Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007D1530

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1530/2007/EF af 24. oktober 2007 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUT L 337 af 21.12.2007, p. 1–1 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/1530/oj

21.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 1530/2007/EF

af 24. oktober 2007

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 26,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (2),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (fonden) for at vise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(3)

Forordning (EF) nr. 2012/2002 indeholder de bestemmelser, hvorefter fonden kan anvendes.

(4)

Tyskland og Frankrig har fremsendt anmodninger om anvendelse af fonden i forbindelse med to katastrofer, der er forårsaget af henholdsvis en voldsom storm og en tropisk cyklon —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2007 tages den Europæiske Unions Solidaritetsfond i anvendelse med henblik på tilvejebringelse af forpligtelses- og betalingsbevillinger på 172 195 985 EUR.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 24. oktober 2007.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

M. LOBO ANTUNES

Formand


(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.


Top