Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0769

Kommissionens forordning (EF) nr. 769/2006 af 19. maj 2006 om suspension af adgangen til at indgive ansøgninger om eksportlicens for C-sukker fra den 23. maj 2006 og om ændring af forordning (EF) nr. 493/2006, for så vidt angår overgangsforanstaltningerne for C-sukker

EUT L 134 af 20.5.2006, pp. 19–20 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 330M af 9.12.2008, pp. 306–307 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/769/oj

20.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/19


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 769/2006

af 19. maj 2006

om suspension af adgangen til at indgive ansøgninger om eksportlicens for C-sukker fra den 23. maj 2006 og om ændring af forordning (EF) nr. 493/2006, for så vidt angår overgangsforanstaltningerne for C-sukker

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 44, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I den aftale om landbrug, der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (2) i henhold til traktatens artikel 300, er der fastsat kvantitative og værdimæssige grænser for den støttede udførsel fra EF. Som følge af de konklusioner, som Verdenshandelsorganisationens (WTO) appelinstans drog den 19. maj 2005, skal udførslen af C-sukker medregnes inden for disse grænser. Der er indrømmet EF en frist til den 22. maj 2006 til at opfylde dets forpligtelser i WTO's regi.

(2)

Artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (3) omfatter bl.a. en forpligtelse til at udføre ikke overført C-sukker. Forordning (EF) nr. 318/2006, som anvendes fra den 1. juli 2006, indeholder ikke den samme forpligtelse for sukker, der er fremstillet uden for kvoterne i produktionsåret 2006/07. I artikel 44 i samme forordning åbnes der mulighed for dels at træffe overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra markedssituationen i produktionsåret 2005/06 til markedssituationen i produktionsåret 2006/07, dels at vedtage undtagelsesbestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at EF overholder sine internationale forpligtelser med hensyn til C-sukker, der er fremstillet i produktionsåret 2005/06.

(3)

I henhold til artikel 44 i forordning (EF) nr. 318/2006 sammenholdt med artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 493/2006 af 27. marts 2006 om overgangsforanstaltninger i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker og om ændring af forordning (EF) nr. 1265/2001 og (EF) nr. 314/2002 (4) sidestilles C-sukker, der er fremstillet i produktionsåret 2005/06, og som hverken kan overføres eller udføres, fra den 1. juli 2006 med sukker uden for kvoten, jf. forordning (EF) nr. 318/2006, der er fremstillet i produktionsåret 2006/07.

(4)

I henhold til artikel 27, stk. 14, i forordning (EF) nr. 1260/2001 sikres overholdelsen af de mængdemæssige begrænsninger, der følger af de i henhold til traktatens artikel 300 indgåede aftaler, på grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder.

(5)

På baggrund af Det Europæiske Fællesskabs forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne bør der derfor dels indrømmes en undtagelse fra forpligtelsen til at udføre C-sukkeret ved med virkning fra den 23. maj 2006 at suspendere adgangen til at indgive ansøgninger om eksportlicens for C-sukker, dels sikres en anvendelse af den overgangsordning, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EF) nr. 493/2006, på C-sukker, som ikke udføres i henhold til en eksportlicens.

(6)

Forordning (EF) nr. 493/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Adgangen til at indgive ansøgninger om eksportlicens for C-sukker i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1464/95 (5) suspenderes fra den 23. maj 2006. Ansøgninger om eksportlicens, der indgives i suspensionsperioden, afvises.

Eksportlicenser for C-sukker, der er udstedt, men ikke udnyttet den 22. maj 2006, kan returneres til det udstedende organ i gyldighedsperioden. I så fald frigives sikkerheden omgående uanset artikel 35 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 (6).

Artikel 2

I forordning (EF) nr. 493/2006 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Uden at det berører de beslutninger om overførsel, der træffes i henhold til artikel 1, betragtes C-sukker fra produktionsåret 2005/06, som ikke er udført i henhold til en eksportlicens, der er udstedt inden den 23. maj 2006, fra samme dato som sukker uden for kvoten, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 318/2006, der er fremstillet i produktionsåret 2006/07.«

2)

I artikel 13, stk. 2, tilføjes følgende punktum:

»Artikel 2 anvendes fra den 23. maj 2006.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 23. maj 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

(2)   EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

(3)   EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Ophævet ved forordning (EF) nr. 318/2006.

(4)   EUT L 89 af 28.3.2006, s. 11.

(5)   EFT L 144 af 28.6.1995, s. 14.

(6)   EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.


Top