Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1439

Kommissionens forordning (EF) nr. 1439/2006 af 29. september 2006 om fastsættelse af maksimumsstøtten for fløde, smør og koncentreret smør med henblik på den 17. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1898/2005

EUT L 271 af 30.9.2006, p. 5–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1439/oj

30.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1439/2006

af 29. september 2006

om fastsættelse af maksimumsstøtten for fløde, smør og koncentreret smør med henblik på den 17. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1898/2005

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2005 af 9. november 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår foranstaltninger til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør på EF's marked (2) kan interventionsorganerne ved løbende licitation sælge visse mængder interventionssmør, som de ligger inde med, og yde støtte for fløde, smør og koncentreret smør. I artikel 25 i nævnte forordning er det fastsat, at der på grundlag af de ved hver licitation indkomne bud fastsættes en minimumssalgspris for smør og en maksimumsstøtte for fløde, smør og koncentreret smør, der kan differentieres efter anvendelsesformålet, smørrets fedtindhold og iblandingsmetoden. Forarbejdningssikkerhedsstillelsen, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1898/2005, bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(2)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 17. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den i forordning (EF) nr. 1898/2005 fastsatte løbende licitation, fastsættes maksimumsstøtten for fløde, smør og koncentreret smør og forarbejdningssikkerhedsstillelsen, jf. henholdsvis artikel 25 og 28 i nævnte forordning, som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 30. september 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2006.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EUT L 308 af 25.11.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2107/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 20).


BILAG

Maksimumsstøtten for fløde, smør og koncentreret smør og forarbejdningssikkerhedstillelsen for den 17. særlige licitation, der afholdes i forbindelse med den løbende licitation, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1898/2005

(EUR/100 kg)

Formel

A

B

Iblandingsmetode

Med røbestoffer

Uden røbestoffer

Med røbestoffer

Uden røbestoffer

Maksimumsstøtte

Smør ≥ 82 %

18,5

15

17

15

Smør < 82 %

Koncentreret smør

22

18,5

22

Fløde

10

6,3

Forarbejdningssikkerhedsstillelse

Smør

20

19

Koncentreret smør

24

24

Fløde

11


Top