31.3.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 509/2006

af 20. marts 2006

om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Produktion, tilvirkning og distribution af landbrugsprodukter og fødevarer indtager en vigtig plads i Fællesskabets økonomi.

(2)

Der bør tilskyndes til diversificering af landbrugsproduktionen. Fremme af traditionelle produkter med specifikke kendetegn kan være til betydelig gavn for økonomien i landdistrikterne, især i de ugunstigt stillede eller afsides beliggende områder, idet det både kan øge landbrugernes indkomst og fastholde landbefolkningen i disse områder.

(3)	For at det indre marked for fødevarer kan fungere godt, bør de erhvervsdrivende have mulighed for at øge markedsværdien af deres produkter, idet forbrugerne dog skal beskyttes mod uhæderlig forretningspraksis, og det skal sikres, at handelen foregår på loyale vilkår.

(4)

Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92 af 14. juli 1992 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler (2) definerer specificitetsattestering, og betegnelsen »garanti for traditionel specialitet« blev indført ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1848/93 (3), som fastlægger gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EØF) nr. 2082/92. Specificitetsattesteringen, som almindeligvis betegnes »garanteret traditionel specialitet«, gør det muligt at tilgodese forbrugernes efterspørgsel efter traditionelle produkter med specifikke kendetegn. Stillet over for et stort vareudbud og en mængde oplysninger om varerne bør forbrugerne, for bedre at kunne foretage et valg, have klare og kortfattede oplysninger om sådanne fødevarers specifikke kendetegn.

(5)

Af hensyn til klarheden bør udtrykket »specificitetsattestering« opgives til fordel for »garanteret traditionel specialitet«, som er nemmere at forstå, og for at tydeliggøre denne forordnings formål for såvel producenter som forbrugere bør »specificitet« defineres præcist, og der bør fastsættes en definition af udtrykket »traditionel«.

(6)

Visse producenter ønsker at udnytte markedsværdien af traditionelle landbrugsprodukter eller traditionelle fødevarer, som klart adskiller sig fra andre lignende produkter eller fødevarer ved kendetegn, der er særegne for netop dem. For at beskytte forbrugerne bør den garanterede traditionelle specialitet være underlagt kontrol. En sådan frivillig ordning, der sætter erhvervsdrivende i stand til at fremhæve kvaliteten af et landbrugsprodukt eller en fødevare i hele Fællesskabet, bør på enhver måde garantere, at eventuelle henvisninger til kvaliteten, der måtte blive anvendt i handelen, er korrekte.

(7)

Mærkning af landbrugsprodukter og fødevarer er underlagt de generelle regler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (4). For garanterede traditionelle specialiteter bør der dog i betragtning af disses specificitet fastsættes særlige supplerende bestemmelser. For at gøre det nemmere og hurtigere at genkende garanterede traditionelle specialiteter, der er produceret i Fællesskabet, bør det gøres obligatorisk at anvende angivelsen »garanteret traditionel specialitet« eller det tilknyttede EF-symbol i mærkningen, idet de erhvervsdrivende dog bør have en rimelig frist til at tilpasse sig dette krav.

(8)

For at kunne sikre, at garanterede traditionelle specialiteter til stadighed besidder deres specifikke kendetegn, bør producenter forenet i sammenslutninger selv definere de specifikke kendetegn i en varespecifikation. Producenter i tredjelande skal også kunne registrere garanterede traditionelle specialiteter.

(9)

Garanterede traditionelle specialiteter, der er beskyttet i Fællesskabet, bør være underlagt en kontrolordning baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (5), og kontrolordninger, der sikrer, at de erhvervsdrivende overholder varespecifikationen, før de markedsfører landbrugsprodukter og fødevarer.

(10)	For at kunne opnå beskyttelse bør garanterede traditionelle specialiteter registreres på fællesskabsplan. Opførelsen i et register bør også give de handelsdrivende og forbrugerne adgang til oplysninger.

