Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0991

    Kommissionens forordning (EF) nr. 991/2006 af 30. juni 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1870/2005 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg fra tredjelande

    EUT L 179 af 1.7.2006, p. 15–17 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 330M af 9.12.2008, p. 349–351 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/05/2007; stiltiende ophævelse ved 32007R0341

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/991/oj

    1.7.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 179/15


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 991/2006

    af 30. juni 2006

    om ændring af forordning (EF) nr. 1870/2005 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg fra tredjelande

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 31, stk. 2, og artikel 34, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og XXVIII i GATT fra 1994 (2), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2006/398/EF (3), er der for Kina fastsat en tilføjelse på 20 500 t til toldkontingentet for hvidløg henhørende under KN-kode 0703 20 00.

    (2)

    Den tilføjelse bør afspejles i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1870/2005 (4).

    (3)

    Erfaringerne har vist, at visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1870/2005 vedrørende referencemængde, definition af importører, importlicensansøgninger og oplysninger fra Kommissionen bør præciseres af hensyn til klarheden.

    (4)

    Forordning (EF) nr. 1870/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 1870/2005 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 2, stk. 5, litra c), affattes således:

    »c)

    for traditionelle importører, der ikke falder ind under litra a) eller b), den største mængde hvidløg, der er blevet importeret i en af de første tre afsluttede importperioder, hvor de har opnået importlicenser efter forordning (EF) nr. 565/2002 eller nærværende forordning.«

    2)

    I artikel 3 foretages følgende ændringer:

    a)

    Stk. 1 affattes således:

    »1.   Ved »traditionelle importører« forstås importører, det være sig fysiske eller juridiske personer, enkeltpersoner eller sammenslutninger af erhvervsdrivende, der er etableret i overensstemmelse med national ret, og som efter en medlemsstats opfattelse:

    a)

    har opnået licenser efter forordning (EF) nr. 565/2002 eller nærværende forordning i hver af de tre foregående afsluttede importperioder

    b)

    har importeret hvidløg til Fællesskabet i mindst to af de tre foregående afsluttede importperioder

    c)

    har importeret mindst 50 t frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 til Fællesskabet i den afsluttede importperiode forud for deres ansøgning.«

    b)

    Stk. 3, litra a), nr. i), affattes således:

    »i)

    de har importeret hvidløg fra andre oprindelseslande end de nye medlemsstater eller Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004 i mindst to af de tre foregående afsluttede importperioder«.

    3)

    Artikel 7, stk. 2, affattes således:

    »2.   Den samlede mængde, der er omfattet af ansøgninger om »A«-licens, der indgives af en ny importør i et kvartal, må ikke overstige 10 % af den i bilag I anførte samlede mængde for det pågældende kvartal og den pågældende oprindelse. De ansvarlige myndigheder afviser ansøgninger, der ikke opfylder denne betingelse.«

    4)

    Artikel 8, stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

    »Når nye importører har opnået importlicenser efter nærværende forordning eller forordning (EF) nr. 565/2002 i den tidligere, afsluttede importperiode, skal de fremlægge bevis for, at mindst 90 % af den mængde, de havde fået tildelt, rent faktisk er overgået til fri omsætning.«

    5)

    I artikel 17 foretages følgende ændringer:

    a)

    Stk. 2 udgår.

    b)

    Stk. 3 affattes således:

    »Kommissionen meddeler regelmæssigt medlemsstaterne på rette tidspunkt og måde, hvilke kontingentmængder der er udnyttet, og hvilke oplysninger den har modtaget efter artikel 12 og artikel 16, stk. 2.«

    6)

    Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juni 2006.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

    (2)  EUT L 154 af 8.6.2006, s. 24.

    (3)  EUT L 154 af 8.6.2006, s. 22.

    (4)  EUT L 300 af 17.11.2005, s. 19.


    BILAG

    »BILAG I

    For importperioden 2006/07

    Oprindelse

    Løbenr.

    Kontingent (tons)

    Første kvartal

    (juni-august)

    Andet kvartal

    (september-november)

    Tredje kvartal

    (december-februar)

    Fjerde kvartal

    (marts-maj)

    I alt

    Argentina

     

     

     

     

     

    19 147

    Traditionelle importører

    09.4104

    9 590

    3 813

    Nye importører

    09.4099

    4 110

    1 634

    I alt

     

     

     

    13 700

    5 447

    Kina

     

     

     

     

     

    33 700

    Traditionelle importører

    09.4105

    2 520

    2 520

    9 275

    9 275

    Nye importører

    09.4100

    1 080

    1 080

    3 975

    3 975

    I alt

     

    3 600

    3 600

    13 250

    13 250

    Andre lande

     

     

     

     

     

    6 023

    Traditionelle importører

    09.4106

    941

    1 960

    929

    386

    Nye importører

    09.4102

    403

    840

    398

    166

    I alt

     

    1 344

    2 800

    1 327

    552

    Tilsammen

    4 944

    6 400

    28 277

    19 249

    58 870


    For efterfølgende importperioder

    Oprindelse

    Løbenr.

    Kontingent (tons)

    Første kvartal

    (juni-august)

    Andet kvartal

    (september-november)

    Tredje kvartal

    (december-februar)

    Fjerde kvartal

    (marts-maj)

    I alt

    Argentina

     

     

     

     

     

    19 147

    Traditionelle importører

    09.4104

    9 590

    3 813

    Nye importører

    09.4099

    4 110

    1 634

    I alt

     

     

     

    13 700

    5 447

    Kina

     

     

     

     

     

    33 700

    Traditionelle importører

    09.4105

    6 108

    6 108

    5 688

    5 688

    Nye importører

    09.4100

    2 617

    2 617

    2 437

    2 437

    I alt

     

    8 725

    8 725

    8 125

    8 125

    Andre lande

     

     

     

     

     

    6 023

    Traditionelle importører

    09.4106

    941

    1 960

    929

    386

    Nye importører

    09.4102

    403

    840

    398

    166

    I alt

     

    1 344

    2 800

    1 327

    552

    Tilsammen

    10 069

    11 525

    23 152

    14 124

    58 870«


    Top