EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007D0025

Kommissionens beslutning af 22. december 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza og transport af fugle holdt som selskabsdyr, der ledsager deres ejere, til Fællesskabet (meddelt under nummer K(2006) 6958) (EØS-relevant tekst)

OJ L 8, 13.1.2007, p. 29–34 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
OJ L 219M , 24.8.2007, p. 53–58 (MT)
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 081 P. 291 - 296
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 081 P. 291 - 296
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 033 P. 230 - 235

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 23/12/2019

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2007/25(1)/oj

13.1.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/29


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. december 2006

om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza og transport af fugle holdt som selskabsdyr, der ledsager deres ejere, til Fællesskabet

(meddelt under nummer K(2006) 6958)

(EØS-relevant tekst)

(2007/25/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (1), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter at der i 2004 udbrød aviær influenza i Sydøstasien forårsaget af en højpatogen virusstamme, vedtog Kommissionen en række beskyttelsesforanstaltninger over for denne sygdom. Disse foranstaltninger omfatter blandt andet Kommissionens beslutning 2005/759/EF af 27. oktober 2005 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza i bestemte tredjelande og transport fra tredjelande af fugle, der ledsager deres ejere (2). Beslutning 2005/759/EF anvendes indtil den 31. december 2006.

(2)

Udbrud af aviær influenza forårsaget af den højpatogene aviær influenzavirusstamme H5N1 bliver regelmæssigt påvist i visse lande, som er medlemmer af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), herunder lande, der ikke tidligere har været berørt. Sygdommen er derfor endnu ikke inddæmmet. Endvidere registreres der stadig tilfælde i forskellige lande rundt om i verden, hvor mennesker som følge af tæt kontakt med inficerede fugle bliver syge eller endda dør.

(3)

På anmodning fra Kommissionen afgav Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet på sit møde den 26. og 27. oktober 2006 en videnskabelig udtalelse om dyresundheds- og dyrevelfærdsrisici i forbindelse med import af vilde fugle bortset fra fjerkræ til Fællesskabet. I denne udtalelse gøres der opmærksom på risikoen for at sprede virussygdomme som for eksempel aviær influenza og Newcastle disease gennem import af andre fugle end fjerkræ, og der peges på mulige redskaber og løsningsmodeller, der kan reducere en identificeret dyresundhedsmæssig risiko i forbindelse med import af disse fugle. Desuden påpeges det, at det sjældent er muligt med sikkerhed at sondre mellem fugle, der er »fanget i naturen«, og fugle, der er »opdrættet i fangenskab«, idet mærkningsmetoder kan anvendes på de forskellige typer fugle, uden at det er muligt at sondre mellem dem.

(4)

Disse konklusioner gælder også for transport af fugle holdt som selskabsdyr fra tredjelande. For at sikre en klar sondring mellem fugle i fangenskab, der er fanget i naturen med henblik på import i kommercielt øjemed, og fugle holdt som selskabsdyr, bør der fortsat gælde strenge betingelser for transport af levende fugle holdt som selskabsdyr uanset oprindelsesland, således at man sikrer selskabsfuglenes status og hindrer disse virussygdomme i at sprede sig. Anvendelsen af foranstaltningen i beslutning 2005/759/EF bør derfor forlænges indtil den 31. december 2007.

(5)

Beslutning 2005/759/EF er blevet ændret flere gange, siden den trådte i kraft. Af hensyn til klarheden i fællesskabslovgivningen bør beslutning 2005/759/EF ophæves og erstattes med nærværende beslutning.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Transport fra tredjelande

1.   Medlemsstaterne tillader kun transport af levende fugle holdt som selskabsdyr fra tredjelande, hvis sendingen består af højst 5 fugle, og:

a)

fuglene kommer fra et OIE-medlemsland, som hører under en af de regionale kommissioner, der er anført i del A i bilag I, eller

b)

fuglene kommer fra et OIE-medlemsland, som hører under en af de regionale kommissioner, der er anført i del B i bilag I, på betingelse af at fuglene

i)

har været holdt i 30 dages isolation forud for eksport på afsendelsesstedet i et tredjeland, der er opført i Rådets beslutning 79/542/EØF (3), eller

ii)