(11)

De nationale myndigheder i den berørte medlemsstat bør gennemgå hver enkelt registreringsansøgning i henhold til fælles minimumsbestemmelser, der omfatter en indsigelsesprocedure på nationalt plan, så det sikres, at det pågældende landbrugsprodukt eller den pågældende fødevare har en traditionel karakter og specifikke kendetegn. Derefter bør Kommissionen foretage en gennemgang for at sikre en ensartet behandling af registreringsansøgninger fra medlemsstaterne og fra producenter i tredjelande.

(12)

For at effektivisere registreringsproceduren bør usaglige eller grundløse indsigelser afvises, og det bør præciseres, på hvilket grundlag Kommissionen vurderer, om de fremsendte indsigelser kan antages. Statsborgere i tredjelande med en legitim interesse bør have indsigelsesret efter samme kriterier som producenter i Fællesskabet. Disse kriterier bør vurderes i forhold til Fællesskabets område. I lyset af erfaringerne bør der ske en tilpasning af fristen for konsultationer i tilfælde af indsigelse.

(13)	Der bør fastsættes bestemmelser, som tydeliggør rækkevidden af den beskyttelse, der ydes i henhold til denne forordning, idet det navnlig bør præciseres, at denne forordning finder anvendelse med forbehold af eksisterende regler for varemærker og geografiske betegnelser.

(14)

For ikke at skabe ulige konkurrencevilkår bør alle producenter, også producenter i tredjelande, kunne anvende enten et registreret navn sammen med en bestemt betegnelse og i givet fald det EF-symbol, der er knyttet til angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, eller et navn, der er registreret som sådant, såfremt det landbrugsprodukt eller den fødevare, der produceres eller forarbejdes, er i overensstemmelse med den relevante varespecifikation, og såfremt de pågældende producenter benytter myndigheder eller organer til verifikation i overensstemmelse med denne forordning.

(15)	For at være attraktive for producenterne og pålidelige for forbrugerne bør angivelser vedrørende et landbrugsprodukts eller en fødevares specificitet nyde retlig beskyttelse og være underlagt kontrol.

16)	Medlemsstaterne bør kunne opkræve et gebyr til dækning af pådragne udgifter.

(17)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(18)

Det bør fastsættes, hvilke bestemmelser i denne forordning der finder anvendelse på registreringsansøgninger, som Kommissionen modtager inden forordningens ikrafttræden. Desuden bør de erhvervsdrivende have en rimelig frist til at tilpasse både de private kontrolorganer og mærkningen af de landbrugsprodukter og fødevarer, der markedsføres som garanterede traditionelle specialiteter.

(19)	For klarhedens og gennemskuelighedens skyld bør forordning (EØF) nr. 2082/92 ophæves og erstattes af nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning indeholder de bestemmelser, der skal være opfyldt, for at følgende landbrugsprodukter og fødevarer kan anerkendes som garanterede traditionelle specialiteter:

a)	de landbrugsprodukter bestemt til konsum, der er opført i bilag I til traktaten

b)	de fødevarer, der er opført i bilag I til denne forordning.

Bilag I til denne forordning kan ændres efter proceduren i artikel 18, stk. 2.

2.   Denne forordning berører ikke andre specifikke fællesskabsbestemmelser.

3.   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (7) finder ikke anvendelse på de garanterede traditionelle specialiteter, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne forordning forstås ved

a)	»specificitet«: det eller de kendetegn, hvorved et landbrugsprodukt eller en fødevare klart adskiller sig fra andre lignende landbrugsprodukter eller fødevarer i samme kategori

b)	»traditionel«: brug på EF-markedet i en periode af en sådan længde, at skikken kan påvises at være blevet videreført af en ny generation; denne periode skal svare til det, der almindeligvis betragtes som én generation, dvs. mindst 25 år

c)	»garanteret traditionel specialitet«: et traditionelt landbrugsprodukt eller en traditionel fødevare, hvis specificitet er anerkendt af Fællesskabet ved registrering efter denne forordning

d)	»sammenslutning«: enhver organisation, uanset retlig status eller sammensætning, af producenter eller forarbejdningsvirksomheder, der arbejder med samme landbrugsprodukt eller samme fødevare.

