EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006R1754
Commission Regulation (EC) No 1754/2006 of 28 November 2006 laying down detailed rules for the granting of Community financial assistance to Community reference laboratories for feed and food and the animal health sector
Kommissionens forordning (EF) nr. 1754/2006 af 28. november 2006 om bestemmelser om EF-tilskud til EF-referencelaboratorier for foderstoffer, fødevarer og dyresundhedsområdet
Kommissionens forordning (EF) nr. 1754/2006 af 28. november 2006 om bestemmelser om EF-tilskud til EF-referencelaboratorier for foderstoffer, fødevarer og dyresundhedsområdet
EUT L 331 af 29.11.2006, p. 8–18
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO)
EUT L 314M af 1.12.2007, p. 364–374
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2011; ophævet ved 32011R0926
29.11.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 331/8 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1754/2006
af 28. november 2006
om bestemmelser om EF-tilskud til EF-referencelaboratorier for foderstoffer, fødevarer og dyresundhedsområdet
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 28, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
EF-referencelaboratorierne bistår Fællesskabet med udførelsen af de funktioner og opgaver, der er fastlagt i EF-veterinærlovgivning og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (2). |
(2) |
I henhold til artikel 32, stk. 7, i forordning (EF) nr. 882/2004 kan der ydes et EF-tilskud til EF-referencelaboratorierne i overensstemmelse med artikel 28 i beslutning 90/424/EØF. |
(3) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 156/2004 (3) fastsættes det, til hvilke udgifter, der afholdes af de EF-referencelaboratorier, som modtager tilskud i henhold til artikel 28 i beslutning 90/424/EØF, der kan ydes støtte, og hvilke procedurer der gælder for indberetning af udgifter og revision. |
(4) |
Omfanget af det årlige EF-tilskud til EF-referencelaboratoriernes arbejde fastsættes hvert år ved hjælp af specifikke beslutninger inden for veterinærmedicin og folkesundhed, dyresundhed og restkoncentrationer. |
(5) |
Da der vil blive foretaget en række ændringer af forordning (EF) nr. 156/2004, bør forordningen af hensyn til klarheden erstattes, idet der tages hensyn til forordning (EF) nr. 882/2004. |
(6) |
Disse ændringer vedrører navnlig indførelse af en partnerskabsaftale, som fastlægger parternes roller og ansvarsområder, en særlig aftale, en ajourføring af momsbestemmelserne samt en ajourføring af udgifterne til tjenesterejser og workshopper. |
(7) |
Denne partnerskabsaftale bør gælde i 5 år for at muliggøre udviklingen af et operationelt net af nationale referencelaboratorier inden for nye områder, udviklingen af nye analysemetoder og en korrekt evaluering af de nationale referencelaboratoriers resultater. |
(8) |
Med henblik på en sund økonomiforvaltning er det berettiget at anvende nærværende forordning fra begyndelsen af 2007. Laboratorierne bør dog gives mulighed for at ændre det foreløbige budget vedrørende 2007 i overensstemmelse med denne forordning. |
(9) |
Med henblik på finanskontrollen anvendes artikel 9, 36 og 37 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4). |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
I denne forordning fastsættes bestemmelser om EF-tilskud til driften af EF-referencelaboratorierne (i det følgende benævnt »laboratorier«), jf. artikel 28 i beslutning 90/424/EØF og artikel 32 i forordning (EF) nr. 882/2004, og til tilrettelæggelsen af workshopper.
Artikel 2
Rammeaftale om partnerskab
Forholdet mellem Kommissionen og laboratoriet er fastlagt i en partnerskabsaftale. Partnerskabsaftalen gælder i 5 år og ledsages af et flerårigt arbejdsprogram.
Artikel 3
Påtænkte aktiviteter og foreløbigt budget
1. EF-referencelaboratorierne fremlægger inden den 1. september hvert kalenderår (»n«) de påtænkte EF-aktiviteter for kalenderåret »n + 1« og forelægger Kommissionen det foreløbige budget for udgifterne i forbindelse med disse aktiviteter.
