EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1203

Kommissionens forordning (EF) nr. 1203/2006 af 9. august 2006 om ændring af bilag V til Rådets forordning (EF) nr. 1440/2005 for så vidt angår de kvantitative lofter for visse stålprodukter

EUT L 219 af 10.8.2006, p. 3–4 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 314M af 1.12.2007, p. 158–159 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1203/oj

10.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 219/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1203/2006

af 9. august 2006

om ændring af bilag V til Rådets forordning (EF) nr. 1440/2005 for så vidt angår de kvantitative lofter for visse stålprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1440/2005 af 12. juli 2005 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Ukraine og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2266/2004 (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. juli 2005 indgik Det Europæiske Fællesskab og Ukraines regering en aftale om handel med visse stålprodukter (2) (herefter benævnt »aftalen«).

(2)

Ifølge aftalens artikel 3, stk. 3, kan mængder under de kvantitative lofter, som ikke udnyttes i løbet af et kalenderår, overføres til det følgende kalenderår med indtil 10 % af det relevante kvantitative loft, der er fastsat i bilag III til aftalen.

(3)

Ifølge aftalens artikel 3, stk. 4, kan indtil 15 % af det kvantitative loft for en given produktgruppe overføres til en eller flere andre produktgrupper.

(4)

Ukraine har inden de i aftalen fastsatte tidsfrister meddelt Fællesskabet, at det ønsker at gøre brug af bestemmelserne i artikel 3, stk. 3 og 4. Der bør foretages de nødvendige tilpasninger af de kvantitative lofter for 2006 som følge af Ukraines anmodning.

(5)

Forordning (EF) nr. 1440/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De kvantitative lofter for 2006 i bilag V til forordning (EF) nr. 1440/2005 fastsættes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tiendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. august 2006.

På Kommissionens vegne

Peter MANDELSON

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 232 af 8.9.2005, s. 1.

(2)  EUT L 232 af 8.9.2005, s. 42.


BILAG

KVANTITATIVE LOFTER FOR 2006

(tons)

Produkter

2006

SA. Fladvalsede produkter

SA1. Bredbånd

168 750

SA2. Tykke plader

364 320

SA3. Andre fladvalsede produkter

109 125

SB. Lange produkter

SB1. Profiler

32 639

SB2. Valsetråd

138 592

SB3. Andre lange produkter

251 554

NB: SA og SB er produktkategorier.

SA1-SA3 og SB1-SB3 er produktgrupper.


Top