Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0014

    Kommissionens forordning (EF) nr. 14/2007 af 10. januar 2007 om 74. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001

    EUT L 6 af 11.1.2007, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/14(1)/oj

    11.1.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 6/6


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 14/2007

    af 10. januar 2007

    om 74. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, første led, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

    (2)

    Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 12. december 2006 at ændre listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (3)

    For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, skal denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. januar 2007.

    På Kommissionens vegne

    Eneko LANDÁBURU

    Generaldirektør for eksterne forbindelser


    (1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1823/2006 (EUT L 351 af 13.12.2006, s. 9).


    BILAG

    I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:

    Følgende punkt indsættes under overskriften »Fysiske personer«:

    »Mohammed Al Ghabra. Adresse: Østlige London, Det Forenede Kongerige. Fødselsdato: 1.6.1980. Fødested: Damaskus, Syrien. Nationalitet: britisk. Pasnr.: 094629366 (Det Forenede Kongerige).«


    Top