EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0326

Kommissionens forordning (EF) nr. 326/2007 af 27. marts 2007 om fravigelse for 2007 af forordning (EF) nr. 1518/2003 for så vidt angår datoerne for udstedelse af eksportlicenser inden for svinekødssektoren

EUT L 87 af 28.3.2007, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 327M af 5.12.2008, p. 922–924 (MT)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/01/2014; ophævet ved 32013R1373

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/326/oj

28.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 87/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 326/2007

af 27. marts 2007

om fravigelse for 2007 af forordning (EF) nr. 1518/2003 for så vidt angår datoerne for udstedelse af eksportlicenser inden for svinekødssektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (1), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1518/2003 af 28. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser inden for svinekødssektoren (2) udstedes eksportlicenserne onsdagen efter den uge, hvor licensansøgningerne er indgivet, medmindre Kommissionen inden da har truffet en særforanstaltning.

(2)

På grund af helligdagene i 2007 og den uregelmæssige offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende i de dage er perioden mellem ansøgningernes indgivelse og licensernes udstedelse for kort til at sikre en god forvaltning af markedet. Denne periode bør derfor forlænges.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1518/2003 udstedes licenserne for 2007 på de datoer, der er angivet i bilaget til nærværende forordning.

Denne fravigelse finder anvendelse, medmindre Kommissionen inden disse udstedelsesdatoer har truffet en særforanstaltning som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1518/2003.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EUT L 217 af 29.8.2003, s. 35. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006 (EUT L 321 af 21.11.2006, s. 11).


BILAG

Periode for indgivelse af licensansøgninger

Udstedelsesdato

2.-6. april 2007

12. april 2007

23.-27. april 2007

3. maj 2007

30. april-4. maj 2007

10. maj 2007

21.-25. maj 2007

31. maj 2007

6.-10. august 2007

16. august 2007

17.-21. december 2007

28. december 2007

24.-28. december 2007

4. januar 2008


Top