Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0146

    Kommissionens forordning (EF) nr. 146/2007 af 15. februar 2007 om ændring af forordning (EØF) nr. 3440/84 for så vidt angår betingelserne for anvendelse af visse trawl for fartøjer, der anvender fiskepumper til bjærgning af fangsten

    EUT L 46 af 16.2.2007, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 327M af 5.12.2008, p. 843–844 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/146/oj

    16.2.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 46/9


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 146/2007

    af 15. februar 2007

    om ændring af forordning (EØF) nr. 3440/84 for så vidt angår betingelserne for anvendelse af visse trawl for fartøjer, der anvender fiskepumper til bjærgning af fangsten

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (1), særlig artikel 48, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3440/84 (2) fastsættes der nærmere bestemmelser for fastgørelse af anordninger til trawl, snurrevod og lignende redskaber.

    (2)

    For at garantere besætningens sikkerhed bør der i 2007, hvad angår fartøjer, der anvender fiskepumper til bjærgning af fangsten, iværksættes yderligere tekniske foranstaltninger, der ikke påvirker selektiviteten.

    (3)

    Forordning (EØF) nr. 3440/84 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (4)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I artikel 8 i forordning (EF) nr. 3440/84 indsættes som stk. 4:

    »4.   Uanset bestemmelserne i stk. 2 er det tilladt for fartøjer, der anvender fiskepumper til bjærgning af fangsten, at fæstne en bindestrik højst 10 m fra de bageste masker i fangstposen ved fiskeri med trawl med en maskestørrelse på under 70 mm.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2007.

    På Kommissionens vegne

    Joe BORG

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2166/2005 (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 5).

    (2)  EFT L 318 af 7.12.1984, s. 23. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2122/89 (EFT L 203 af 15.7.1989, s. 21).


    Top