2.   Det eller de kendetegn, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan vedrøre produktets særlige egenskaber såsom fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske egenskaber eller produktets produktionsmetode eller specifikke betingelser, der skal gælde under produktionen.

Et landbrugsprodukts eller en fødevares præsentationsmåde anses ikke for et kendetegn i henhold til stk. 1, litra a).

Specificiteten som defineret i stk. 1, litra a), må ikke være begrænset til en kvalitativ eller kvantitativ sammensætning eller til en produktionsmåde, der er fastlagt i fællesskabsforskrifter eller nationale forskrifter, i standarder fastsat af standardiseringsorganer eller i frivillige standarder; denne regel finder dog ikke anvendelse, hvis den pågældende forskrift eller standard er indført for at definere et produkts specificitet.

Andre interesserede parter kan deltage i en sammenslutning som defineret i stk. 1, litra d).

Artikel 3

Register

Kommissionen fører et register over de garanterede traditionelle specialiteter, som er anerkendt i hele Fællesskabet efter denne forordning.

Registeret skal indeholde to lister over garanterede traditionelle specialiteter, alt efter om brugen af produktets eller fødevarens navn er forbeholdt producenter, der overholder varespecifikationen, eller ikke er forbeholdt sådanne producenter.

Artikel 4

Krav med hensyn til produkter og navne

1.   For at kunne optages i det i artikel 3 omhandlede register skal et landbrugsprodukt eller en fødevare enten være fremstillet af traditionelle råvarer eller være kendetegnet ved en traditionel sammensætning eller ved en produktions- og/eller forarbejdningsmåde, som afspejler en traditionel produktions- og/eller forarbejdningsform.

Et landbrugsprodukt eller en fødevare kan ikke registreres, hvis dets specificitet beror på herkomst eller geografisk oprindelse. Det er tilladt at anvende geografiske angivelser i et navn med forbehold af artikel 5, stk. 1.

2.   Et navn skal for at blive registreret

a)	enten i sig selv være specifikt

b)	eller udtrykke landbrugsproduktets eller fødevarens specificitet.

3.   Et specifikt navn som omhandlet i stk. 2, litra a), skal være traditionelt og i overensstemmelse med nationale bestemmelser eller have vundet hævd.

Et navn, der udtrykker specificitet som omhandlet i stk. 2, litra b), kan ikke registreres, hvis det

a)	udelukkende henviser til generelle anprisninger, der anvendes for en gruppe landbrugsprodukter eller fødevarer, eller som er omhandlet i en specifik fællesskabsforskrift

b)	er vildledende, f.eks. navnlig henviser til et indlysende kendetegn ved produktet eller til et kendetegn, der ikke svarer til varespecifikationen, og som derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets særlige kendetegn.

Artikel 5

Restriktioner i anvendelsen af navne

1.   Denne forordning finder anvendelse med forbehold af Fællesskabets eller medlemsstaternes bestemmelser om intellektuel ejendomsret, især bestemmelserne om geografiske betegnelser og varemærker.

2.   Navnet på en plantesort eller en dyrerace kan indgå i navnet på en garanteret traditionel specialitet, såfremt det ikke vildleder med hensyn til produktets art.

Artikel 6

Varespecifikation

1.   For at kunne betegnes som en garanteret traditionel specialitet (GTS) skal et landbrugsprodukt eller en fødevare være i overensstemmelse med en varespecifikation.

2.   Varespecifikationen skal indeholde følgende:

a)	det i artikel 4, stk. 2, omhandlede navn på et eller flere sprog med angivelse af, om sammenslutningen ansøger om registrering med eller uden forbehold med hensyn til brugen af navnet, og om den ansøger om at blive omfattet af artikel 13, stk. 3

b)	en beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren, herunder de vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske egenskaber

c)	en beskrivelse af den produktionsmetode, som producenterne skal følge, herunder eventuelt karakteren af og de særlige kendetegn ved de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden for forarbejdning af landbrugsproduktet eller fødevaren

d)	de væsentligste elementer, der definerer specificiteten og i givet fald det anvendte referencegrundlag

e)	de væsentligste elementer, der viser den traditionelle karakter som omhandlet i artikel 4, stk. 1, første afsnit

f)	minimumskravene og procedurerne for verifikation af specificiteten.

