EUR-Lex Hozzáférés az európai uniós joghoz

Vissza az EUR-Lex kezdőlapjára

Ez a dokumentum az EUR-Lex webhelyről származik.

Dokumentum 32007L0040

Kommissionens direktiv 2007/40/EF af 28. juni 2007 om ændring af direktiv 2001/32/EF om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet

EUT L 169 af 29.6.2007., 49—50. o. (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

A dokumentum hatályossági állapota Már nem hatályos, Érvényesség vége: 22/07/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2007/40/oj

29.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 169/49


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2007/40/EF

af 28. juni 2007

om ændring af direktiv 2001/32/EF om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1) særlig artikel 2, stk. 1, litra h), første afsnit,

under henvisning til anmodning fra Tjekkiet, Danmark, Frankrig og Italien,

efter høring af de berørte medlemsstater, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens direktiv 2001/32/EF (2) blev visse medlemsstater og visse områder i medlemsstater anerkendt som beskyttede zoner med hensyn til visse skadegørere.

(2)

Danmark blev anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr. På grundlag af resultaterne af de relevante undersøgelser, der er gennemført i Danmark, har de danske myndigheder fremlagt oplysninger, hvoraf det fremgår, at en effektiv plantesundhedsmæssig beskyttelse i Danmark mod Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr ikke forudsætter opretholdelse af Danmarks status som beskyttet zone med hensyn til den pågældende skadegører, og Danmark har anmodet om, at landets status som beskyttet zone med hensyn til Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr ophæves. Danmark bør derfor ikke længere anerkendes som beskyttet zone med hensyn til denne skadegører.

(3)

Af oplysninger fra Tjekkiet, Frankrig og Italien fremgår det, at Tjekkiet samt regionerne Champagne-Ardenne, Lorraine og Alsace i Frankrig og regionen Basilicata i Italien bør anerkendes som beskyttede zoner med hensyn til Grapevine flavescence dorée MLO, idet dette patogen ikke forekommer der.

(4)

Direktiv 2001/32/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I bilaget til direktiv 2001/32/EF foretages følgende ændringer:

1)

I litra c), punkt 01, udgår »Danmark«.

2)

Følgende indsættes som litra d), punkt 4:

»4.

Grapevine flavescence dorée MLO

Tjekkiet (indtil den 31. marts 2009), regionerne Champagne-Ardenne, Lorraine og Alsace i Frankrig (indtil den 31. marts 2009), regionen Basilicata i Italien (indtil den 31. marts 2009)«

Artikel 2

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. oktober 2007 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. november 2007.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/35/EF (EUT L 88 af 25.3.2006, s. 9).

(2)  EFT L 127 af 9.5.2001, s. 38. Senest ændret ved direktiv 2006/36/EF (EUT L 88 af 25.3.2006, s. 13).


Az oldal tetejére