This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006R1739
Council Regulation (EC) No 1739/2006 of 23 November 2006 terminating the partial interim review of anti-dumping measures applicable to imports of silicon originating in the Russian Federation
Rådets forordning (EF) nr. 1739/2006 af 23. november 2006 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltninger vedrørende import af silicium med oprindelse i Den Russiske Føderation
Rådets forordning (EF) nr. 1739/2006 af 23. november 2006 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltninger vedrørende import af silicium med oprindelse i Den Russiske Føderation
EUT L 329 af 25.11.2006, p. 3–4
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 200M af 1.8.2007, p. 199–200
(MT)
In force
25.11.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 329/3 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1739/2006
af 23. november 2006
om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltninger vedrørende import af silicium med oprindelse i Den Russiske Føderation
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3,
under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
1. PROCEDURE
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 2229/2003 (2), blev der pålagt en endelig antidumpingtold på importen af silicium med oprindelse i Rusland. Den endelige antidumpingtold vedrørende importen fra virksomheden SKU LLC, Sual-Kremny-Ural, Kamensk, Ural, Rusland og den forretningsmæssigt forbundne virksomhed ZAO KREMNY, Irkutsk, Irkutsk, Rusland er på 22,7 %. Kommissionen har ved afgørelse 2004/445/EF (3) godtaget det af virksomhederne fremsatte tilsagn. |
1.2. Anmodning om interimsundersøgelse
(2) |
Den 6. februar 2006 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i medfør af artikel 11, stk. 3, i grundforordningen, for så vidt angår antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af silicium med oprindelse i Den Russiske Føderation. |
(3) |
Anmodningen om undersøgelse blev indgivet af virksomheden SKU LLC, Sual-Kremny-Ural, Kamensk, Ural, Rusland og den forretningsmæssigt forbundne virksomhed ZAO KREMNY, Irkutsk, Irkutsk, Rusland, (herefter benævnt »ansøgeren«), og var begrænset til at omfatte fastsættelsen af dumpingmargenen for så vidt angår ansøgeren. |
(4) |
Anmodningen indeholdt prima facie-bevis, hvoraf det fremgik, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne havde ændret sig, og at disse ændringer var af vedvarende art. |
(5) |
Kommissionen offentliggjorde derfor en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende (4) om indledning af en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af silicium med oprindelse i Den Russiske Føderation, og som i øjeblikket henhører under KN-kode 2804 69 00. |
(6) |
Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og sammenslutningen af EF-producenter om indledningen af undersøgelsen. De berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og der blev sendt spørgeskemaer til ansøgeren. |
(7) |
Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra den 1. april 2005 til den 31. marts 2006. |
2. TILBAGETRÆKNING AF ANMODNINGEN OG AFSLUTNING AF INTERIMSUNDERSØGELSEN
(8) |
Den 29. maj 2006, dvs. inden besvarelsen af spørgeskemaet, trak ansøgeren formelt sin klage tilbage. |
(9) |
Det blev overvejet, om det trods tilbagetrækningen var berettiget at fortsætte undersøgelsen på eget initiativ. Da anmodningen imidlertid var blevet trukket tilbage på et tidligt tidspunkt i undersøgelsen, forelå der ikke oplysninger om den aktuelle undersøgelsesperiode, og der forelå heller ikke foreløbige resultater, der ville have gjort det muligt på det tidspunkt at fortsætte undersøgelsen. |
(10) |
Det fremgår ikke af oplysningerne i ansøgerens anmodning, at afslutningen af den igangværende undersøgelse ikke er i Fællesskabets interesse. |
(11) |
Alle interesserede parter blev informeret om hensigten med hensyn til at afslutte den igangværende procedure. Én interesseret part hævdede, at ansøgeren fortsat eksporterede den pågældende vare til Fællesskabets til dumpingpris, og at undersøgelsen derfor burde fortsættes. Det bør imidlertid bemærkes, at afslutningen af denne undersøgelse ikke vil bevirke en ophævelse af de allerede gældende antidumpingforanstaltninger, der har til formål at genetablere en situation med fair handel. Derfor måtte denne påstand afvises. |
(12) |
To andre interesserede parter ønskede også, at undersøgelsen skulle fortsættes, så foranstaltningerne kunne ophæves i betragtning af en påstået forsyningsmangel i Fællesskabet. Dette argument er imidlertid uden for omfanget af denne undersøgelse, der er begrænset til en ny vurdering af dumpingmargenen for så vidt angår én eksportør. Derfor ville en videreførelse af undersøgelsen under ingen omstændigheder ændre omfanget af de foranstaltninger, der er gældende for andre eksportører. Spørgsmålet om forsyningsmangel vil derfor ikke kunne behandles i undersøgelsen på ikke-diskriminerende vis. |
(13) |
Det konkluderes derfor, at den nuværende interimsundersøgelse af de definitive antidumpingforanstaltninger vedrørende importen til Fællesskabet af silicium med oprindelse i Den Russiske Føderation bør afsluttes. De gældende antidumpingforanstaltninger over for ansøgeren bør bibeholdes uden indvirkning på varigheden af disse foranstaltninger — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Den delvise interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af silicium med oprindelse i Den Russiske Føderation i medfør af forordning (EF) nr. 2229/2003, afsluttes herved.
2. De gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende SKU LLC, Sual-Kremny-Ural, Kamensk, Ural, Rusland og ZAO KREMNY, Irkutsk, Irkutsk, Rusland, bibeholdes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2006.
På Rådets vegne
M. PEKKARINEN
Formand
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).
(2) EUT L 339 af 24.12.2003, s. 3. Ændret ved forordning (EF) nr. 821/2004 (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 1).
(3) EUT L 127 af 29.4.2004, s. 114.
(4) EUT C 82 af 5.4.2006, s. 64.