Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1790

Kommissionens forordning (EF) nr. 1790/2006 af 5. december 2006 om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Tyrkiet foretager inden import til EF

EUT L 339 af 6.12.2006, p. 8–11 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2007; ophævet ved 32007R1580

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1790/oj

6.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 339/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1790/2006

af 5. december 2006

om godkendelse af den kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager, som Tyrkiet foretager inden import til EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1148/2001 af 12. juni 2001 om kontrol af overensstemmelse med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager (2) fastsættes betingelserne for godkendelse af den overensstemmelseskontrol, som tredjelande foretager inden import til EF, og som de anmoder om godkendelse af.

(2)

De tyrkiske myndigheder har sendt Kommissionen en anmodning om godkendelse af den kontrol, der foretages på vegne af det tyrkiske generaldirektorat for standardisering af udenrigshandelen. Det fremgår af anmodningen, at de nævnte kontroltjenester råder over personale, udstyr og anlæg i det nødvendige omfang for at kunne gennemføre kontrollen, og at de anvender metoder svarende til dem, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1148/2001, samt at de friske frugter og grøntsager, som eksporteres til EF fra Tyrkiet, overholder EF’s handelsnormer.

(3)

De oplysninger, som medlemsstaterne har sendt til Kommissionen, viser, at importen fra Tyrkiet af friske frugter og grøntsager i perioden 2001-2005 kun i ganske få tilfælde ikke har været i overensstemmelse med handelsnormerne.

(4)

Derfor bør den overensstemmelseskontrol, som Tyrkiet foretager, godkendes fra datoen for indførelsen af den procedure for administrativt samarbejde, der er fastsat i artikel 7, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1148/2001.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den kontrol, som Tyrkiet foretager af overensstemmelsen med handelsnormerne for friske frugter og grøntsager inden import til EF, godkendes efter artikel 7 i forordning (EF) nr. 1148/2001.

Artikel 2

Navn og adresse på den officielle myndighed og kontroltjeneste i Tyrkiet, jf. artikel 7, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1148/2001, er angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 3

De attester, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1148/2001, og som udstedes efter den kontrol, der er omhandlet i artikel 1 i nærværende forordning, skal udfærdiges på formularer som vist i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, af den meddelelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1148/2001, og som vedrører indførelsen af administrativt samarbejde mellem EF og Tyrkiet.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EFT L 156 af 13.6.2001, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 408/2003 (EUT L 62 af 6.3.2003, s. 8).


BILAG I

Officiel myndighed, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1148/2001:

Generaldirektoratet for standardisering af udenrigshandelen

Generaldirektør: Yavuz MOLLASALİHOĞLU

Chef for landbrugsafdelingen: Çiğdem KILIÇKAYA

Adresse: İnönü Bulv. No: 36 Oda no: 2118 06510 Emek/Ankara

Tlf. (90-312) 212 58 99

Fax (90-312) 212 68 64, (90-312) 205 09 18

E-mail: kilickayac@dtm.gov.tr

Kontroltjeneste, jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1148/2001:

Regionaldirektoratet for det vestlige Anatolien

Regionaldirektør: Muzaffer ERTÜRK

Adresse: Gazi Bulv. No: 126 Kat: 1 35230 Basmane/İzmir

Tlf. (90-232) 483 40 26

Fax (90-232) 483 772

E-mail: izmirbolge@dtm.gov.tr

Regionaldirektoratet for det sydlige Anatolien

Regionaldirektør: Şükrü ÇALIŞKAN

Adresse: Çakmak Cad. Buğdaycı Apt. No: 27 Kat: 6/32 Mersin

Tlf. (90-324) 237 97 18

Fax (90-324) 237 19 59

E-mail: mersinbolge@dtm.gov.tr

Regionaldirektoratet for det sydøstlige Anatolien

Regionaldirektør: M. Zihni DOĞAN

Adresse: Yeni Valilik Binası Kat: 5 No: 555 27330 Gaziantep

Tlf. (90-342) 230 78 52

Fax (90-342) 221 21 44

E-mail: gaziantepbolge@dtm.gov.tr

Regionaldirektoratet for Marmara

Regionaldirektør: Çağatay ÖZTÜRK

Adresse: Dış Ticaret Kompleksi D Blok K-1-2 Çobançeşme Mevkii Sanayi Cad

Yenibosna — Bahçelievler/İstanbul

Tlf. (90-212) 454 08 20

Fax (90-212) 454 08 22

E-mail: istanbulbolge@dtm.gov.tr

Regionaldirektoratet for den østlige del af Sortehavet

Regionaldirektør: Ö. Naci GENÇTÜRK

Adresse: Hükümet Konağı Üst Zemin Kat 61040 Trabzon

Tlf. (90-462) 230 19 82

Fax (90-462) 229 73 09

E-mail: izmirbolge@dtm.gov.tr

Regionaldirektoratet for det centrale Anatolien

Regionaldirektør: Caner SOLMAZ

Adresse: Mithatpaşa Cad. No: 18/4 Kızılay/Ankara

Tlf. (90-312) 430 61 08

Fax (90-312) 430 61 09

E-mail: ankarabolge@dtm.gov.tr


BILAG II

Forlæg til attest, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1148/2001

Image


Top