Artikel 7

Registreringsansøgning

1.   Kun en sammenslutning kan indgive en ansøgning om registrering af en garanteret traditionel specialitet.

Flere sammenslutninger fra forskellige medlemsstater eller tredjelande kan indgive en fælles ansøgning.

2.   En sammenslutning kan kun indgive en registreringsansøgning for de landbrugsprodukter eller fødevarer, den producerer eller tilvirker.

3.   Registreringsansøgningen skal mindst indeholde følgende:

a)	navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

b)	den i artikel 6 omhandlede varespecifikation

c)	navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer overholdelsen af kravene i varespecifikationen, med en angivelse af deres specifikke opgaver

d)	de dokumenter, der viser produktets specificitet og traditionelle karakter.

4.   Hvis sammenslutningen er etableret i en medlemsstat, indgives ansøgningen til den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaten gennemgår ansøgningen på passende vis for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning.

5.   I forbindelse med den i stk. 4, andet afsnit, omhandlede gennemgang iværksætter medlemsstaten en national indsigelsesprocedure, der omfatter en hensigtsmæssig offentliggørelse af ansøgningen og et rimeligt tidsrum, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod ansøgningen.

Medlemsstaten overvejer i lyset af de i artikel 9, stk. 3, første afsnit, anførte kriterier, om de modtagne indsigelser kan antages.

6.   Anser medlemsstaten kravene i artikel 4, 5 og 6 for opfyldt, sender den Kommissionen

a)	navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

b)	den i artikel 6 omhandlede varespecifikation

c)	navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer overholdelsen af kravene i varespecifikationen, med en angivelse af deres specifikke opgaver

d)	en erklæring fra medlemsstaten om, at sammenslutningens ansøgning efter dens opfattelse opfylder de betingelser, der er fastsat i denne forordning, og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

7.   En ansøgning vedrørende et landbrugsprodukt eller en fødevare, der indgives af en sammenslutning i et tredjeland, sendes til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder og skal indeholde de i stk. 3 omhandlede oplysninger.

8.   De i denne artikel omhandlede dokumenter, der sendes til Kommissionen, affattes på et af EU-institutionernes officielle sprog eller ledsages af en bekræftet oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 8

Kommissionens gennemgang

1.   Kommissionen gennemgår på passende vis den ansøgning, den har modtaget i henhold til artikel 7, for at efterprøve, om den er berettiget og opfylder de i denne forordning fastsatte betingelser. Denne gennemgang bør ikke tage mere end 12 måneder.

Kommissionen gør hver måned en liste over de navne, for hvilke der er indgivet registreringsansøgning, offentligt tilgængelig med angivelse af datoen for indgivelsen til Kommissionen.

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til stk. 1, første afsnit, anses de i denne forordning fastsatte betingelser for opfyldt, offentliggør den de i artikel 7, stk. 3, litra a), b) og c), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.

I modsat fald beslutter Kommissionen efter proceduren i artikel 18, stk. 2, at afslå registreringsansøgningen.

Artikel 9

Indsigelser

1.   Inden seks måneder efter datoen for den i artikel 8, stk. 2, første afsnit, fastsatte offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til Kommissionen gøre indsigelse mod den påtænkte registrering.

2.   Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den, der har ansøgt om registreringen, eller i et tredjeland, kan også ved at indgive en behørigt begrundet erklæring gøre indsigelse mod den påtænkte registrering.

For fysiske eller juridiske personer, som er etableret eller har bopæl i en medlemsstat, indgives en sådan erklæring til den pågældende medlemsstat inden for en frist, som muliggør en indsigelse efter stk. 1.

For fysiske eller juridiske personer, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgives en sådan erklæring til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for den i stk. 1 fastsatte frist.

