Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1330

Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2006 af 8. september 2006 om betaling af et supplerende forskud på udligningsstøtten for bananer i 2006

EUT L 247 af 9.9.2006, p. 9–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1330/oj

9.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 247/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1330/2006

af 8. september 2006

om betaling af et supplerende forskud på udligningsstøtten for bananer i 2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 4 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1858/93 af 9. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår reglerne om støtte til udligning af indkomsttab i forbindelse med markedsføring af bananer (2) er der fastsat betingelser for betaling af forskud på udligningsstøtten.

(2)

I artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 833/2006 af 2. juni 2006 om fastsættelse af udligningsstøtten for bananer, der blev produceret og markedsført i EF i 2005, og det faste forskud for 2006 (3) blev hvert forskud for de bananer, der markedsføres i 2006, fastsat til 4,13 EUR/100 kg.

(3)

For at tage hensyn til prisudviklingen på EF-markedet i forhold til 2005 og denne udviklings indvirkninger på den økonomiske situation for bananproducenterne i EF bør der betales et supplerende forskud for de mængder, der markedsføres i EF i 2006, uden at dette foregriber størrelsen af den udligningsstøtte, der senere skal fastsættes i henhold til artikel 12 i forordning (EØF) nr. 404/93 og bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1858/93. Det supplerende forskud bør betales mod, at der stilles sikkerhed i henhold til bestemmelserne i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 1858/93.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Producentmedlemsstaterne betaler et supplerende forskud på den udligningsstøtte, der er fastsat i artikel 12 i forordning (EØF) nr. 404/93, for 2006 på 7,13 EUR/100 kg for de mængder, der markedsføres i EF i 2006.

Det supplerende forskud betales for markedsførte mængder, for hvilke der er indgivet ansøgning om udligningsstøtte for 2006.

Ansøgningen om betaling af det supplerende forskud ledsages af bevis for, at der er stillet en sikkerhed på 3,57 EUR/100 kg.

Det supplerende forskud betales for de bananer, der markedsføres i de første seks måneder af 2006, inden to måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)   EFT L 170 af 13.7.1993, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 789/2005 (EUT L 132 af 26.5.2005, s. 13).

(3)   EUT L 150 af 3.6.2006, s. 9.


Top