EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0579

Kommissionens forordning (EF) nr. 579/2006 af 7. april 2006 om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (citroner)

EUT L 100 af 8.4.2006, p. 9–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/579/oj

8.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 579/2006

af 7. april 2006

om udstedelse af eksportlicenser af type B for frugt og grøntsager (citroner)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager (2), særlig artikel 6, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De vejledende mængder, for hvilke der kan udstedes eksportlicenser af type B, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 230/2006 (3).

(2)

I betragtning af de oplysninger, som Kommissionen råder over dags dato, er de vejledende mængder for citroner, som er fastsat for den igangværende eksportperiode, snart ved at blive overskredet. Denne overskridelse vil skade ordningen for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager.

(3)

For at råde bod på denne situation bør der ske en afvisning af ansøgninger om licenser af type B for citroner, der udføres efter den 7. april 2006, indtil udgangen af den igangværende eksportperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For citroner afvises de ansøgninger om eksportlicenser af type B, der indgives efter artikel 1 i forordning (EF) nr. 230/2006, og for hvilke produkternes udførselsangivelse blev antaget efter den 7. april 2006, men inden den 16. maj 2006.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 8. april 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2006.

På Kommissionens vegne

J. L. DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).

(3)  EUT L 39 af 10.2.2006, s. 10.


Top