For regnskabsåret 2007 anses det foreløbige budget, der fremlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 156/2004, for at være fremlagt i henhold til nærværende forordning. Laboratorierne kan indtil den 15. december 2006 foretage ændringer af dette foreløbige budget i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning.
2. Laboratorierne fremlægger det foreløbige budget i elektronisk form i overensstemmelse med bilag I.
Artikel 4
Særlig aftale
1. Efter at Kommissionen har vedtaget den årlige beslutning om EF-tilskud, indgås der en særlig aftale mellem parterne. I denne aftale fastsættes blandt andet tilskuddets størrelse og samfinansieringsprocenten.
2. Udbetaling kan kun ske på betingelse af, at parterne har underskrevet aftalen.
Artikel 5
Forskud
Efter parternes undertegnelse af den særlige aftale kan der udbetales et forskud på 70 % af det samlede beløb til laboratoriets arbejde og tilrettelæggelse af workshopper efter anmodning herom fra støttemodtageren.
Artikel 6
Udbetaling af tilskuddet
Under forudsætning af at de godkendte arbejdsprogrammer gennemføres effektivt, og at støttemodtagerne forelægger de i artikel 10 og 14 nævnte rapporter inden for de deri fastsatte frister, udbetales restbeløbet eller det samlede EF-tilskud til laboratoriernes arbejde og tilrettelæggelse af workshopper efter godkendelse af disse rapporter.
Artikel 7
Bilag
1. Støttemodtageren opbevarer en bekræftet genpart af bilagene vedrørende de aktiviteter, hvortil der ydes EF-tilskud, navnlig fakturaer, lønsedler, tilstedeværelseslister samt dokumentation for forsendelse af prøver og for tjenesterejser i syv år.
2. De indberettede udgifter registreres af støttemodtageren i dennes driftsbogholderi, og støttemodtageren gemmer alle originale bilag i syv år til revisionsformål.
3. Bilagene til dokumentation for alle de udgifter, der fremgår af tilskudsansøgningen, sendes til Kommissionen, hvis denne anmoder herom.
Artikel 8
Kontrol
Med henblik på finanskontrollen anvendes artikel 9, 36 og 37 i forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.
KAPITEL II
LABORATORIERNES AKTIVITETER
Artikel 9
Støtteberettigelse
1. Der kan ydes tilskud til dækning af de udgifter vedrørende personale, underentrepriser, kapitalgoder, hjælpematerialer, forsendelse af prøver til sammenlignende undersøgelser, tjenesterejser og generalomkostninger, der er nødvendige for laboratoriernes aktiviteter.
2. Udgifterne i stk. 1 er støtteberettigede inden for de grænser, der er fastsat i Kommissionens årlige beslutning vedrørende tilskuddet, og i henhold til reglerne for støtteberettigelse fastsat i bilag II.
3. Enhver ændring i en udgiftsrubrik, som overstiger 10 % af dens beløb, kræver Kommissionens forudgående skriftlige godkendelse.
Artikel 10
Forelæggelse af rapporter vedrørende laboratoriernes aktiviteter
1. Det finansielle regnskab, forelagt i overensstemmelse med bilag III, og den tekniske rapport vedrørende laboratoriernes aktiviteter, som begge er attesteret af lederen, fremlægges senest den 31. marts i det år, der følger den periode, for hvilken der blev ydet tilskud (poststemplets dato er afgørende).
2. Overholdes tidsfristen i stk. 1 ikke, nedsættes tilskuddet med 25 % den 1. april, 50 % den 1. maj, 75 % den 1. juni og 100 % den 1. juli.
Artikel 11
Omregningskurs ved indgivelse af ansøgninger i national valuta
Omregningskursen for betalingsanmodninger vedrørende forskud og restbeløb i national valuta, der indsendes i måneden »n«, er kursen for den første dag i måneden »n«, som offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller kursen for den første forudgående dag, for hvilken man råder over en generel kursnotering.