3.   Indsigelser kan kun antages, hvis Kommissionen har modtaget dem inden for den i stk. 1 fastsatte frist, og de viser,

a)	at de betingelser, der er omhandlet i artikel 2, 4 og 5, ikke er opfyldt, eller

b)	såfremt der er tale om en ansøgning efter artikel 13, stk. 2, at navnet anvendes lovligt og er vitterlig kendt og økonomisk afgørende for lignende landbrugsprodukter eller fødevarer.

Kommissionen efterprøver, om indsigelserne kan antages.

Kriterierne i første afsnit skal vurderes i forhold til Fællesskabets område.

4.   Hvis Kommissionen ikke modtager nogen indsigelse, der kan antages efter stk. 3, registrerer den navnet.

Registreringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når en indsigelse kan antages efter stk. 3, opfordrer Kommissionen de berørte parter til at indlede passende konsultationer.

Hvis de berørte parter når til enighed inden for seks måneder, meddeler de Kommissionen alle de faktorer, der muliggjorde enigheden, herunder ansøgerens og den indsigende parts synspunkter. Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til artikel 8, stk. 2, ikke er ændret eller kun ændret i mindre omfang, følger Kommissionen den procedure, der er fastsat i nærværende artikels stk. 4. I modsat fald foretager Kommissionen igen den i artikel 8, stk. 1, omhandlede gennemgang.

Hvis der ikke opnås enighed, træffer Kommissionen afgørelse efter proceduren i artikel 18, stk. 2, under hensyntagen til god skik og sædvane og den faktiske risiko for forveksling.

Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

6.   De i denne artikel omhandlede dokumenter, der sendes til Kommissionen, affattes på et af EU-institutionernes officielle sprog eller ledsages af en bekræftet oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 10

Annullering

Hvis Kommissionen efter de i artikel 19, stk. 1, litra f), omhandlede gennemførelsesbestemmelser finder, at betingelserne i varespecifikationen for et landbrugsprodukt eller en fødevare, der er anerkendt som garanteret traditionel specialitet, ikke længere er overholdt, indleder den proceduren i artikel 18, stk. 2, med henblik på annullering af registreringen og offentliggør annulleringen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11

Ændring af en varespecifikation

1.   Der kan ansøges om ændring af en varespecifikation af en medlemsstat efter anmodning fra en sammenslutning, der er etableret på dens område, eller af en sammenslutning, der er etableret i et tredjeland. I sidstnævnte tilfælde sendes ansøgningen til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder.

Ansøgningen skal påvise en legitim økonomisk interesse og skal beskrive de ændringer, der ønskes, med en angivelse af begrundelsen.

Ansøgninger om godkendelse af en ændring behandles efter den procedure, der er fastsat i artikel 7, 8 og 9.

Hvis de foreslåede ændringer kun er af mindre omfang, træffer Kommissionen dog afgørelse om godkendelse af ændringen uden at følge den procedure, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, og artikel 9.

Kommissionen offentliggør, når det er hensigtsmæssigt, ændringerne af mindre omfang i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Medlemsstaten sørger for, at alle de producenter eller forarbejdningsvirksomheder, der anvender den varespecifikation, for hvilken der er ansøgt om en ændring, underrettes om offentliggørelsen. Ud over indsigelser omhandlet i artikel 9, stk. 3, kan indsigelser, der påviser en økonomisk interesse i produktionen af den garanterede traditionelle specialitet, antages.

3.   Når ændringen vedrører en midlertidig ændring i varespecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, sendes ansøgningen til Kommissionen af medlemsstaten efter anmodning fra en producentsammenslutning eller af en sammenslutning, der er etableret i et tredjeland. Den procedure, der er fastsat i stk. 1, fjerde afsnit, finder anvendelse.

Artikel 12

Navne, angivelser og symboler

1.   Kun producenter, som overholder varespecifikationen, må henvise til en garanteret traditionel specialitet i mærkningen, reklamen eller andre dokumenter, der vedrører et landbrugsprodukt eller en fødevare.

