This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006R1917
Commission Regulation (EC) No 1917/2006 of 19 December 2006 amending Regulation (EC) No 1342/2003 laying down special detailed rules for the application of the system of import and export licences for cereals and rice
Kommissionens forordning (EF) nr. 1917 /2006 af 19. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1342/2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris
Kommissionens forordning (EF) nr. 1917 /2006 af 19. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1342/2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris
EUT L 365 af 21.12.2006, p. 82–83
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 338M af 17.12.2008, p. 830–833
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2020; stiltiende ophævelse ved 32020R0760
21.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 365/82 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1917 /2006
af 19. december 2006
om ændring af forordning (EF) nr. 1342/2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 12, stk. 1,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (2), særlig artikel 10, stk. 2, og artikel 13, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (3) gælder for importlicenser i toldkontingentperioder, der begynder den 1. januar 2007. |
(2) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 (4) fastsætter for korn og ris bestemmelser, som supplerer eller fraviger bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (5), som er forskellige fra de fælles regler, der blev fastsat i forordning (EF) nr. 1301/2006. For at gøre reglerne mere klare og enkle for de erhvervsdrivende bør forordning (EF) nr. 1342/2003 tilpasses for at tage hensyn til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1301/2006 og for at præcisere, at forordning (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 1301/2006 gælder for de importtoldkontingenter, der omhandles i forordning (EF) nr. 1342/2003, medmindre andet er fastsat i den forordning. |
(3) |
Det bør endvidere for de importtoldkontingenter, der administreres på grundlag af importlicenser, anføres, hvilke særlige bestemmelser eller undtagelsesbestemmelser, der finder anvendelse for dem, og de pågældende særlige forvaltningsmæssige og administrative bestemmelser bør præciseres. Der bør således fastsættes særlige betingelser for fremsendelsen af de erhvervsdrivendes ansøgninger til Kommissionen, for de udstedte importlicensers gyldighedsperiode, for ikke-overdragelsen af disse licenser og for importlicensernes udstedelsesdato, som skal være den, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000. |
(4) |
Disse foranstaltninger bør anvendes fra den 1. januar 2007, som er den dato, fra hvilken foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 1301/2006 finder anvendelse. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1342/2003 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 1 tilføjes følgende stykke: »Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 1301/2006 (6) anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning. |
2) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Artikel 16, stk. 2, affattes således: »2. Med hensyn til andre importlicenser end dem, der er bestemt til administration af importtoldkontingenter og omfattet af forordning (EF) nr. 1301/2006, sender medlemsstaterne hver dag elektronisk ved hjælp af den formular, Kommissionen stiller til deres rådighed, og på de betingelser, der gælder for det af Kommissionen indførte edb-system, Kommissionen oplysninger om de af licenserne omfattede samlede mængder, opdelt efter oprindelse og produktkode, og, for blød hvede, efter kvalitetskategori. Oprindelsen anføres også i oplysningerne om importlicenserne for ris.« |
4) |
I bilag I ændres kolonnen »Gyldighedsperiode« således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2006
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).
(2) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96. Ændret ved forordning (EF) nr. 797/2006 (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 1).
(3) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.
(4) EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006 (EUT L 321 21.11.2006, s. 11).
(5) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006.
(6) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.«