Artikel 12
Moms
Moms, som støttemodtageren ikke kan få refunderet, betragtes som støtteberettiget udgift, forudsat at støttemodtageren ved undertegnelsen af den i artikel 4 nævnte særlige aftale forelægger en attestation fra medlemsstatens finansministerium eller fra en tilsvarende myndighed, hvori det bekræftes, at han ikke er afgiftspligtig eller er delvis afgiftspligtig, og at laboratoriets aktivitetsområde ikke er afgiftspligtigt.
KAPITEL III
GENNEMFØRELSE AF WORKSHOPPER
Artikel 13
Støtteberettigelse
1. For så vidt angår workshopper, er udgifter til rejsegodtgørelse og dagpenge for højst 32 deltagere, idet der skal inviteres mindst én person fra hver medlemsstat, støtteberettigede.
2. Udgifterne i stk. 1 er støtteberettigede inden for de grænser, der er fastsat i Kommissionens årlige beslutninger vedrørende EF-tilskuddet, og i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling 3F i bilag VII til Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (5) om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.
3. I behørigt begrundede tilfælde kan der dispenseres fra stk. 1 og 2 ved Kommissionens årlige beslutning om EF-tilskud.
Artikel 14
Forelæggelse af det finansielle regnskab vedrørende workshopper
1. Det finansielle regnskab vedrørende workshopper, forelagt i overensstemmelse med bilag IV, og den tekniske rapport, som begge er attesteret af lederen, fremlægges senest to måneder efter workshoppens afholdelse.
2. Overholdes tidsfristen i stk. 1 ikke, nedsættes tilskuddet med 25 % ved en forsinkelse på en måned i forhold til den fastsatte frist for forelæggelse af dokumenterne, 50 % ved en forsinkelse på to måneder, 75 % ved en forsinkelse på tre måneder og 100 % ved en forsinkelse på fire måneder.
Artikel 15
Omregningskurs ved indgivelse af ansøgninger i national valuta
Omregningskursen for betalingsanmodninger vedrørende forskud og restbeløb i national valuta er kursen for workshoppens første dag, som offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, eller kursen for den første forudgående dag, for hvilken man råder over en generel kursnotering.
KAPITEL IV
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 16
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 156/2004 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 17
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2007.
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, anvendes dog fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved beslutning 2006/53/EF (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37).
(2) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.
(3) EUT L 27 af 30.1.2004, s. 5.
(4) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 320/2006 (EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42)
(5) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
BILAG I
(artikel 3, stk. 2)
FORELØBIGT BUDGET FOR LABORATORIEUDGIFTER I FORBINDELSE MED EF-AKTIVITETER FOR PERIODEN
1. JANUAR TIL 31. DECEMBER …
Navn og adresse på EF-referencelaboratoriet:
Bankkonto, hvortil tilskuddet skal indbetales:
NB: Alle udgifter skal anføres i den nationale valuta.
1. PERSONALE
Kategori (1) |
Ansættelsesforhold (2) |
Månedlig bruttoløn (3) |
Tid, der er brugt på projektet (dage) (4) |
Støtteberettigede udgifter i alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I procent af laboratoriets samlede budget: …
2. UNDERENTREPRISER
Beskrivelse |
Udgifter eksl. moms |
Moms |
Samlede udgifter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I procent af laboratoriets samlede budget: …
3. KAPITALGODER
|
Beskrivelse |
Udgifter/værdi eksl. moms |
Moms |
Samlede udgifter/samlet værdi |
Købs- eller lejedato |
Leveringsdato |
% anvendt til projektet |
Årlige afskrivninger |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I procent af laboratoriets samlede budget: …
4. HJÆLPEMATERIALER
Beskrivelse efter type materialer (5) |
Udgifter eksl. moms |
Moms |
Samlede udgifter |
|
|
|
|
|
|
|
|
I procent af laboratoriets samlede budget: …
5. SAMMENLIGNENDE UNDERSØGELSER
Beskrivelse |
Udgifter eksl. moms |
Moms |
Samlede udgifter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6. TJENESTEREJSER
Beskrivelse |
Rejse |
Hotel |
Ophold |
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
7. GENERALOMKOSTNINGER
Udgifter i alt (rubrik 1-6 i alt): |
|
Generalomkostninger: 7 % |
|
Driftsudgifter i alt: |
|
8. WORKSHOP
|
Udgifter |
Deltagernes rejseudgifter: |
|
Dagpenge til deltagerne: |
|
Udgifter til workshop i alt: |
|
(1) Angives for hver af de personer, der er stillet til rådighed for projektet (seniorforsker, juniorforsker, tekniker osv.).