2.   Når der henvises til en garanteret traditionel specialitet i mærkningen af et landbrugsprodukt eller en fødevare, der er produceret i Fællesskabet, skal det registrerede navn ledsaget af enten EF-symbolet eller angivelsen »garanteret traditionel specialitet« anføres på mærkningen.

3.   Den i stk. 2 omhandlede angivelse er fakultativ i mærkningen af garanterede traditionelle specialiteter, der er produceret uden for Fællesskabet.

Artikel 13

Bestemmelser vedrørende det registrerede navn

1.   Fra datoen for den i artikel 9, stk. 4 eller 5, fastsatte offentliggørelse må et navn opført i det i artikel 3 omhandlede register kun anvendes til at identificere det landbrugsprodukt eller den fødevare, som svarer til varespecifikationen, som en garanteret traditionel specialitet i overensstemmelse med artikel 12. Registrerede navne kan dog fortsat anvendes i mærkningen af produkter, der ikke svarer til den registrerede varespecifikation, men angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, forkortelsen »GTS« eller det tilknyttede EF-symbol må ikke anføres.

2.   Dog kan en garanteret traditionel specialitet registreres, således at navnet er forbeholdt et landbrugsprodukt eller en fødevare, som svarer til den offentliggjorte varespecifikation, såfremt sammenslutningen har anmodet om dette i sin registreringsansøgning, og den procedure, der er fastsat i artikel 9, ikke har vist, at navnet anvendes lovligt og er vitterlig kendt og økonomisk afgørende for lignende landbrugsprodukter eller fødevarer. Fra datoen for den i artikel 9, stk. 4 eller 5, fastsatte offentliggørelse må navnet, selv uden angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, forkortelsen »GTS« eller det tilknyttede EF-symbol, ikke længere anvendes i mærkningen af lignende landbrugsprodukter eller fødevarer, der ikke opfylder den registrerede varespecifikation.

3.   For navne, for hvilke der er ansøgt om registrering på ét sprog, kan sammenslutningen i varespecifikationen fastsætte, at mærkningen ved produktets markedsføring ud over produktets navn på originalsproget kan indeholde en angivelse på de andre officielle sprog af, at produktet er fremstillet efter traditionen i den region, den medlemsstat eller det tredjeland, hvor ansøgningen stammer fra.

Artikel 14

Offentlig kontrol

1.   Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at kontrollere de forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at alle erhvervsdrivende, der overholder denne forordning, er berettigede til at være omfattet af en ordning for offentlig kontrol.

3.   Kommissionen gør navne og adresser på de i stk. 1 eller i artikel 15 omhandlede myndigheder og organer offentligt tilgængelige og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

Artikel 15

Verifikation af overholdelsen af varespecifikationerne

1.   For landbrugsprodukter og fødevarer, der er produceret i Fællesskabet, sikres verifikationen af overholdelsen af varespecifikationerne, inden de pågældende produkter og varer markedsføres, af:

—	en eller flere kompetente myndigheder omhandlet i artikel 14 og/eller

—	et eller flere kontrolorganer som omhandlet i artikel 2 i forordning (EF) nr. 882/2004, der virker som produktcertificeringsorgan.

Udgifterne til en sådan verifikation af overholdelsen af varespecifikationerne afholdes af de erhvervsdrivende, der kontrolleres.

2.   For landbrugsprodukter og fødevarer, der er produceret i et tredjeland, sikres verifikationen af overholdelsen af varespecifikationerne, inden de pågældende produkter og varer markedsføres, af:

—	en eller flere offentlige myndigheder udpeget af det berørte tredjeland og/eller

—	et eller flere produktcertificeringsorganer.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede produktcertificeringsorganer skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle kriterier for organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed.

4.   Hvis de i stk. 1 og 2 omhandlede myndigheder har valgt at verificere overholdelsen af varespecifikationerne, skal de give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

Artikel 16

Producentanmeldelser til de udpegede myndigheder eller organer

1.   En producent i en medlemsstat, som for første gang agter at producere en garanteret traditionel specialitet, skal, uanset om han tilhører den sammenslutning, der indgav den oprindelige ansøgning, på forhånd underrette de udpegede myndigheder eller organer i den medlemsstat, hvor han er etableret, jf. artikel 14, stk. 3, efter anvisning fra de i artikel 14, stk. 1, omhandlede kompetente myndigheder.

