvis Kommissionens gennemgang af en anmodning viser, at anmodningen ikke opfylder betingelserne i dette stykke, meddeler den straks den pågældende medlemsstat, at hele eller en del af anmodningen ikke kan videresendes til direktøren for IATTC, idet den samtidig angiver årsagerne hertil.

3.   Kommissionen meddeler hver medlemsstat den samlede DML, som den har fået tildelt til fordeling mellem de fartøjer, der fører dens flag.

4.   Medlemsstaterne meddeler hvert år inden den 15. januar Kommissionen, hvordan de har fordelt de tildelte DML’er mellem de fartøjer, der fører deres flag.

5.   Kommissionen sender hvert år inden den 1. februar direktøren for IATTC en liste over, hvordan DML’erne er blevet fordelt mellem EF-fiskerfartøjerne.

Artikel 26

Beskyttelse af andre ikke-målarter

1.   Notfartøjer genudsætter så hurtigt som muligt og i størst muligt omfang alle havskildpadder, hajer, bugstribede boniter, rokker, guldmakreller og andre ikke-målarter i uskadt stand.

2.   Fiskerne skal tilskyndes til at udvikle og anvende metoder og udstyr, der gør det lettere at genudsætte sådanne dyr på hurtig og sikker vis.

Artikel 27

Havskildpadder

1.   Når det opdages, at der er en havskildpadde i nettet, skal der gøres enhver rimelig indsats for at komme den til undsætning, inden den bliver filtret ind i nettet, herunder om nødvendigt indsætning af en speedbåd.

2.   Hvis en havskildpadde er blevet filtret ind i nettet, skal netspillet stoppes, så snart skildpadden kommer op af vandet, og det må først startes igen, når skildpadden er viklet ud og genudsat.

3.   Hvis en havskildpadde tages om bord på et fartøj, skal der træffes alle fornødne foranstaltninger til at hjælpe den til at komme sig, inden den genudsættes.

4.   Tunfiskerfartøjer må ikke kaste saltsække eller enhver anden form for plastaffald i havet.

5.   Havskildpadder, der er fanget i indretninger, der tiltrækker fisk, eller andre former for fiskeredskaber, skal slippes fri.

6.   Indretninger, der tiltrækker fisk, og som ikke anvendes i forbindelse med fiskeriet, skal hales om bord.

AFSNIT V

TEKNISKE FORANSTALTNINGER FOR OMRÅDE 4

Artikel 28

Begrænsning af affald

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til i videst muligt omfang at begrænse affald, genudsætning, spøgelsesfiskeri (mistede og efterladte redskabers fangst), forurening fra fiskerfartøjer, fangst af fisk og andre dyr, der ikke er målarter, samt indvirkningen på beslægtede eller afhængige arter, især udryddelsestruede arter.

AFSNIT VI

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 29

Havpattedyr

1.   Det er forbudt at indeslutte stimer eller grupper af havpattedyr med not.

2.   Stk. 1 gælder for alle EF-fiskerfartøjer, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 23.

AFSNIT VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Komitologi

De foranstaltninger, der skal træffes i henhold til artikel 6, stk. 4, og artikel 8, stk. 2, vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

Artikel 31

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 973/2001 ophæves.

Artikel 32

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1.

(2)  EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33.

(3)  EFT L 236 af 5.10.1995, s. 24.

(4)  EUT L 348 af 30.12.2005, s. 26.

(5)  EUT L 15 af 19.1.2005, s. 9.

(6)  EUT L 32 af 4.2.2005, s. 1.

(7)  EFT L 137 af 19.5.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 831/2004 (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 33).

(8)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(10)  EFT L 348 af 30.12.2005, s. 28.

(11)  EUT L 5 af 9.1.2004, s. 25. Ændret ved forordning (EF) nr. 1799/2006 (EUT L 341 af 7.12.2006, s. 26).

---

---

---

---

---