(2) Tjenestemand, kontraktansat osv. — for kontraktansat personale angives kontraktens start- og udløbsdato.
(3) Den faktiske månedlige bruttoløn (ikke løntabeller), herunder udgifter til sociale ordninger og andre bidrag, der fremgår af lønsedlen.
(4) Beregnet på grundlag af 220 dage pr. år.
(5) F.eks. reagenser, forsøgsdyr, mindre laboratorieleverancer osv.
BILAG II
(artikel 9, stk. 2)
Regler vedrørende støtteberettigelse for udgifter vedrørende personale, underentrepriser, kapitalgoder, hjælpematerialer, forsendelse af prøver til sammenlignende undersøgelser, tjenesterejser og generalomkostninger
1. Personale
Udgifter til personale uanset ansættelsesforhold vedrører kun faktisk afholdte lønudgifter (vederlag, løn, udgifter til sociale ordninger og pensionsbidrag) til personale, hvis arbejde udelukkende eller en del af tiden specifikt vedrører de fællesskabsopgaver, der er beskrevet i det godkendte arbejdsprogram.
Alle arbejdstimer vedrørende fællesskabsopgaver skal registreres og attesteres på grundlag af mindst 220 dage pr. år. Dette skal gøres mindst en gang om måneden af den projektleder, som er udpeget, eller af en behørigt bemyndiget ledende medarbejder hos støttemodtageren.
2. Underentrepriser
De støtteberettigede udgifter beregnes på grundlag af de faktiske udgifter, som er afholdt i den pågældende periode. Støttemodtageren skal også anføre, hvor stor en procentdel af laboratoriets samlede budget for underentrepriser de enkelte poster omfatter.
3. Kapitalgoder
Udgifter til køb eller leasing/leje af udstyr kan påføres som direkte udgifter. De godtgørelsesberettigede udgifter vedrørende leaset/lejet udstyr i undersøgelsens varighed må ikke overstige de godtgørelsesberettigede udgifter ved køb af det pågældende udstyr. De godtgørelsesberettigede udgifter beregnes som følger:
A |
= |
Den periode udtrykt i måneder, hvori udstyret skal anvendes til projektet, efter det er leveret. |
B |
= |
Afskrivningsperiode på 60 måneder (36 måneder for edb-udstyr, der koster under 25 000 EUR). |
C |
= |
Udgifter til udstyr. |
D |
= |
Procentuel anvendelse af udstyret til projektet. |
4. Hjælpematerialer
De støtteberettigede udgifter beregnes på grundlag af de faktiske udgifter, som er afholdt i den pågældende periode. Støttemodtageren skal også anføre, hvor stor en procentdel af laboratoriets samlede budget for hjælpematerialer de enkelte poster omfatter.
Alle andre udgifter til administration, forretningsrejser bortset fra tjenesterejser i henhold til punkt 6 og sekretariat betragtes som værende omfattet af »generalomkostninger«.
5. Forsendelse af prøver til sammenlignende undersøgelser
Godtgørelsen baseres på faktiske udgifter til forsendelse af prøver i forbindelse med sammenlignende undersøgelser.
6. Tjenesterejser
Rejse- og opholdsudgifter afholdt af laboratoriernes personale i forbindelse med tjenesterejser, der indgår som en del af det godkendte arbejdsprogram, refunderes på de betingelser, der er nævnt i artikel 13, stk. 2, i denne forordning.