2.   En producent i et tredjeland, som for første gang agter at producere en garanteret traditionel specialitet, skal, uanset om han tilhører den sammenslutning, der indgav den oprindelige ansøgning, på forhånd underrette de udpegede myndigheder eller organer, jf. artikel 14, stk. 3, eventuelt efter anvisning fra producentsammenslutningen eller myndigheden i det pågældende tredjeland.

Artikel 17

Beskyttelse

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på retlig beskyttelse mod enhver form for misbrug eller vildledende anvendelse af angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, forkortelsen »GTS« og det tilknyttede EF-symbol samt mod enhver efterligning af registrerede navne, der er forbeholdt bestemte landbrugsprodukter og fødevarer i henhold til artikel 13, stk. 2.

2.   Registrerede navne beskyttes mod enhver praksis, der vil kunne vildlede forbrugerne, herunder praksis, der lader formode, at et landbrugsprodukt eller en fødevare er en garanteret traditionel specialitet anerkendt af Fællesskabet.

3.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de på nationalt plan anvendte varebetegnelser ikke kan forveksles med registrerede navne, der er forbeholdt bestemte landbrugsprodukter og fødevarer i henhold til artikel 13, stk. 2.

Artikel 18

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Garanterede Traditionelle Specialiteter.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 19

Gennemførelsesbestemmelser og overgangsforanstaltninger

1.   Efter proceduren i artikel 18, stk. 2, vedtages der bestemmelser for gennemførelsen af denne forordning. Sådanne bestemmelser skal navnlig regulere følgende aspekter:

a)	de i artikel 6, stk. 2, omhandlede oplysninger, som varespecifikationen skal indeholde

b)	indgivelsen af en registreringsansøgning efter artikel 7, stk. 1, foretaget af sammenslutninger i forskellige medlemsstater eller tredjelande

c)	fremsendelsen til Kommissionen af registreringsansøgninger omhandlet i artikel 7, stk. 3 og 6, og i artikel 7, stk. 7, og ændringsansøgninger omhandlet i artikel 11

d)	det i artikel 3 omhandlede register over garanterede traditionelle specialiteter

e)	de i artikel 9 omhandlede indsigelser, herunder bestemmelser vedrørende passende konsultationer mellem de berørte parter

f)	annulleringen af registreringen af en garanteret traditionel specialitet som omhandlet i artikel 10

g)	angivelsen og symbolet omhandlet i artikel 12

h)	definitionen af ændringer af mindre omfang som omhandlet i artikel 11, stk. 1, fjerde afsnit

i)	betingelserne for verifikationen af overholdelsen af varespecifikationerne.

2.   Navne, der allerede er registreret efter forordning (EØF) nr. 2082/92 på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, optages automatisk i det i artikel 3 omhandlede register. De relevante varespecifikationer sidestilles med varespecifikationerne omhandlet i artikel 6, stk. 1.

3.   Med hensyn til ikke-færdigbehandlede ansøgninger, indsigelser og anmodninger, som Kommissionen har modtaget inden datoen for denne forordnings ikrafttræden,

a)	finder de procedurer, der er fastsat i artikel 7, ikke anvendelse, og

b)	kan Kommissionen, såfremt varespecifikationen indeholder oplysninger, der ikke er omhandlet i artikel 6, anmode om en ny udgave af varespecifikationen, der er forenelig med bestemmelserne i nævnte artikel, hvis det er nødvendigt for den videre behandling af sagen.

Artikel 20

Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve et gebyr til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med gennemgangen af registreringsansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne forordning.

Artikel 21

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 2082/92 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12, stk. 2, anvendes dog fra den 1. maj 2009, uden at dette berører produkter, der allerede er markedsført inden denne dato.

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)  EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(3)  EFT L 168 af 10.7.1993, s. 35. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2167/2004 (EUT L 371 af 18.12.2004, s. 8).

