Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1544

Rådets forordning (EF) nr. 1544/2006 af 5. oktober 2006 om særlige foranstaltninger til fremme af avlen af silkeormslarver (kodificeret udgave)

EUT L 286 af 17.10.2006, pp. 1–3 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 335M af 13.12.2008, pp. 507–513 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/03/2008; ophævet ved 32007R1234

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1544/oj

17.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 286/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1544/2006

af 5. oktober 2006

om særlige foranstaltninger til fremme af avlen af silkeormslarver

(kodificeret udgave)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 845/72 af 24. april 1972 om særlige foranstaltninger til fremme af avlen af silkeormslarver (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Rådets forordning (EØF) nr. 827/68 af 28. juni 1968 om den fælles markedsordning for visse varer, der er anført i bilag II til traktaten (5), indeholder bestemmelserne om handel med silkeormslarver og silkespinderens æg, i hvilken forbindelse der dog ikke inden for Fællesskabet er fastsat nogen støtteforanstaltninger. Avlen af silkeormslarver er af økonomisk betydning for visse områder i Fællesskabet. Dette erhverv er for landmændene i disse områder en supplerende indtægtskilde. Der bør derfor træffes foranstaltninger, der kan bidrage til at sikre avlerne af silkeormslarver en rimelig indkomst.

(3)

Med henblik herpå bør der træffes foranstaltninger, der letter tilpasningen af udbuddet til markedets behov, og der bør ydes støtte til avl af silkeormslarver, som træder i stedet for enhver national støtteordning med hensyn til dette produkt. I betragtning af de særlige forhold ved avl af silkeormslarver bør der til denne støtte fastlægges en ordning med et fast beløb for hver kasse med silkeormsæg, der tages i anvendelse.

(4)

Fællesskabet bør i overensstemmelse med bestemmelserne om finansieringen af den fælles landbrugspolitik afholde de udgifter, der opstår for medlemsstaterne som følge af de forpligtelser, som anvendelsen af denne forordning medfører.

(5)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en støtte for silkeormslarver henhørende under KN-kode 0106 90 00 og for silkeormsæg henhørende under KN-kode 0511 99 90 , som avles i Fællesskabet.

2.   Støtten ydes til silkeormsavlerne for hver anvendt kasse med silkeormsæg på betingelse af, at kasserne indeholder en mindstemængde æg, som nærmere skal fastsættes, og at avlen af silkeormene fuldføres korrekt.

3.   Støttebeløbet pr. anvendt kasse med silkeormsæg fastsættes til 133,26 EUR.

Artikel 2

Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 4, stk. 2.

Gennemførelsesbestemmelserne skal navnlig vedrøre den mindstemængde, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, de oplysninger, som medlemsstaterne skal meddele Kommissionen, og enhver form for kontrolforanstaltninger, der tager sigte på at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder.

Artikel 3

Avlsåret for silkeormslarver begynder hvert år den 1. april og slutter det følgende år den 31. marts.

Artikel 4

1.   Kommissionen bistås af den Forvaltningskomité for Naturfibre, der er nedsat ved artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (7) (i det følgende benævnt „komitéen”).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 5

Bestemmelserne om finansieringen af den fælles landbrugspolitik gælder også for de i artikel 1 nævnte produkter.

Artikel 6

Forordning (EØF) nr. 845/72 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 5. oktober 2006.

På Rådets vegne

K. RAJAMÄKI

Formand


(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(3)   EFT L 100 af 27.4.1972, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1668/2000 (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 6).

(4)  Se bilag I.

(5)   EFT L 151 af 30.6.1968, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 865/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97). Berigtiget i EUT L 206 af 9.6.2004, s. 37.

(6)   EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)   EFT L 193 af 29.7.2000, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 953/2006 (EUT L 175 af 29.6.2006, s. 1).


BILAG I

Ophævet forordning med ændringer

Rådets forordning (EØF) nr. 845/72

(EFT L 100 af 27.4.1972, s. 1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 4005/87

(EFT L 377 af 31.12.1987, s. 48)

Rådets forordning (EØF) nr. 2059/92

(EFT L 215 af 30.7.1992, s. 19)

Rådets forordning (EF) nr. 1668/2000

(EFT L 193 af 29.7.2000, s. 6)


BILAG II

Sammenligningstabel

Forordning (EØF) nr. 845/72

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7

Bilag I

Bilag II


Top