7. Generalomkostninger
Et fast beløb på 7 % af de faktiske støtteberettigede udgifter baseret på alle de direkte udgifter anført ovenfor (rubrik 1-6) udbetales automatisk.
BILAG III
ATTESTERET FINANSIELT REGNSKAB
(artikel 10, stk. 1)
Fra …/…/… til …/…/…
Omregningskurs: (1 EUR = …)
Beslutningens referencenr.:
Støttemodtagerens navn og adresse:
Maksimalt årligt EF-tilskud:
Udgiftskategori |
Beløb i perioden (national valuta) |
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
Subtotal: |
|
||
|
|
||
I alt: |
|
Støttemodtagerens bekræftelse
Vi attesterer:
— |
at ovenstående udgifter er påløbet i forbindelse med de i beslutningen fastlagte opgaver, og at de har været nødvendige for en tilfredsstillende udførelse af disse opgaver |
— |
at der er tale faktisk afholdte udgifter, der er nøjagtigt bogført og støtteberettigede i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1754/2006 |
— |
at alle bilag for udgifterne er til rådighed til revisionsformål |
— |
at vi ikke anvender EF-tilskuddet med fortjeneste for øje. |
Dato: |
Dato: |
Den tekniske leders navn: |
Den økonomisk ansvarliges navn: |
Underskrift: |
Underskrift: |
OPDELING EFTER KATEGORI
(national valuta)
1. PERSONALE
Kategori |
Ansættelsesforhold |
Månedlig bruttoløn |
Tid, der er brugt på projektet (dage) |
Støtteberettigede udgifter i alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I procent af laboratoriets samlede budget: …
2. UNDERENTREPRISER
Beskrivelse |
Leverandør |
Udgifter eksl. moms |
Moms |
Samlede udgifter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I procent af laboratoriets samlede budget: …
3. KAPITALGODER
|
Beskrivelse |
Udgifter/værdi eksl. moms |
Moms |
Samlede udgifter/samlet værdi |
Købs- eller lejedato |
Leveringsdato |
% Anvendt til projektet |
Årlige afskrivninger |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I procent af laboratoriets samlede budget: …
4. HJÆLPEMATERIALER
Beskrivelse (oplysninger om hver udgiftspost (1)) |
Leverandør |
Udgifter eksl. moms |
Moms |
Samlede udgifter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I procent af laboratoriets samlede budget: …
5. SAMMENLIGNENDE UNDERSØGELSER
Beskrivelse |
Leverandør |
Udgifter eksl. moms |
Moms |
Samlede udgifter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6. TJENESTEREJSER
Beskrivelse |
Rejse |
Hotel |
Ophold |
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
7. GENERALOMKOSTNINGER
Udgifter i alt (rubrik 1-6 i alt): |
|
Generalomkostninger: 7 % |
|
8. I ALT
Driftsudgifter i alt: |
|
(1) Én udgiftspost pr. linje.
BILAG IV
FINANSIELT REGNSKAB VEDRØRENDE WORKSHOPPER
(artikel 14, stk. 1)
Workshop om …
Dato: …/…/200…
Starttidspunkt: …: …
Sluttidspunkt: …: …
Beslutningens referencenr.:
Støttemodtagerens navn og adresse:
Maksimalt tilskud:
Omregningskurs: (1 EUR = …)
Deltagere |
Rejse |
Dagpenge |
Rejseudgifter + dagpenge i alt |
||||
Navn |
Tog, fly eller bil |
I national valuta |
Omregnet til euro |
Antal dage |
Dagpenge |
I alt i euro |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
Støttemodtagerens bekræftelse
Vi attesterer:
— |
at der er tale om faktisk afholdte udgifter, der er nøjagtigt bogført og støtteberettigede i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1754/2006 |
— |
at alle bilag for udgifterne er til rådighed til revisionsformål |
— |
at vi ikke anvender EF-tilskuddet med fortjeneste for øje. |
Dato: |
Dato: |
Den tekniske leders navn: |
Den økonomisk ansvarliges navn: |
Underskrift: |
Underskrift: |