(4)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved direktiv 2003/89/EF (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 15).

(5)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.

---

BILAG I

Fødevarer omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b)

—

øl

—	chokolade og andre tilberedte fødevarer, der indeholder kakao

—	brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

—	pastaprodukter, også kogte eller med fyld

—	tilberedte retter

—	krydrede sovse

—	supper og bouillon

—	drikkevarer på basis af planteekstrakter

—	is og sorbeter

---

BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EØF) nr. 2082/92	Nærværende forordning
Artikel 1, stk. 1, første afsnit	Artikel 1, stk. 1, første afsnit
Artikel 1, stk. 1, andet afsnit	Artikel 1, stk. 1, andet afsnit
Artikel 1, stk. 2 og 3	Artikel 1, stk. 2 og 3
Artikel 2, nr. 1), første afsnit	Artikel 2, stk. 1, litra a)
Artikel 2, nr. 1), andet afsnit	Artikel 2, stk. 2, andet afsnit
Artikel 2, nr. 1), tredje afsnit	Artikel 2, stk. 2, tredje afsnit
Artikel 2, nr. 2), første punktum	Artikel 2, stk. 1, litra d)
Artikel 2, nr. 2), andet punktum	Artikel 2, stk. 2, fjerde afsnit
Artikel 2, nr. 3)	Artikel 2, stk. 1, litra c)
—	Artikel 2, stk. 1, litra b)
—	Artikel 2, stk. 2, første afsnit
Artikel 3	Artikel 3
Artikel 4, stk. 1	Artikel 4, stk. 1, første afsnit
Artikel 4, stk. 2	Artikel 4, stk. 1, andet afsnit
Artikel 5, stk. 1	Artikel 4, stk. 2
Artikel 5, stk. 2	Artikel 4, stk. 3, andet afsnit
Artikel 5, stk. 3	Artikel 4, stk. 3, første afsnit
Artikel 5, stk. 4	Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, andet punktum
—	Artikel 5
Artikel 6, stk. 1	Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2	Artikel 6, stk. 2
Artikel 7, stk. 1	Artikel 7, stk. 1
—	Artikel 7, stk. 2
Artikel 7, stk. 3	Artikel 7, stk. 6
—	Artikel 7, stk. 7 og 8
Artikel 7, stk. 2	Artikel 7, stk. 3
—	Artikel 7, stk. 4 og 5
—	Artikel 8, stk. 1
Artikel 8, stk. 1, første afsnit	—
Artikel 8, stk. 1, andet afsnit	Artikel 8, stk. 2, første afsnit
Artikel 8, stk. 2	—
Artikel 8, stk. 3	Artikel 9, stk. 1 og 2
—	Artikel 9, stk. 3
Artikel 9, stk. 1	Artikel 9, stk. 4
Artikel 9, stk. 2	Artikel 9, stk. 5
Artikel 10	Artikel 10
Artikel 11, stk. 1	Artikel 11, stk. 1, første afsnit
Artikel 11, stk. 2, første afsnit	Artikel 11, stk. 1, tredje afsnit
—	Artikel 11, stk. 1, andet afsnit
Artikel 11, stk. 2, andet afsnit	Artikel 11, stk. 2
Artikel 12	Artikel 19, stk. 1, litra g)
Artikel 13, stk. 1	Artikel 13, stk. 1
Artikel 13, stk. 2	Artikel 13, stk. 2
—	Artikel 13, stk. 3
Artikel 14	Artikel 14 og 15
Artikel 15, stk. 1	Artikel 12, stk. 1
—	Artikel 12, stk. 2 og 3
Artikel 15, stk. 2	Artikel 16, stk. 1
Artikel 15, stk. 3	—
Artikel 16	—
Artikel 17	Artikel 17, stk. 1 og 2
Artikel 18	Artikel 17, stk. 3
Artikel 19	Artikel 18
Artikel 20	Artikel 19
Artikel 21	—
—	Artikel 21
Artikel 22	Artikel 22
Bilag	Bilag I
—	Bilag II

---