This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32007D0539
2007/539/EC: Commission Decision of 4 July 2007 terminating the anti-dumping proceeding concerning imports of certain camera systems originating in Japan
2007/539/EF: Kommissionens afgørelse af 4. juli 2007 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan
2007/539/EF: Kommissionens afgørelse af 4. juli 2007 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan
EUT L 198 af 31.7.2007, p. 32–34
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
31.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 198/32 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 4. juli 2007
om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan
(2007/539/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (grundforordningen), særlig artikel 9,
efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. NÆRVÆRENDE UNDERSØGELSE
(1) |
Kommissionen modtog den 4. april 2006 en klage, hvori det blev gjort gældende, at visse kamerasystemer med oprindelse i Japan blev indført til skadevoldende dumpingpriser. |
(2) |
Klagen blev indgivet af Grass Valley Nederland BV på vegne af producenter i Fællesskabet, der tegner sig for en betydelig del af Fællesskabets produktion af visse kamerasystemer, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. |
(3) |
Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at gøre det berettiget at indlede en antidumpingprocedure. |
(4) |
Kommissionen offentliggjorde en meddelelse (indledningsmeddelelsen) i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8525 80 19, ex 8528 49 35, ex 8528 49 91, ex 8528 59 90, ex 8529 90 92, ex 8529 90 97, ex 8537 10 91, ex 8537 10 99 og 8543 70 90 (KN-koder siden 1. januar 2007). |
(5) |
I indledningsmeddelelsen defineres den pågældende vare »visse kamerasystemer med oprindelse i Japan« som bestående af:
importeret enten samlet eller separat, og med oprindelse i Japan. Kamerasystemerne skal ikke nødvendigvis altid omfatte alle de ovennævnte komponenter. De forskellige ovennævnte komponenter (bortset fra kamerahovedet) af et kamerasystem kan ikke fungere separat og kan kun anvendes inden for en bestemt producents kamerasystem. Objektiver og recordere, som ikke er indbygget i samme hus som et kamerahoved, indgår ikke i definitionen af den pågældende vare. Den pågældende vare kan anvendes til fjernsynsudsendelse, indsamling af nyheder, digital filmproduktion eller andre professionelle anvendelser. Sidstnævnte omfatter (men er ikke begrænset til) anvendelse af disse systemer til udarbejdelse af undervisnings- og underholdningsmateriale, reklamer og dokumentarfilm, både til intern og ekstern distribution. |
(6) |
Varen, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 2042/2000, (3) dvs. fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan, tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 8525 80 19, ex 8528 49 35, ex 8528 49 91, ex 8528 59 90, ex 8529 90 92, ex 8529 90 97, ex 8537 10 91, ex 8537 10 99 og 8543 70 90 (KN-koder siden 1. januar 2007), er fuldt ud omfattet af ovenstående varedefinition. I december 2006 bekræftede Rådet ved forordning (EF) nr. 1910/2006 (4) disse foranstaltninger i forbindelse med en udløbsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2 (oprindelige foranstaltninger). De oprindelige foranstaltninger behandles i Rådets forordning (EF) nr. 906/2007 (5). |
(7) |
Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og importør- og eksportørsammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanterne for det pågældende eksportland, brugerne, forbrugerorganisationerne og klageren, producenterne i Fællesskabet, om indledningen af undersøgelsen. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og der blev sendt et spørgeskema til alle de berørte parter. |
B. TILBAGETRÆKNING AF KLAGEN OG AFSLUTNING AF PROCEDUREN
(8) |
Ved brev af 12. april 2007 til Kommissionen trak Grass Valley Nederland BV officielt sin klage tilbage. |
(9) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 1, kan en procedure afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse. |
(10) |
Kommissionen fandt, at proceduren burde afsluttes, da undersøgelsen ikke havde vist, at en sådan afslutning ikke vil være i Fællesskabets interesse. De berørte parter blev underrettet og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, hvoraf det fremgik, at en sådan afslutning ikke ville være i Fællesskabets interesse. |
(11) |
Kommissionen konkluderer derfor, at antidumpingproceduren vedrørende importen til Fællesskabet af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan bør afsluttes uden indførelse af antidumpingforanstaltninger. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det rådgivende udvalg — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE
Eneste artikel
Antidumpingproceduren vedrørende importen til Fællesskabet af visse kamerasystemer med oprindelse i Japan afsluttes.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2007.
På Kommissionens vegne
Peter MANDELSON
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).
(2) EUT C 117 af 18.5.2006, s. 8.
(3) EUT L 244 af 29.9.2000, s. 38. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1909/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 1).
(4) EUT L 365 af 21.12.2006, s. 7.
(5) Se side 1 i denne EUT.