Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1808

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1808/2006 af 7. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1615/2000 om en undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2454/93, hvad angår definitionen af begrebet varer med oprindelsesstatus i henhold til den generelle præferenceordning for at tage hensyn til den særlige situation i Nepal for visse tekstilvarer, der udføres fra dette land til Fællesskabet

    EUT L 343 af 8.12.2006, p. 73–74 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 338M af 17.12.2008, p. 802–804 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2008

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1808/oj

    8.12.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 343/73


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1808/2006

    af 7. december 2006

    om ændring af forordning (EF) nr. 1615/2000 om en undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2454/93, hvad angår definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« i henhold til den generelle præferenceordning for at tage hensyn til den særlige situation i Nepal for visse tekstilvarer, der udføres fra dette land til Fællesskabet

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1), særlig artikel 247,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), særlig artikel 76, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (3) indrømmede Fællesskabet Nepal generelle toldpræferencer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2454/93 fastlægger definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« til brug for den generelle præferenceordning. Forordning (EØF) nr. 2454/93 fastsætter imidlertid undtagelser fra denne definition til fordel for mindst udviklede præferenceberettigede lande, der anmoder Fællesskabet derom.

    (3)

    Der har siden 1997 været indrømmet Nepal en sådan undtagelse for visse tekstilvarer, senest ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1615/2000 (4). Gyldigheden af forordning (EF) nr. 1615/2000 er blevet forlænget til den 31. december 2006.

    (4)

    Ved brev af 17. juli 2006 anmodede Nepal om forlængelse af undtagelsen i overensstemmelse med artikel 76 i forordning (EØF) nr. 2454/93.

    (5)

    Da gyldigheden af forordning (EF) nr. 1615/2000 blev forlænget til den 31. december 2006, var der en forventning om, at der ville være nye og mere udviklingsvenlige GSP-oprindelsesregler i kraft før undtagelsens udløb. De nye GSP-oprindelsesregler forventes imidlertid ikke at blive vedtaget før den 31. december 2006.

    (6)

    Anvendelse af de i øjeblikket gældende GSP-oprindelsesregler ville få negative virkninger for investering og beskæftigelse i Nepal såvel som for landets eksisterende industris muligheder for at fortsætte eksporten til Fællesskabet.

    (7)

    Forlængelsens varighed bør tage hensyn til den tid, der er nødvendig til at vedtage og gennemføre nye GSP-oprindelsesregler. Af hensyn til de erhvervsdrivende både i Nepal og i Fællesskabet, der indgår kontrakter, og til den nepalesiske industris stabilitet bør undtagelsen forlænges for en periode, der gør det muligt at fortsætte eller indgå mere langsigtede kontrakter.

    (8)

    Undtagelsen bør derfor forlænges indtil den 31. december 2008. For imidlertid at sikre både Nepal og andre mindst udviklede lande en retfærdig behandling bør det stadige behov for undtagelse tages op igen, når der er vedtaget nye GSP-oprindelsesregler.

    (9)

    Forordning (EF) nr. 1615/2000 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (10)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I artikel 2 i forordning (EF) nr. 1615/2000 foretages følgende ændringer:

    1)

    I stk. 1 ændres datoen »31. december 2006« til »31. december 2008«.

    2)

    Stk. 2 affattes således:

    »Det stadige behov for undtagelse tages imidlertid op til fornyet behandling, når der er vedtaget nye oprindelsesregler i den generelle præferenceordning.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2007.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2006.

    På Kommissionens vegne

    László KOVÁCS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13).

    (2)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 402/2006 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 35).

    (3)  EUT L 169 af 30.6.2005, s. 1.

    (4)  EFT L 185 af 25.7.2000, s. 54. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2188/2004 (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 18).


    Top