anbringes i 30 dages karantæne efter import i bestemmelsesmedlemsstaten på steder, der er godkendt i henhold til artikel 3, stk. 4, i Kommissionens beslutning 2000/666/EF (4), eller

iii)

inden for de sidste 6 måneder og senest 60 dage før afsendelsen fra det pågældende tredjeland er blevet vaccineret og mindst én gang genvaccineret mod aviær influenza ifølge producentens anvisninger ved anvendelse af en H5-vaccine, der er godkendt til den pågældende art, eller

iv)

har været holdt i isolation i mindst 10 dage forud for eksport og er blevet testet med henblik på påvisning af H5N1-antigen eller -genom som foreskrevet i kapitel 2.1.14 i Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals i en prøve, der er udtaget tidligst på isolationsperiodens tredje dag.

2.   At betingelserne i stk. 1 er overholdt, skal attesteres af en embedsdyrlæge (på basis af ejerens erklæring, når det drejer sig om betingelserne i stk. 1, litra b), nr. ii) i afsendelsestredjelandet efter certifikatmodellen i bilag II.

3.   Veterinærcertifikatet suppleres med en erklæring fra ejeren eller dennes repræsentant i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 2

Veterinærkontrol

1.   Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at fugle holdt som selskabsdyr, der transporteres til Fællesskabets område fra et tredjeland, underkastes dokumentkontrol og identitetskontrol af de kompetente myndigheder på rejsendes indgangssted til Fællesskabets område.

2.   Medlemsstaterne udpeger de i stk. 1 omhandlede myndigheder, som har ansvaret for denne kontrol, og underretter straks Kommissionen herom.

3.   De enkelte medlemsstater udarbejder en liste over indgangssteder, jf. stk. 1, og sender den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.

4.   Hvis kontrollen viser, at dyrene ikke opfylder kravene i denne beslutning, anvendes artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 998/2003.

Artikel 3

Denne beslutning gælder ikke for transport til Fællesskabets område af fugle, der ledsager deres ejere, fra Andorra, Færøerne, Grønland, Island, Kroatien, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz eller Vatikanstaten.

Artikel 4

Medlemsstaterne træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning og offentliggøre foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 5

Beslutning 2005/759/EF ophæves.

Artikel 6

Denne beslutning gælder indtil den 31. december 2007.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1467/2006 (EUT L 274 af 5.10.2006, s. 3).

(2)  EUT L 285 af 28.10.2005, s. 52. Senest ændret ved beslutning 2006/522/EF (EUT L 205 af 27.7.2006, s. 28).

(3)  EFT L 146 af 14.6.1979, s. 15. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2006/463/EF (EUT L 183 af 5.7.2006, s. 20).

(4)  EUT L 278 af 31.10.2006, s. 26. Senest ændret ved beslutning 2002/279/EF (EUT L 99 af 16.4.2002, s. 17).


BILAG I

DEL A

OIE-medlemslande, der hører under OIE's regionale kommissioner, jf. artikel 1, stk. 1, litra a):

DEL B

OIE-medlemslande, der hører under OIE's regionale kommissioner, jf. artikel 1, stk. 1, litra b):

Afrika

Amerika

Asien, Fjernøsten og Oceanien

Europa

Mellemøsten


BILAG II

Image

Image


BILAG III

Erklæring fra ejeren af de pågældende fugle holdt som selskabsdyr eller dennes repræsentant

Undertegnede ejer (1) eller repræsentant for ejeren (1) erklærer følgende:

1.

Fuglene ledsages under hele transporten af en person, der har ansvaret for dyrene.

2.

Fuglene er ikke bestemt til kommercielle formål.

3.

I tidsrummet mellem veterinærkontrollen forud for transporten og fuglenes faktiske afsendelse forbliver fuglene isoleret fra eventuel kontakt med andre fugle.

4.

Fuglene har været holdt i de 30 dages isolation forud for transporten uden at komme i kontakt med fugle, der ikke er omfattet af dette certifikat (1).

5.

Jeg har indgået aftaler angående de 30 dages karantæne efter import på karantænestationen … , jf. rubrik I.12. i certifikatet (1).

… …

Sted og dato Underskrift


(1)  Det ikke relevante overstreges.


Top